Ny regering møder hård kritik: Derfor afspejler den ikke det danske samfund
Kvinderne er i mindretal på ministerholdet i den nye SVM-regering - og de fleste af kvinderne har fået såkaldt "bløde" ministerposter. Det vækker kritik, fordi det ikke afspejler det danske samfund, trods forskning viser, at diversitet skaber bedre resultater.
Danmarks nye SVM-regering har netop præsenteret deres ministerhold, og det består af 15 mænd og otte kvinder.
Og den kønsfordeling er en trist nyhed for ligestilling, mener Dansk Kvindesamfund.
"I forhold til antallet af kvinder, der blev valgt ind i folketinget, er det kritisabelt, at det ikke afspejler sig i kønsfordelingen af ministerposter. Folketinget burde i højere grad afspejle samfundet i forhold til køn og etnicitet. Forskning viser, at diversitet skaber bedre resultater og større tillid," siger Maria Søndergaard, der er forkvinde i Dansk Kvindesamfund, til alt.dk.
Efter seneste folketingsvalg slog andelen af kvinder valgt ind i Folketinget rekord, da 79 ud af 179 folketingsmedlemmer nu er kvinder. Det svarer til 44,13 procent, hvilket er den største andel nogensinde ifølge Ritzaus optælling, skrev TV 2.
I den nye regering er andelen af kvinder 35 procent, hvilket den også var under Mette Frederiksens mindretalsregering i 2019.
Men hvis vi skal opnå ligestilling herhjemme, så har kønsfordelingen i en regering også en betydning.
Det mener Rikke Dal Støttrup, som er chefredaktør for ALT for damerne, der under seneste valgkamp lavede en kandidat-test med fokus på ligestilling.
"Jeg er klar over, at der er mange hensyn at tage i en regeringsdannelse, og at diversitet er langt nede på listen, men hvis der for alvor skal ske noget med ligestillingen i Danmark, så bærer regeringen et ansvar for at understøtte det," siger Rikke Dal Støttrup.
"Bløde" ministerposter
På den tungeste post som statsminister sidder i dag fortsat Mette Frederiksen, der er den ene ud af to kvindelige statsministre igennem hele Danmarkshistorien.
Men derudover er det iøjenfaldende, hvor såkaldt "bløde" ministerier som den nye regerings kvindelige ministre har fået tildelt.
"Det er beskæmmende, at der ikke er blevet plads til mere end otte kvinder, og at vi stadig i 2022 kan se tendensen med, at kvinderne får de bløde, mindre magtfulde ministerier med meget lange titler, fx kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde eller digitaliseringsminister og minister for ligestilling," siger Rikke Dal Støttrup.
Annonse
En fordeling, som de også finder kritisabel hos Dansk Kvindesamfund.
"Derudover ser vi, at de mest indflydelsesrige ministerposter er tildelt mænd. Vi ved, at talentmassen er den samme på tværs af køn, hvorfor det byder ind i den typiske forståelse af at kvinder bedst varetager de områder som anses som de bløde områder, omsorgsarbejde med videre," understreger Maria Søndergaard.
Annonse
Tilbagegang siden 2011
Hvis man kigger på det historisk, er den procentvise andel af kvinder på ministerposter den samme - eller endda gået tilbage efter Mette Frederiksen har overtaget landets ledelse i forhold til de seneste tre regeringer.
Da Helle Thorning-Schmidt dannede en S-SF-R-regering i 2011, bestod den også af af 23 ministre – 14 mænd og 9 kvinder, hvilket svarer til omkring 40 procent. I Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering i 2015 var seks ud af 17 ministre kvinder, og da Liberal Alliance og De Konservative blev optaget i regeringen året efter, var ti ud af 22 ministre kvinder, hvilket svarer til godt 45 procent.
Da Mette Frederiksen udnævnte sin forrige regering, sagde hun ifølge Berlingske til TV 2 NEWS, at hun dengang valgte ministre efter to kriterier:
"De er faktisk først og fremmest valgt ud fra, at det er folk, der laver noget," siger Mette Frederiksen, men "de er også valgt ud fra deres forståelse af den socialdemokratiske arv".
