Måtte udvandre fra forældremøde: ”Hvis nogen sagde noget til mig, ville jeg begynde at græde”

Da Taliban overtog Kabul, faldt byen fra hinanden for øjnene af Simi Jan, og det ramte hende hårdt. Så hårdt, at hun længe kæmpede med en depression, social angst og for at holde tårene tilbage.

Det fortæller korrespondenten i det seneste afsnit af ALT for damerne-podcasten Skål Søster.

Simi Jan har rejst i Afghanistan siden 2009, har boet der og kan sproget. Men efter Taliban overtog magten, er det Afghanistan, hun elskede, ikke længere eksisterende. Da hun fløj derned for at dække konflikten, flygtede alle andre, og det satte gang i følelser hos den populære korrespondent.

Da hun kom hjem til Danmark igen, havde hun svært ved at finde fodfæste, endte hos en krisepsykolog og med en depression - og den ellers erfarne korrespondent måtte sågar bl.a. udvandre fra et forældremøde, fordi følelserne overvældede hende.

”Jeg havde sat i mig hjørnet med vilje for ligesom at gemme mig. Jeg kan huske, hvordan jeg håbede, at der ikke var nogen, der opdagede mig. At der ikke var nogen, der sagde noget til mig. For så ville jeg græde,” fortæller hun.

”Jeg sneg mig ud et kvarter før, fordi jeg kunne simpelthen ikke være i det der rum. Det har jeg simpelthen ikke oplevet før. ”

Ville gøre det igen

Over en længere periode oplevede Simi Jan social angst, hvis der var for mange mennesker, og så sig derfor nødsaget til at trække stikket og blive hjemme fra sociale arrangementer. Men også derhjemme var det svært at være for korrespendenten, for selv de mindste hverdagsting virkede uoverkommenlige.

Takket være sin støttende mand og krisepsykologen er hverdagen dog ved at være tilbage til normalen for korrespondenten. Men selvom dækningen af Kabuls fald har sat dybe spor, står én ting klart for hende:

”Jeg har betalt en rigtig høj personlig pris for den tur, men jeg ville gøre det hele om igen, for den historie er vigtigere end mig selv. Jeg var bare en prik i et meget større spil, og jeg skulle give afghanerne en stemme.”