Linda er søster til Villy Søvndal: ”Det kan være lidt irriterende, når der bliver skrevet meget om ham”

Vi kommer fra en lille ejendom i Linde i Vestjylland.

Far var landmand, og vores mor var hjemmegående.

Læs også

Da Cecilie Schmeichel fyldte 30, fik hun en helt særlig gave af sin bror: ”Jeg bruger den til alt”

Vi skulle hjælpe til med at hakke roer og muge ud, men Villy ville hellere spille bold. Man kunne altid gå efter lyden af en bold mod en ladeport, hvis man skulle finde ham. Vi spillede tit musik sammen. Jeg spillede klaver, Frits spillede harmonika, og som den yngste spillede Villy guitar. Det var mest Giro 413-sange som Fiskerpigens Sang.

Det var et muntert barndomshjem. Vores to ældste brødre sloges ofte, men det ville Villy ikke. Selv om han var fire år yngre end mig, fulgtes vi til grundlovsfester og håndboldstævner og den slags. Vi tænkte aldrig over, hvad vi skulle være som voksne, for vi levede en sorgløs tilværelse, indtil vi startede i realskolen. Fra da af syntes Villy, det var så uretfærdigt, at de unge i Holstebro havde erfaring med at gå i byen. Det havde vi jo ikke.

Vi sagde også til vores mor, at vi havde hørt, at familier inde i byen spiste pasta, men det kunne der ikke blive noget af, når vi nu selv dyrkede kartofler.

Vores onkler var aktive i lokalpolitik, og det påvirkede nok Villy. Men de var jo gode venstrefolk, og jeg tror også, de drillede mine forældre lidt ved at spørge: ”Hvilket parti er det nu, han stiller op for?” Min mor vred sig halvanden omgang, hver gang hun skulle svare. Men de var stolte af ham. Det var vi alle sammen. Stille stolte.

En enkelt gang spurgte mine forældre, om han ikke kunne skifte parti, men han befandt sig godt i SF, sagde han. Vi kunne sagtens tale om det, og det blev aldrig en tung dyne, der lå over familien.

Læs også

Mette Blomsterberg: ”Det var smerteligt at se ham forandre sig, da alkoholen blev hans bedste ven”

Villy tabte borgmesterposten i Kolding i 2021. Jeg vil jo altid gerne have, at det går ham, som han gerne vil, men sådan er livet ikke altid. Men jeg er ikke ked af det, for Villy er for længst videre og fik gode udvalgsposter. Det endte godt for ham. Men jeg var bekymret for ham, da han fik en blodprop i hjertet i 2013, mens han var udenrigsminister. Heldigvis ringede han selv til mig, da han var stabil.

Det kan også være lidt irriterende, når der bliver skrevet meget om ham, men han er heldigvis selv god til at se humoren i det, mens jeg godt kan få lyst til at slå i bordet. For eksempel dengang folk skrev, at han havde sagt ”the ice is melting at the poles”. Alle danskere vidste jo godt, hvad han mente.

Jeg kunne godt mærke, at han var kendt, da man talte om Villy-effekten 2007. Og SF fik et virkelig godt valg med ham som formand. Folk kom og sagde tillykke til mig, men jeg havde jo ingen andel i det.

Villy har altid prioriteret familien. Han sørger for, at vi mødes hver sommer, og han taler så godt med mine store børn. Vi har i det hele taget altid talt meget sammen, og vi spiste frokost sammen i lørdags bare for hyggens skyld. Han deler altid ud af det, der optager ham i hans politiske liv. Kun da han var udenrigsminister, kunne jeg mærke, at han indimellem havde mundkurv på. Så snakkede vi bare om noget andet.

Villy kan godt være distræt. Engang skulle han besøge vores mor, som var blevet opereret i maven. Han ringede til mig og spurgte, hvad han skulle tage med til hende, og fordi det var op til jul, foreslog jeg en adventskrans. Villy ankom med en kirkegårdskrans med store hvide blomster. Den fyldte hele stuebordet, men vi skyndte os at få skiftet blomsterne ud med lys. Han har altid været distræt.

Da han tog til sit første politiske møde i Aalborg i sin tid, gik det først op for ham, at han stadig havde træsko på, da han stod af toget. Han kan heldigvis selv grine af sådan noget.