Derfor elskede hele verden Lady Di
Prinsesse Diana, eller blot Lady Di, var den første kongelige, der blev omfavnet af popkulturen og den mest folkelige til dato. Hendes tilnavn var ‘folkets prinsesse’, og selv efter hun blev skilt fra prins Charles i 1996, forblev hun det britiske kongehus’ mest elskede figur. Også efter sin alt for tidlige død som 36-årig i 1997, hvor hun var den mest fotograferede kvinde i verden.
Diana brugte sin popularitet til at sætte fokus på sine filantropiske hjertesager. Hun lænede sig ikke tilbage i beundringen af hendes person, men omsatte den til en valuta, som forarmede grupper i hele verden kunne nyde godt af. Hendes personlige mission var ikke bare at være en kontrast til det formelle og konservative kongehus – det var også at vise verden, at alle kan gøre en forskel.
Diana nåede at være protektrice for mere end 100 velgørenhedsorganisationer, og hun blev kendt for altid at tage sig tid til nærhed og lange personlige samtaler med udsatte borgere i hele verden. Men hun udviste ikke bare ømhed og sympati. Hun var også modig, gik forrest i kampen mod landminer og gik selv igennem et nyligt ryddet mineområde i Angola for at sætte fokus på de farer, lokalbefolkningen var udsat for.
Hun rørte ikke bare folks hjerter, men brugte også helt konkret sin personlige håndspålæggelse (uden handsker!) til at udfordre den herskende og isolerende fordom, at sygdomme som hiv og spedalskhed kunne overføres ved berøring. “Det har altid ligget mig på sinde at røre ved mennesker, der lider af spedalskhed og dermed forsøge at vise med en simpel handling, at de ikke er fordærvede mennesker, og vi ikke er frastødt af dem,” udtalte hun, og i 1987, hvor stigmatisering af hiv-smittede var på sit højeste, gav hun åbenlyst de berørte patienter en krammer.
Lady Di var den første kongelige, der omfavnede sin status som kendt – og ikke lagde skjul på sine prioriteter. Moderrollen var hendes vigtigste opgave, men hun gav den aldrig som pylret hønemor. Hun talte de hjemløses sag og tog tidligt sine sønner med på herbergerne i London for at sætte deres personlige privilegium i perspektiv og vække deres sociale engagement.
Diana forstod at bruge medierne, som både elskede hende og udnyttede hendes behov for opmærksomhed og sympati. Hun var det kølige kongehus’ diametrale modsætning: varm, sentimental og empatisk. Og så var hun glamourøs og forstod at bruge modens koder til at kommunikere sine egne budskaber. Ved sit bryllup bar hun en overdådig, champagnefarvet kjole, hvor alene slæbet var tæt på otte meter.
LÆS OGSÅ: Et portræt af Tine Bryld: Kvinden, der altid forsvarede dem, hun var bedre til at formulere sig end
Hun bar khakibukser med en simpel hvid T-shirt, når hun besøgte udsatte afrikanske børn, satte en Dior-taske til hoodie og lycra leggings, når hun skulle træne med stil – og dagen efter prins Charles offentligt havde indrømmet sin affære med Camilla Parker Bowles i 1994, viste Diana sig i den legendariske revenge dress af en sort cocktailkjole, tilsat en perlechoker og sorte pumps, vandt befolkningens sympati og stod tilbage med værdighed og ynde.
Kilder: The Diana Chronicles af Tina Brown, Arrow Books, Grazia.uk, Harper’s Bazaar UK, Shadows of a Princess af Patrick Jephson, William Collins