”Skal man vælge arbejdspladsen, hvor der er brug for en, eller skal man tage hjem til sine børn?”

Når jeg møder ind på en vagt, forventer jeg, at det bliver en god dag, og at mine kollegaer er glade. At der er god stemning, og at vi får fordelt opgaverne, så alle er tilfredse. Vi kender hinanden rigtig godt i mit team, så vi ved nogenlunde, hvad vi hver især kan. Og så forventer jeg også bare, at opgaverne bliver løst, så vi har nogle glade borgere. Jeg er glad, bare jeg kommer på arbejde. Jeg synes, det er skønt, og jeg elsker mit job. Jeg føler, jeg gør noget godt, og at jeg har fundet en base. Jeg har gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og en leder, der lytter til mig. Det er som at have en ekstra familie der.

En episode fra min hverdag, som har sat sig fast i mig, var, da en kvinde kom sig på rekordtid. Det gik virkelig stærkt med at få hende i bedring, selvom ingen havde set det komme, og det var den vildeste oplevelse at se hende vokse og komme ovenpå igen. Man stod nærmest tilbage med kuldegysninger og glædestårer. Det er det fede ved at arbejde på en rehabilitering. Man ser mennesker vende tilbage til livet, og det er så fantastisk, for så mærker man, at man gør en forskel. Det er jordens fedeste følelse.

Jeg er virkelig ked af, at vores fag bliver brugt som en slags skraldespand eller en sidste nødløsning for jobcentrene. Jeg synes, det er en forkert holdning, at man ”bare” kan tage folk fra jobcentre og placere dem som SOSU, og så er det hele fint. Det kan vi jo mærke, at det ikke er, når så mange vælger at springe fra jobbet igen. Der er mange, som slet ikke dur til det her fag. Bare fordi man har været længe i jobcentret, eller lige er kommet hertil fra udlandet, så er man ikke nødvendigvis dygtig til arbejdet som SOSU. Det er faktisk noget, der gør mig rasende. Jeg kunne i en lang periode ikke læse nyhederne, fordi jeg synes, det blev gjort til en skraldespandsuddannelse. Alle de dårlige historier, hele tiden. Jeg synes virkelig, det er sørgeligt.

Der er nogle få af vores borgere, som ikke bryder sig om det kommunale system og ikke vil være der. Jeg synes dog, jeg er god til at tackle dem, som har det svært med det kommunale. Nogle gange kommer de og har oplevelser, hvor de har følt sig svigtet eller er skeptiske. Og der bliver vi nødt til at vise dem, at de ikke bliver svigtet af os. Vi er her for dig nu. Der, hvor jeg arbejder nu, føler jeg, at jeg har tiden til at gå i dybden med vores borgere. Jeg har også været i hjemmeplejen i mange år, og der kunne jeg godt mærke, at det var en anden snak. Der var ikke tid på samme måde.

Vi kan godt have travle dage, hvor man tænker, at man ikke har nået en fløjtende fis, men der bliver man også nødt til at klappe sig selv på skulderen for det arbejde, man kunne nå. Vi når stort set altid vores arbejdsopgaver i løbet af en dag, men der er også dage, hvor det kan skride, fordi nogen melder sig syg. Hvis man har en weekendvagt, og nogen melder sig syg, så skal man måske ind og dække en ekstra vagt. Det er ikke noget, man sådan decideret har lyst til, men man bliver nødt til at gøre det af pligt, for man kan ikke efterlade sine kollegaer. Og så er det, den dårlige samvittighed kan ramme. For skal man vælge arbejdspladsen, hvor der virkelig er brug for en, eller skal man tage hjem til sine børn?

Hvis der bliver mangel på hænder i fremtiden, så vil jeg stadig gerne blive i jobbet. Det er jo et spørgsmål, jeg stiller mig selv forholdsvist ofte, for der bliver færre og færre personale i mit fag. Men jeg brænder ekstremt meget for mit fag, og jeg kan ikke se mig selv andre steder. Jeg har haft nogle kollegaer, der har skiftet retning, men nogle gange er græsset altså ikke grønnere på den anden side. Så er der også nogle udfordringer der. Jeg vil gerne blive og kæmpe for mit fag. Jeg vil gøre noget for at få vendt den tendens, vi ser lige nu. Jeg synes generelt, at der skal mere fokus på de gode historier, frem for de dårlige. For vi sidder mange, som brænder for vores fag, men føler os dunket i hovedet af dem, der måske ikke har det godt i deres job. Og det ødelægger branchens ry.