KVINFO til den kommende statsminister: Her er de tre vigtigste ligestillingsproblemer i Danmark lige nu

Løkke har trykket på den forkromede valgknap, og det betyder, at den danske befolkning samles om stemmeurnerne d. 5. juni. Minimumsnormeringer, ældrepleje, klimadagsordenen, indvandrerdebatten er stensikkert emner, der vil få meget plads i valgkampen, men hvad med ligestillingen – hvordan ligger landet her?

ALT.dk har bedt KVINFO om at komme med deres bud på de tre største udfordringer på ligestillingsfronten anno 2019. Og det er i den grad et tema, der burde være en mærkesag for alle partierne i valgkampen, mener KVINFO’s direktør Henriette Laursen, der også peger på, at kvinder kun udgør 35 procent af de i alt 865 kandidater, der stiller op til årets folketingsvalg.

– En overvejende mængde undersøgelser viser, at når vi træffer beslutninger, så gør vi det bedst i mangfoldige fora. Virksomheder med mangfoldige ledelser tjener flere penge, udvikler bedre produkter, og har i øvrigt bedre trivsel. Og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes, når det gælder politik. Vi træffer beslutninger, der er bedre for alle, hvis vi alle er repræsenteret i beslutningstagningen.

Skal vi ligefrem lave en fordeling der hedder 50/50?

– Jeg er slet ikke optaget af tallet og millimeterretfærdighed. Jeg er optaget af, at der er en rimelig ligelig fordeling – to ud af tre vs. de 35 procent kvinder, som det er lige nu, er for mig at se ikke en ligelig fordeling.

Nogle af årsagerne til denne fordeling skyldes ifølge Henriette Laursen, at der blandt andet stadig foregår sexisme internt i ungdomspartierne.

– Det er ikke så længe siden, at der kom nogle historier frem blandt ungdomspolitikere og i de ungdomspolitiske partier, som viste, at der var overgreb og sexisme internt. Når kvinder gik på talerstolen, blev de ikke altid mødt på deres politiske holdninger og den faglighed, de repræsenterede, men i stedet vurderet på deres kroppe. Jeg tror, at der er en barriere for lige politisk og demokratisk deltagelse, for når man går ind i politik, vil alle gerne tages alvorligt, for det, de kommer med, pointerer Henriette Laursen og fortsætter:

– Jeg har selv talt med nogle af ungdomspolitikkerne, og de fortæller, at de undrer sig over, at der i starten er lige mange mænd og kvinder, der melder sig ind i partierne. Men så opstår der ligesom en tragt, hvor kvinderne sorteres fra undervejs, de bliver færre, og bliver kun sjældent en del af ledelsen.

Derudover peger Henriette Laursen på barselsorlov som en af grundene til, at der er færre kvinder, der stiller op i politik, og henviser til, at danske mødre i gennemsnit tager 298 dages orlov, mens fædre tager 31.

– Det er også en faktor, at vi stadig har så ulige fordeling af omsorg for vores børn og en ulige fordeling af barslen. Kvinden får stadig i overvejende grad rollen som den, der primært har ansvaret for børn og hjemmet, og så får man jo per automatik et tredje job og en mere presset hverdag, hvis man engagerer sig i politik.

KVINFOS tre bønner til den kommende statsminister

Første bøn – Øremærket barsel:

– Vi ønsker en mere lige fordeling af barsel mellem forældre, for det er en murbrækker i forhold til så mange andre ting. Mødre holder gennemsnitligt 298 dages barsel, mænd holder 31. Kigger man på statistikkerne over par, der får børn, kan man også se, at når mænd får børn, så begynder de at arbejde mere, tjene mere og pendle mere, hvorimod når kvinder får børn, så arbejder de mindre, pendler kortere og dermed vokser deres løn ikke i samme grad som mændenes. Det lægger ligesom et mønster, som kommer til at betyde noget i forhold til ligeløn, pensionsopsparing, karriereudvikling og om kvinder f.eks. ender med at være en del af ledelsen i danske virksomheder.

– EU har besluttet at øremærke mere barsel til mænd, og det vil være regler, som bliver implementeret inden for de næste tre år i Danmark, men jeg synes alligevel, at en kommende statsminister skal tage hånd om problemet, før reglen bliver til virkelighed. Det skal jo helst være sådan, at den øremærkede barsel bliver anvendt af fædrene og ikke bare bortfalder. Så en kommende statsminister kan tænke i at skabe de bedst mulige forhold for at tage barsel for både mænd og kvinder.

Er det realistisk at nå inden næste valg?

– Ja, for EU-reglerne skal implementeres inden næste valg. Man kommer til at skulle arbejde med et regelsæt, som forandrer vilkårene for barsel mellem mænd og kvinder – nu skal det så bare gøres på en ordentlig måde, for det kræver både noget af statsministeren og af arbejdsmarkedets parter.

Anden bøn – Samtykkeerklæring:

– Hele den debat, der har været omkring en ændret voldtægtslov, ønsker vi i sidste ende bliver til reel lovgivning. Der har været en stor diskussion om at ændre voldtægtslovgivningen, så den bliver baseret på samtykke. Det er godt nok bare en enkelt bestemmelse i straffeloven, men det har også en tydelig signalværdi omkring kvinders rettigheder – i retning af en større respekt for seksuel selvbestemmelse. Lige nu er der et hul i voldtægtslovgivningen som betyder, at hvis du forholder dig passivt, hvis du fryser og ikke kæmper imod, hvilket mange ofre gør, og så kan der ikke dømmes for voldtægt.

– En ændring af voldtægtslovgivningen kan i det hele taget sende et vigtigt signal om, hvordan vi rent faktisk ser på hinanden – det kan få betydning i forhold til puttemiddage og digitale krænkelser som billeddelinger. Også i forhold til unge kvinders deltagelse i politik: her kan ændringen af voldtægtslovgivningen også være et stærkt signal at sende, når det kommer til, hvordan man agerer i forhold til seksuel chikane og sexisme.

Hvordan skal samtykkeerklæringen indgås i praksis, synes du?

– Det handler hverken om papir eller kontrakter. Som det forholder sig nu, så kan du sidde i retten som tiltalt og sige, at offeret ikke sagde imod. Den vil jeg gerne have vendt rundt, sådan så det, der bliver lyttet til i en vidneforklaring er, om offeret sagde ja eller på anden måde viste, at hun var med.

Tredje bøn – Flere kvinder indenfor IT og udvikling:

– Alle skal være med til at designe vores fremtid. Det er vi ikke i dag, hvor kun få kvinder er i tech-branchen. Jeg mener, at vores fremtid designes inden for teknologi og IT, og vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked og uddannelsesvalg, hvad det angår. Det handler ikke om at tage folks frie vilje fra dem, men problemet er, at vi kommer til at have meget forskellige forventninger til piger og drenge. Flere piger kan f.eks. møde modstand når de vælger de tekniske og naturvidenskabelige fag – så der er grundlæggende noget ved vores normer og stereotyper, som gør, at kvinder ikke ender med at være der, hvor fremtiden designes.

– Vi bringer jo forskellige erfaringer med os, og vi har brug for forskellige produkter. Det er faktisk sådan, at AI (artificial intelligence, red.) allerede i dag er biased i forhold til køn, fordi det i så høj grad er udviklet af mænd.

Er alle tre bønner realistiske nok til at få indfriet inden næste valg (2023), tror du?

– De to første er super realistiske, selvom vi selvfølgelig ikke kan nå fuldstændig i mål i forhold til udrydde al sexisme, men det er et skridt på vejen. Til gengæld er vi forpligtet i kraft af vores EU-fællesskab til at få implementeret barselsordningen. I forhold til det sidste punkt ser vi en udvikling i allerede nu, hvor man på forskellige uddannelsesinstitutioner er begyndt at tænke i, hvordan man kan få brudt måden at vælge erhverv på både som ung kvinde og mand.