Sanne og Lise drikker en drink

Sanne er bedste veninde med sin eksmands nye kone: "Folk bliver tit lidt paf"

Da Sanne hjalp sin eksmand videre i kærligheden efter 14 års ægteskab, blev hans nye partner Lise ikke blot en bonusmor, men også Sannes bedste veninde. I dag er de to kvinder uadskillelige og sammen om alt – også børnebørnene.

Lise og Sanne er bedste veninder. Men det vil mange nok mene, at de blev på lidt utraditionel vis. For da Sanne og eksmanden Jan blev skilt, kom Lise ind i deres begges liv.

Da Sanne og Jan i 2003 besluttede sig for at blive separeret efter 14 års ægteskab og to børn sammen, var det vigtigt for dem, at de stadig var gode forældre og venner. Faktisk forblev de så gode venner, at Sanne hjalp ham med at sætte en datingprofil op. Hun udvalgte de bedste billeder af Jan, skrev hans profiltekst og sendte ham ud på datingmarkedet med en velkendt hånd i ryggen.

Og da Jan to år efter separationen kom over med skilsmissepapirerne og bad Sanne skrive endeligt under, vidste hun, at der var kommet en ny person ind i deres liv.

Dér stod Lise pludselig.

”Det gik lige lovligt stærkt dengang, og jeg tænkte, hold da op. Der gik ikke mere end otte måneder, efter I mødtes, før I blev gift og flyttede ind sammen med dine to børn også”, fortæller Sanne grinende til Lise.

Og med ét blev familien fordoblet. Nu var der fire børn og fire forældre. Der gik nemlig heller ikke længe, før Sanne mødte sin nye mand, Bo.

”Vi fandt hurtigt ud af, at både Bo og Lise har været i politiet sammen, så pludselig kendte de en masse af de samme mennesker. Så vores nye partnere kom også til at snakke rigtig godt sammen, og det blev bare meget naturligt, at vi hængte mere og mere ud alle sammen,” siger Sanne.

Lise og Sanne opdagede, at de to klingede rigtig godt sammen. Faktisk så godt, at de bare begyndte at kordinere med børnene uden Jan. Men dynamikken ændrede sig, da Bo pludseligt gik bort for otte år siden.

”Det var ikke lige med i regnskabet, kan man sige. Efterfølgende var vi stadig lige så meget sammen med Sanne som før – nok endda mere. Det var ikke nemt for Sanne at stå alene, så vi tacklede situationen sammen med hende. Det har betydet sindssygt meget for børnene,” fortæller Lise, som uddyber, at deres venskab udviklede sig til at have mange facetter. De blev ikke kun bedste veninder, men én stor familie.

Deler alt – bortset fra mænd

I dag er det nemt at spotte, hvor tætte Lise og Sanne er blevet. De er i daglig kontakt, tager på venindeferier sammen hvert år – ja, de har endda været genboer. De er blevet til en stor fælles familie, hvor Lise og Sanne også har fundet en bedste veninde i hinanden.

”Vi har været meget tætte de sidste 19 år. Jeg kan ikke huske, hvad der egentlig gjorde det. Jeg tror bare, at vi fandt ud af, at vi snakker sindssygt godt sammen, og så har vi meget samme humor – eller mangel på samme. Og så deler vi seriøst alt,”

”– bortset fra mænd,” indskyder Sanne grinende.

”Nej, ikke endnu. Det kan være, det kommer, når vi bliver gamle og skal bo på plejehjem sammen,” fortsætter Lise.

Og at bo tæt er noget, de drømmer om for fremtiden – de taler indimellem om at købe en to-familiers-bolig. Faktisk boede de i en periode på samme grund, hvilket netop gjorde det endnu tydeligere, at de alle er blevet én stor familie. Der er heller ingen tvivl om, at de kun vil hinanden det allerbedste.

”Jeg husker en periode, hvor du var en lille smule træt af Jan. Som veninder fortæller man jo også, når ens mand bare er for meget. Jeg altid sagt, at I to skal være sammen forevigt, for mine børn skal ikke have en anden bonusmor end dig, og Jan skal heller ikke have andre end dig. Det betyder meget for mig, at Jan har fundet én, han er lykkelig med, og som er god for vores børn,” siger Sanne, der understreger, at de deler noget af det dyrebareste – nemlig børnene.

”Det er jo også stort af Sanne, for hun har ladet mig komme helt tæt på børnene – vi deler noget af det største, man kan. Nu har vi fået to børnebørn, og der hedder Sanne naturligvis mormor, og jeg hedder momse. Jeg opfatter på ingen måde, at der er jalousi omkring, hvis børnebørn det er,” fortæller Lise.

Her ses Sanne til venstre og Lise til højre.

Findes jalousien?

Men spørgsmålet trænger sig på – er der ingen jalousi at spore i deres venskab?

”Jeg synes ikke, at jalousien har fyldt. Men første gang, jeg mærkede den, var til min datter Josefines konfirmation i 2009. Hun har jo to mødre, og der havde jeg det sådan, at det var jo mig, der var mor, og som skulle med ud at prøve kjoler. Men Josefine ville have os begge med, og den skulle jeg lige sluge. Det er sjældent, at der i dag er jalousi, og Lise er god til at mærke efter, hvornår hun skal trække sig og give plads,” fortæller Sanne og beskriver, at det er yderst sjældent, at det er nødvendigt, da de både er gode til at lave ting sammen og hver for sig med deres børn.

”Jalousien kan opstå, når der er flere forældre involveret. Hvis der for eksempel er opstået en situation, og jeg ikke når at tale med mit barn om det, inden de måske allerede har nået at vende det med Lise eller deres far. Det vigtigste er dog, at man altid husker, at det hele handler om kærlighed til vores børn. Jeg synes omvendt, at det er stærkt, at jeg kan tale med Lise om det. På den måde kan vi vende og dreje det, for hun er jo også den, der kender dem og mig bedst,” siger Sanne, og Lise fortsætter:

”Jeg har det jo ikke helt på samme måde med jalousi, som Sanne naturligvis har, fordi hun er deres mor. Men jeg tænker aldrig på jalousi i forhold til Sanne og Jan, det ligger slet ikke til mig at tænke sådan,” siger Lise.

Selvom de har haft samme mand, tænker de slet ikke over, at de ikke kan dele noget med hinanden. Sanne og Lise snakker nemlig om alt, som man gør med en god veninde.

”Der er jo mange, som synes, at det er underligt, at vi har været sammen med den samme mand. Det synes jeg slet ikke er underligt, og for at være helt ærlig kan jeg heller ikke huske, hvordan det var,” siger Sanne grinende med et glimt i øjet.

Både Lise og Sanne vender hovederne mod Jan, der sidder i den anden ende af rummet, og Sanne råber: ”Jan, det er jo ikke fordi, at det var dårligt!” og fortsætter:

”Jeg har slet ikke det forhold til Jan mere, for vi er bare virkelig gode venner. Jeg tænker slet ikke på ham på samme måde, som dengang vi var gift, og det er jo også mange år siden. Det gør også, at Lise og jeg kan snakke om alt.”

Eksen og heksen

Det er tit andres reaktioner, der undrer dem. Det er nemlig sjældent, de tænker over, at de har en lidt anderledes konstellation end andre familier.

”Dengang Sanne og Bo skulle giftes, var jeg gavekoordinator, der skulle stå for gaver og diverse praktiske ting. Og der var virkelig mange, der syntes, at det var superunderligt, at det var min mands ekskone, som jeg gjorde det for. Men det var helt naturligt for mig, for vi er gode veninder, siger Lise, og Sanne fortsætter:

”Det er jo netop reaktionerne hos folk, der er sjove – folk bliver tit lidt paf. Det er typisk Jan, det går ud over, for så skal han for eksempel rejse med ’eksen og heksen’ igen, haha. Vi tre har flere gange været på ferie sammen, og hvis vi møder nogle, og jeg siger, at det er min veninde og hendes mand, og ja min ex-mand, kigger de lidt forundret. Men det har altid været meget positive reaktioner, synes jeg,” fortæller Sanne og fortsætter:

”Men vi kan også godt finde på at tage lidt pis på det. Hvis Lise og jeg står i en butik og taler om vores fire børn til ekspedienten, tænker folk ofte, at vi er et par. Og det er meget sjovt, indtil vi jo siger, at hun er gift med min eksmand.”

Selvom de tre kan lave sjov med deres konstellation, er de meget stolte af det forhold, de har fået opbygget.

”Jeg synes, at vi har givet vores børn de bedste betingelser for en skilsmisse. Det har været rart og trygt, at de har fået ekstra familie, og de fire sammenbragte børn anser hinanden som søskende. Vi er alle meget tætte, og jeg er også med til fødselsdag, barnedåb og fester, når Lises børn har noget at fejre. Det er rart, at vi kunne skilles uden at have had eller foragt for hinandens nye partnere,” understreger Sanne, og Lise fortsætter:

”Vi får det til at lyde så nemt. Det er det ikke nødvendigvis for alle, men vi har i den grad tænkt over, at det er børnene, det handler om.”

”Vi er ret stolte af det, vi har formået at skabe. Det er ikke noget, vi har følt os forpligtiget til, men bunder i en kemi og et venskab, der er kommet naturligt. Og så er jeg stolt af den opvækst og tryghed, vi har kunne give vores børn, på trods af en skilsmisse. De har altid kunnet mærke, at separationen har gjort os til en større, sammenkoblet familie,” afslutter Sanne.