Sextortion i Danmark: ”Der er tale om afpresning på en ekstremt modbydelig måde”

Sextortion i Danmark: ”Der er tale om afpresning på en ekstremt modbydelig måde”

Flere unge piger og kvinder i Danmark har været udsat for seksuel afpresning på nettet, skriver DR. I disse sager er det afgørende at komme skammen til livs og søge professionel hjælp, siger organisationer, der frygter et stort mørketal.

En ung kvinde, der bliver presset til at onanere foran et webcam eller stikke genstande op i sig selv.

En digital krænker, der sidder på den anden side af kameraet og truer med at dele intime fotos af hende med hendes omgangskreds, hvis ikke hun gør, hvad der bliver sagt.

Det er et eksempel på den type seksuel afpresning, som organisationen Red Barnet oplever, at flere danske børn og unge er ofre for herhjemme.

Og de er ikke de eneste. Ifølge DR har flere organisationer, som til daglig rådgiver børn og unge om digitale krænkelser, nemlig kendskab til sager, hvor danske unge piger og kvinder er blevet presset til at filme sig selv i (ofte seksuelt) ydmygende og smertefulde handlinger.

Her er der altså tale om deciderede afpresningssager, og fænomenet er derfor blevet døbt ”sextortion”, som er en sammensætning af ordet ”sex” og ”extortion”, der er det engelske ord for afpresning.

– Der er tale om afpresning på en ekstremt modbydelig måde, hvor den seksuelle krænker i den grad får nedgjort, ydmyget og krænket ofret på de værst tænkelige måder, siger Kuno Sørensen, der er psykolog hos Red Barnet, til ALT.dk.

– De afpresningssager, vi har set, har typisk handlet om, at ofrene får besked på, at de skal stille sig op foran et webcam, og så bliver de så instrueret i, hvad de skal gøre. Det er dog ikke af ligeså grov karakter, som vi har hørt om i udlandet, siger han med henvisning til en ny sag, hvor 145 piger og unge kvinder fra primært USA og England er blevet afpresset til fx at udføre overgreb på familiemedlemmer og skære i sig selv.

– Herhjemme har vi ikke kendskab til noget, hvor det er så groft, men vi har kendskab til sager, hvor offeret bliver presset til at onanere foran et webcam eller indføre ting i kropsåbningerne og lignende.

Ikke et nyt problem

Sidste år modtog Red Barnet cirka 800 henvendelser om seksuelle krænkelser på nettet og vurderer, at omkring 50-100 af sagerne omhandler bekymring for eller decideret afpresning.

– Vi ser flere og flere sager af den slags, hvor seksuelle eller private billeder, som er en del af den naturlige seksuelle udforskning i teenagealderen, bliver misbrugt på forskellige måder ved trusler og lignende, siger Kuno Sørensen, der dog understreger, at fænomenet hverken er nyt eller forbeholdt kvindelige ofre.  

– For 8-10 år siden havde vi en sag med World of Warcraft (computerspil, red.), hvor nogle drenge kommunikerede med en anden spiller, som var villig til at give dem nogle gaver, hvis de ville gøre forskellige ting. Det startede med, at de bare skulle svare på et spørgeskema, men det udviklede sig til flere og flere grænseoverskridende seksuelle ting, hvor flere af dem også endte helt derude, hvor de skulle stikke genstande op i deres endetarm og lignende. Så det er også vigtigt for os at sige, at det her ikke kun noget, som piger bliver udsat for. Det sker også for drenge, og det skerogså på platforme som fx World of Warcraft. Det sker jo på alle de platforme, hvor man kan kommunikere sammen, fordi det er her, kontakten etableres, siger han og uddyber:

– Det er jo ikke til at gennemskue, hvem der skriver på nettet, og man kan udgive sig for at være hvem som helst. Det kan give en åbning til dialog, hvor krænkerne jo typisk er vældig gode til at forføre ved at udgive sig for at være søde og rare mennesker, så ofrene føler sig smigrede og måske derfor er mere villige til at gøre mere og flytte grænserne, indtil fælden klapper, og det går op for dem, at de er fanget.

Det er aldrig offerets skyld

Også hos Center for Digital Pædagogik har man kendskab til sager om seksuel afpresning på nettet.

– Vi har kendskab til flere sager med piger og kvinder, som tvinges til at gøre noget ved sig selv eller sende grovere og grovere, og mere og mere seksualiseret materiale til gerningsmændene, siger seniorkonsulent Christian Mogensen til ALT.dk.

Han frygter, at der er et stort mørketal i denne typer sager, fordi ofrene typisk føler stor skam.

– Vi arbejder jo med en generation af teenagepiger, hvor mange har internaliseret en følelse af skam, og det er en udfordring i disse typer af sager. Vi oplever, at der er nogle piger, som ikke vil gå til en voksen eller politiet eller en organisation, fordi de tænker ”jeg skulle også have ladet være med at sende ham det billede” eller ”det var også min egen skyld”. Så man kan have en bekymring for, hvor stort et mørketal vi har af denne type sager i Danmark, fordi pigerne er bange for udskamningen og victim blamingen, siger Christian Mogensen, der opfordrer til, at man tager problemet mere alvorligt fra et juridisk standpunkt – og i samfundet generelt:

– Der har i mange år været en forståelse af, at hvis man kan sætte ”cyber” foran noget, så er det ikke ligeså grelt. ”Cybermobning” er ikke ligeså grelt som mobning, ”digitale venskaber” er ikke ligeså gode venskaber som frikvartersvenskaber, digital afpresning er ikke ligeså slem som almindelig afpresning, og digitale krænkelser er ikke ligeså slemme som almindelige krænkelser. Hvis vi gør op med det og begynder at tage det her seriøst fra et juridisk og pædagogisk perspektiv, så kan vi måske gribe det. Jo mere vi begynder at snakke om det her, også i medierne, jo større mulighed er der for, at ofrene står frem og fortæller deres historie.

Har du et tip, eller ønsker du at fortælle din historie? Kontakt os på tip@alt.dk.

Råd til ofre for seksuel afpresning på nettet

Kuno Sørensen, Red Barnet: Det bedste råd er: Følg ikke de instruktioner og de krav, som krænkeren stiller. Tag nogle screendumps af truslerne, og så skal man, hvis man er barn eller ung, gå til en voksen og få den støtte og hjælp, der skal til. Mange ofre føler selv, at de er skyld i situationen, og derfor kan de have rigtig svært ved at gå videre med det. Men det er jo krænkeren, der er den kriminelle her, og derfor er det vigtigt, at ofrene hører, at de ikke er ansvarlige og skyldige i det, der er sket, selvom de måske har en følelse af, at de er medansvarlige.

Christian Mogensen, Center for Digital Pædagogik: Hvis det er en afpresningssag, så skal man gå til politiet. Det er det vigtigste at sige til ofrene eller dem, der står i det lige nu: tag fat i politiet eller myndigheder, som kan hjælpe dig. Det kunne også være Digitalt Ansvar, som er en juridisk funderet organisation. Men når vi siger ”gå til en voksen”, så fordrer det jo også, at de voksne skal stå på mål for de unge, når de så kommer til dem. Vi har oplevet unge, som siger: ”Jamen, jeg har sagt det til en voksen, og de siger, at det er min egen skyld” eller ”du bruger også al for meget tid på instagram” eller ”det er jo bare cyperafpresning”. De voksne skal tage det digitale alvorligt. Det er vi forpligtet til som forældre, fagpersoner eller samfundsborgere i et digitalt land. Vi skal kunne gribe det her, og vi skal kunne rumme de børn og unge, som er blevet gjort fortræd.

Råd til forældre

Kuno Sørensen, Red Barnet: Det vigtigste er at prøve at skabe en alliance med sit barn. Man kan sagtens komme med en masse forbud, hvor man siger: Du skal lade være med det og huske det osv., men hvis de så kommer galt afsted alligevel, kan de nemt få dårlig samvittighed og tænke ”det er også min skyld, fordi jeg ikke fulgte rådene”. Så den bedste tilgang er at gøre klart for dem: ”Når du er på nettet, vil der være nogle modbydelige mennesker, der opfører sig rigtig dårligt, og man kan aldrig helt vide, hvornår de er der. Hvis du kommer ud i en situation, hvor du oplever, at nogen vil true dig, så kom til mig, så står vi sammen om det.” Det er vigtigt at skabe en alliance med sit barn, så barnet har en forventning om at blive mødt af forståelse og hjælp og støtte.

Christian Mogensen, Center for Digital Pædagogik: Forældregerningen stoler jeg på, at de fleste forældre har styr på, men det handler om, hvordan vi taler om det. Der er ikke nogen, som har fået mindre klamydia af at blive prædiket afholdenhed for. Der er ikke nogen, der er blevet udsat for færre krænkelser på diskoteket, fordi de har fået at vide: ”du må ikke gå alene hjem, og du må ikke drikke dig fuld”. Så på samme måde, som vi heldigvis er gået væk fra at tale om voldtægtsofre som om, at de burde have passet bedre på eller haft en anden nederdel på, så må vi heller ikke begynde at sige: ”Jamen, hvorfor sendte hun også et billede til at starte med?” eller ”Det er også bare de 16-årige piger i dag”. Det er ikke offerets skyld. Det er det aldrig nogensinde. Og her skal vi som voksne, hvad enten vi er forældre eller fagpersoner, kunne sige: Hvis du bliver udsat for noget, så er det ikke din skyld, og så kan du altid komme til mig og få hjælp.

Her kan du finde hjælp

Har du været udsat for digitale krænkelser af seksuel karakter?

Så kan du fx søge hjælp hos nedenstående organisationer og myndigheder: