Far og datter kører med slædehunde: ”Efter skilsmissen købte jeg et nedlagt landsted med plads til hundene”
Tilfældigheder førte Jan Pedersen op på en hundeslæde. Han købte sin første Sibirian Husky og fandt ud af, hvor sjovt det er at køre med hunde spændt for en vogn. Glæden ved slædekørsel har han givet videre til sin datter Linea, og i dag er det en stor, fælles passion.
Tidlig lørdag morgen i Funder, tæt på Silkeborg: Linea og hendes far Jan gør klar til at tage afsted. De skal i skoven med deres hunde.
En almindelig beskæftigelse, når man er hundeejer, vejret er godt og weekenden lige begyndt. Forskellen på det og så det, som Linea og hendes far er i færd med, er imidlertid stor.
"Vi kører i varebilen for at have plads til alle 14 hunde og vognen," forklarer Jan Pedersen, 63.
Sammen med sin 22-årige datter kører han nemlig til Gludsted Plantage for at træne i kørsel med vogn og hunde. Det er Linea Kamper Pedersen, der står på vognen, men det er en fælles hobby, som far og datter har delt, siden hun var ganske lille:
"Linea var to et halvt år, da hun deltog i det, der hedder børneklassen. Jeg spændte en cykelstol fast på vognen, hundene trak og jeg stod ved siden af. Både hun og hendes søster har været med ude at køre, siden de var ganske små," fortæller Jan med et smil.
"Jeg blev mere aktiv, efter at jeg selv kunne gå. Jeg husker, da jeg var omkring fem-seks år, og vi var meget ude at rejse og køre med slæde. Det har fyldt alt i min familie," siger Linea.
Det var en tilfældighed, der gjorde, at Jan og hans daværende kone begyndte at køre med hundeslæde. De havde endnu ikke fået Linea og hendes søster – de var unge og ønskede sig en hund:
"Vi kiggede i Jyllands Posten og fandt et sted, hvor de solgte Sibirian Husky. Vi købte en hund, og først siden hen hørte vi om nogen, der kørte med dem..."
Jan smiler ved mindet, for det blev hans livs vendepunkt.
Fællesskabet
"Vi prøvede at køre med vogn og væltede rundt, så det bragede, og så var jeg solgt. Jeg lånte en hund og så en mere og en mere og fik efterhånden selv flere, så jeg kunne køre med mine egne," fortæller han.
Jan er uddannet skovarbejder, og så har han kørt med hunde på konkurrenceplan og har, som han siger, "været på podiet tre gange med både bronze, sølv og guld". Da han og pigernes mor for 11 år siden blev skilt, var han alligevel tæt på at droppe hundene.
Annonse
"Det var jo en familieting, men pigerne fik mig overbevist om, at det skulle vi stadig have sammen, så vi fortsatte. Efter skilsmissen købte jeg et nedlagt landsted, hvor der var mulighed for at have hundene. Hos os bor de udendørs i hundehus, og indimellem har vi en inde. Vi har 14 hunde, som går tre og tre sammen i mindre hundegårde. Der er hierarkier, og de kan være hårde ved hinanden," fortæller Jan.
Når han siger "vi", taler han om Linea og ham, for hver anden uge bor Linea hos sin far og hundene. De øvrige uger bor hun sammen med sin mor og søster, der bor tæt på. Så tæt, at Linea sagtens kan komme over og træne med hundene.
"Vi taler jævnligt om, at hun ikke skal føle sig forpligtet til det for min skyld. Lysten skal drive værket, men når vi har lavet aftaler, skal vi holde fast i de aftaler," understreger Jan.
Da Linea hører det, griner hun lidt og siger:
"Ja, jeg har været lidt småtvunget til det, men i dag har vi fordelt det, så jeg for det meste tager hundene om aftenen, og min far sørger for dem om morgenen. Når jeg ikke er der, tager han den kedelige del med lortene. Når der er 14 hunde, bliver det til noget."
"Jeg det rigtig fint med, at det hovedsagelig er mig, der laver det praktiske. Jeg savner ikke konkurrencedelen. Det blev for stressende, så jeg nyder, at Linea gerne vil med. Det giver os et særligt fællesskab," siger Jan.
Annonse
I sus og dus
Linea arbejder på et lager og tænker over, hvad hun vil uddanne sig til. Hundeslæden er ikke en karrieremulighed:
"At være hundeslædefører kræver stor dedikation, og kun de færreste kan leve af det. I stedet skal man have et arbejde, der kan finansiere det. Jeg vil have plads til at leve et liv uden om hundene, men samtidig er de en del af mit liv, som giver stor mening," forklarer Linea.
Kun få på hendes alder kører med hunde, og Linea oplever ofte, at andre unge ikke aner, hvad det indebærer:
"De fleste er chokerede over, hvor mange hunde, jeg træner med. Det er mange kræfter, man skal styre, og der er også en power i det. Der er nogle ret sindssyge, seje kvinder derude, som kører vanvittigt," fortæller hun med en vis beundring i stemmen.
Selv kan hun godt lide konkurrencer, og fik en 11. plads ud af 22 til VM i 2023, men det er ikke konkurrencerne, der driver vognen.
"Det sjoveste er at komme ud i skoven og suse rundt. Det er så fedt, at det kan lade sig gøre – at så mange hunde kan fungere sammen og kan finde ud af at løbe sammen på den måde. Det fede ved konkurrencen er, at man ser, hvad ens arbejde har gjort. Det er rart at få bevist engang imellem.
Det er svært for mig at forklare med ord, hvorfor jeg bliver ved, men sammenholdet med hundene og fællesskabet i skoven er det, der er så fedt," erklærer Linea.
