Lærke Kløvedal om sin far: Han ville hellere udleve sine drømme end at være hjemme hos mig

Lærke Kløvedal er datter af den danske eventyrer Troels Kløvedal. Og selv om han var meget lidt til stede i hendes barndom, har han alligevel haft en altoverskyggende tilstedeværelse i hendes liv.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Det gik op for hende, da han døde for fem år siden: At hun altid har skullet forholde sig til Troels Kløvedal i mødet med nye mennesker. At han altid har fyldt meget i hendes liv – selvom han aldrig rigtig var til stede fysisk.

Det fortæller Lærke Kløvedal i et stort interview i Eurowomans november-nummer, der er på gaden nu.

Bagsiden af medaljen

I sin nye erindringsbog "Sømærke" skriver Lærke Kløvedal om sin folkekære far:

“Min far ville hellere udleve sine drømme end at være herhjemme. Hos mig. Og for det blev han hædret og beundret. “Alle mine morgener skal være poetiske,” står der i en af min fars bøger. “Det besluttede jeg mig for som helt ung og har holdt det.””

Læs også

Lise mistede halvdelen af sin familie: ”Jeg tænker stadig på dem hver eneste dag”

Ord, som nærmest får vreden til at blusse i Lærke Kløvedal, når hun læser dem. Og det er faktisk dén, vreden, som gør hende allermest træt, afmattet, forklarer hun.

”Alt i den sætning er så åbenlyst selvoptaget. Den åbenlyse bagside af hans ord.”

Men det er ikke kun vrede, forfatteren føler. Tværtimod. For kærligheden og ønsket om en tæt relation er hun ikke i tvivl om altid har været der, siger hun og uddyber:

”Men der er selvfølgelig noget ved hele troværdigheden i min fars billede på sig selv i sådan nogle sætninger, der har trigget mig. Jeg synes, at man skal praktisere, hvad man prædiker. Jeg reagerer generelt ret skarpt på hykleri og kan som voksen stadig føle en næsten barnlig uforståenhed over, at man må sige noget, der ikke passer. For det passede jo ikke – livet, hverdagen med børn ... hver eneste dag kan ikke være poetisk, hvis du skal drage omsorg for andre end dig selv.”

”Som voksen finder man ud af, de voksne fra ens barndom ikke nødvendigvis lyver, men de siger den slags, fordi det er sådan, de oprigtigt ønsker, det skal være,” uddyber Lærke Kløvedal.

”Som barn vil man jo mest af alt gerne gøre sine forældre glade og samarbejde. Og det var selvfølgelig sårende ikke at kunne passe ind i det – poetiske – liv han drømte om.”

Læs hele interviewet med Lærke Kløvedal i det nye Eurowoman. Her fortæller hun mere om at miste en far, hun ikke rigtigt kendte, om at blive sat fri – og om gøre op med sin opvækst ved selv at have skabt en kernefamilie.