En ung kvinder sidder i sin sofa og læse i en bog. Hun har en gul trøje på, og et karrygult tæppe trukket op over benene. Hun sidder i en grå sofa, og i baggrunden ses en stor plante.

Bogredaktøren: Her er 4 fantastiske, nye romaner, du bør læse

Læsehjørnet - 4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Roman

Kærlighedens kraft

'Hjemlængsel', Karissa Chen, Politikens Forlag, 480 sider, 320 kr.

Suchi og Haiwen har kendt hinanden gennem syv årtier, hvor de skiftevis skilles ad og føres sammen igen som følge af krig, sult og globale begivenheder. 

Suchi blev forelsket i Haiwens violinspil i deres barndomskvarter i Shanghai, og tres år senere mødes de i et supermarked i Los Angeles. 

Den amerikansk-taiwanesiske forfatter Karissa Chen skriver om kinesisk diaspora og kærlighedens kraft på tværs af tid og sted. Det er en intim fortælling, der både handler om familie, ofre og loyalitet. Hvis du var vild med filmen 'Past Lives' fra 2024, er denne bog højst sandsynligt også noget for dig.

'Hjemlængsel', Karissa Chen, Politikens Forlag, 480 sider, 320 kr.

Roman

'Frugterne falder', Estrid Dyekjær, Forlaget 2 Feet Entertainment, 319 sider, 233 kr.

Estrid Dyekjær skriver om en kvinde, der finder sin vej ud af et voldeligt parforhold og på bagkant skal forstå, hvad der fik hende til at blive, selvom forholdet både har slidt på hende og hendes relationer.

'Frugterne falder', Estrid Dyekjær, Forlaget 2 Feet Entertainment, 319 sider, 233 kr.

Roman

'For evigt', Sarah Jio, Gads Forlag, 300 sider, 270 kr.

Den prisvindende Sarah Jio er tilbage med bogen om journalist Kailey Crain, der møder sin store kærlighed efter 10 år, som nu bor på gaden.

'For evigt', Sarah Jio, Gads Forlag, 300 sider, 270 kr.

Roman

'Gå ikke uden at sige farvel', Jørgen W. Frølich, Forlaget Mellemgaard, 369 sider, 270 kr.

I et fællesskab på tværs af generationer finder far og søn deres vej ud af en dyb sorg, som de håndterer helt forskelligt, gennem kunst og farver.

'Gå ikke uden at sige farvel', Jørgen W. Frølich, Forlaget Mellemgaard, 369 sider, 270 kr.