Er du single, mand og drømmer om at
uddele roser til søde kvinder, du dater? Så har du chancen nu!
Produktionen er netop blevet færdige med at
optage en ny sæson af ”Bachelorette”, hvor to singlekvinder skal findes deres store
kærlighed, og det får premiere i foråret 2025.
Men i det nye år kan seerne også
glæde sig til en ny sæson af ”Bachelor”, hvor to singlemænd er hovedpersoner. Det skriver TV2 i en ny
pressemeddelelse.
”Vores brugere har savnet
'Bachelor', siden det sidst løb over skærmen i 2022. Det forstår vi godt, og
derfor viser vi både 'Bachelorette' og 'Bachelor' i 2025. Vi forventer, at de
to titler kommer til at supplere hinanden rigtig godt med skiftevis kvinder og
mænd ved rose-roret. På den måde kan vi tegne et billede af datingscenen anno
2025 med endnu flere nuancer,” siger underholdningsredaktør på TV2, Thomas
Richardt Strøbech, og fortsætter:
”Det føles helt rigtigt at bringe
'Bachelor' tilbage netop nu, så vores publikum får fornøjelsen af både
'Bachelorette' og 'Bachelor' på skærmen til næste år. Der er sket så meget med
formatet, siden vi sidst lavede 'Bachelor', så det bliver spændende at se, hvad
der nu sker, når to mænd igen skal stå for roserne, og en stor gruppe kvinder
indtager villaen.”
Sådan tilmelder du dig
TV2 er altså på udkig efter
to nye singlemænd, som har lyst til at date en gruppe kvinder i eventyrlige
omgivelser. Og du kan søge lige her.
Hvis du har lyst til at deltage
som kvinde, er tilmeldingen også åben, og den finder du her.
Du kan melde dig til castingen, hvis:
Du er single, mand og klar på at møde kvinden i dit liv.
Du er mellem 25 og 35 år.
Du er oprigtigt klar på at
finde kærligheden.
Du kan rejse væk i maj 2025.