Sanne Søndergaard: ”Arbejdsmiljøet var som et psykisk voldeligt forhold”
Allerede fra barnsben var forfatter og komiker Sanne Søndergaard kritisk overfor forskelsbehandling, og hvis drengene i skolen slog hende, slog hun igen. I Hendes Verden uge 30 taler hun om feminisme og om, hvorfor hun er i gang med at afvikle sin komikerkarriere.
I mere end 20 år har Sanne Søndergaard været en del af det danske komikermiljø. Nu er hun imidlertid i gang med at afvikle den del af sit virke.
”For mig føltes det som en mental fallit at opgive min drøm om at lave comedy, men det arbejdsmiljø var som et psykisk voldeligt forhold, og jeg vil ikke blive i noget, der ødelægger mig,” siger hun til Hendes Verden uge 30, som er på gaden nu.
Med det skadelige arbejdsmiljø fulgte en masse lukkede døre og en oplevelse af, at hun som kvindelig komiker havde to forskellige roller at vælge imellem:
”Jeg prøvede at lave det, jeg gerne ville, men der var mange, der forhindrede mig i det. Mit udgangspunkt som både forfatter og komiker er at fortælle historier fra et levet kvindeliv, men som komiker oplevede jeg, at der kun var to roller, man kunne have som kvinde: sur kælling eller dum blondine. Og jeg gider ikke stå på scenen og snakke om, at jeg ikke kan åbne et syltetøjsglas selv,” siger hun.
Latter er en valuta
Sanne Søndergaard har skrevet otte bøger siden sin forfatterdebut i 2007, og hun arbejder i øjeblikket på yderligere fem. Når hun bliver helt færdig med komikken, vil hun gerne være fuldtidsforfatter.
Men hvad er det, der er så slemt ved komikerbranchen?
Ifølge Sanne Søndergaard handler det blandt andet om, at mange mandlige komikere ikke vil dele rampelyset:
”Jeg har været i rum med nogle af de selverklærede sjoveste mænd i Danmark, men de kunne aldrig grine af, hvad andre sagde. For dem er latter en valuta, de handler med, og de er så bange for at lade andre shine – især kvinder,” siger hun til Hendes Verden.
Alligevel blev hun i branchen i flere årtier, for dels elsker hun comedy, dels tog det hende lang tid at indse, hvor dårligt, hun havde haft det. Faktisk krævede det, at hun mødte sin kæreste, Jonas, fandt ro og kærlighed – og flyttede tilbage til Jylland.
”Først da jeg flyttede over til Jonas i Egå, gik det op for mig, hvor dårligt jeg havde haft det i min lejlighed på Vesterbro. Jonas viste mig, at det ikke behøver være så svært at være mig. Jeg er ikke for meget.”
Læs hele interviewet med Sanne Søndergaard på linket nedenfor, hvor hun også fortæller om, hvordan en sjov besked i hendes indbakke førte hende til kærligheden, om at være bonusmor, som har ansvar, men ikke magt, og om at vokse op med en mor, der var badass feminist og en far, der gerne ville sidde for bordenden og bestemme.
