Simone de Beauvoir kæmpede din kamp, længe inden du kunne stave til ligestilling
Hvis din statement-T-shirt erklærer ‘This is what a feminist looks like,’ og du synes, det er selvindlysende, at kvinder skal have samme muligheder og løn som mænd, skal du takke den franske filosof Simone de Beauvoir. Hun kæmpede din kamp længe inden, at du kunne stave til ligestilling.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor mænd får mere i løn, selv om de laver præcis det samme arbejde som dig? Eller hvorfor det bliver set som et ‘statement’ eller et afsavn, hvis du fravælger at få børn? Og har du mon haft lyst til at flytte permanent ind på Café de Flore på Boulevard Saint-Germain i Paris og leve af en uhellig diæt af Gauloises, Pastis, sort kaffe og skarpe samtaler? Simone de Beauvoir ikke bare tænkte, de tanker. Hun sagde dem højt, skrev dem ned og udlevede dem bravt – og netop derfor blev hun en levende legende i sin samtid.
Simone de Beauvoir er kendt som en af Frankrigs store eksistentialistiske filosoffer og feminist, og hendes kønspolitiske hovedværk Det andet køn fra 1949 er desværre i høj grad stadig aktuelt. Bogen opregner, hvordan manden altid anses som det ‘normale’ køn, mens kvinden er den svage og anderledes skabning. Hun skal skjule sin seksualitet og være den passive partner til den udadfarende, stærke mand, der altid har første ret til de privilegier, der burde være almenmenneskelige. Beauvoir hævdede – helt radikalt for sin tid – at kønnet ikke var biologisk bestemt, men derimod en social konstruktion: “Man fødes ikke som kvinde, man bliver det,” skrev hun.
Men inden hun blev provokatør og fast inventar blandt den venstreorienterede intellektuelle elite, var Simone de Beauvoir en opvakt og bemærkelsesværdigt dygtig studerende på Sorbonne, hvor hun læste filosofi fra 1927-1929 og mødte filosoffen Jean-Paul Sartre. Hun var den yngste nogensinde (kun 21!), som bestod den benhårde agrégation-eksamen, hvor hun blev nummer to på sin årgang; kun overgået af Sartre. Ikke fordi han var mand, men fordi det var hans andet forsøg. De dannede par frem til hans død i 1980 og viste en ny vej for elskende. De blev aldrig gift, og de gav hinanden personlig og erotisk frihed – i fuld overrensstemmelse med den filosofi, de begge bekendte sig til.
Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre var glødende ateister og overbeviste eksistentialister. Deres tænkning aflivede enhver tro på Gud eller et liv efter døden. Mennesket får én chance. Få det bedste ud af den! Simone de Beauvoir var overbevist om, at ethvert individ er et frit og selvstændigt tænkende væsen, der alene er ansvarlig for sine handlinger. Og derfor kan vi også selv tage både ære for og ejerskab over vores egen lykke. Som tænker sørgede hun for at orientere sig bredt. Både i tidens politiske emner, hvor hun bl.a. var højlydt forkæmper for den frie abort. Og filosofisk, hvor hun ikke nøjedes med at læse fortidens store filosoffer, men også hang ud, drak dus og diskuterede med tidens største tænkere som Albert Camus og Maurice Merleau-Ponty. Simone de Beauvoir kom fra et konservativt og intellektuelt hjem med borgerlige værdier. Hendes oprør mod forældrene bestod hverken i hendes kommunistiske sympatier eller hendes udsvævende kærlighedsliv.
Det, der forargede forældrene mest, var, at hun aldrig stræbte efter materiel luksus eller ægteskabets tryghed. Fra ganske ung gik hendes ambition mod at skrive og undervise, lære og lære fra sig. Og det blev hendes liv og kald både som gymnasielærerinde, forfatterinde og som en ledende skikkelse i den franske kvindebevægelse. Vi kan beundre Simone de Beauvoir for mange ting – mest af alt hendes mod til at gå sin egen vej og forfølge sin personlige lykke. Med tørklæde om håret, en cigaret i kæften og Sartre ved sin side.