Sonja Oppenhagen om Matador-tiden: "Pressen overgav sig bestemt ikke til at starte med"

Rikke var mig

Egentlig var Sonja Oppenhagen balletbarn, men allerede som stort barn fik hun sine første roller som skuespiller. Og med dem fulgte flere.

– Da jeg fik rollen som Rikke i Min søsters børn, havde jeg lige lavet filmen Næsbygårds arving og De blå undulater og Den lille pige med svovlstikkerne på tv. Jeg var udråbt til barnestjerne. Jeg syntes selv, det var træls, for jeg var faktisk knap 17 år, da jeg kom med i den første Min søsters børn-film, men det skyldtes, at jeg så meget barnlig ud, husker Sonja Oppenhagen, som på det tidspunkt stadig dansede ballet og var på Pantomimeteatret i Tivoli om sommeren.

– For mig var rollerne et arbejde, for jeg havde disciplinen med mig fra balletskolen.

Dengang skulle man ikke til casting hver eneste gang, som det er tilfældet i dag. Nej, unge Sonja blev blot spurgt, om hun ville være med i den store filmserie, og hendes forældre, som var vant til at deres datter optrådte, bifaldt det.

– Rikke var mig. En teenager, der var glad det ene øjeblik, sur det næste og rasende det tredje. Men det var en sjov rolle at spille, og i dag elsker mine børnebørn at se de film – især når jeg synger: "Det er en dejlig dag i dag".

Sonja Oppenhagen nynner de første linjer af den gamle sang, inden hun pludselig kommer i tanker om noget.

– For nylig stod jeg i et supermarked, og foran mig stod en mor med et barn på fem-seks år. Pigen var træt og urolig, og køen var lang. Pludselig peger moren på mig og siger "Se, det er hende, der var Rikke i Min Søsters børn." Der tænkte jeg: "Hold da op, hvordan skulle et barn kunne forholde sig til det. Det er 50 år siden."

Som 18-årig kom Sonja Oppenhagen ind på elevskolen ved Odense Teater. Med en masse skuespillererfaring, men uden nogensinde at have lært faget.

– Det var ikke nemt. Jeg kom med en kunnen, men jeg kendte alligevel ikke håndværket. Jeg havde jo aldrig lært det fra bunden. Jeg kunne noget uden rigtig at kunne det, mindes hun.

Vicki var sjovere som rebel

Som 28-årig landede Sonja Oppenhagen rollen som Vicki i en af landets mest populære serier nogensinde, Matador. Heller ikke dengang i slut 70’erne gik hun til casting.

– I dag har det taget totalt overhånd, og jeg går ikke til castings bare for en enkelt linje i en film. Der skal være rimelighed i det, og vi er altså uddannede skuespillere, minder den 72-årige skuespiller om og tilføjer:

– Nej, dengang gik filminstruktører i teatret. Det, tror jeg, det er mange år siden, de har gjort.

– Erik Balling så mig i Kaktusblomsten på ABC-teatret. Jeg blev også inviteret til nogle middage, hvor både Balling og Lise Nørgaard var, så de havde god tid til at kigge på mig. Men ingen vidste jo, hvad det skulle blive til, og pressen overgav sig bestemt ikke til at starte med, husker hun om den lunkne modtagelse, som Matador fik, inden serien blev kult og folkeeje.

Men på settet nød Sonja Oppenhagen at lægge krop og liv til den unge Vicki, som blev gift med den aldrende manufakturhandler Arnesen.

– Hun var skøn! Folk plejer at sige, at hun var dog forfærdelig, men hun blev da klogere med tiden. Men jeg syntes faktisk, hun var sjovere som rebel, for der var noget at spille på. Vi taler altså om en pige, som er vokset op på en kaserne uden sin mor og med en stivstikker af en far. I den provinsby, de bor i, har hun ikke andre muligheder for at forlade sin far end at blive gift med den 30 år ældre Arnesen, som i øvrigt er blevet påduttet hende. Hun må da have været rasende! Og da hun først løsriver sig, kan man jo se, at hun er en begavet pige. Jeg tror faktisk, at Vicki var blevet skilt alligevel, hvis han ikke var død. Men det var ikke almindeligt i det pæne borgerskab.

På samme tid, som Vicki rev sig løs af borgerskabets snærende bånd i Matador, blev Sonja selv skilt fra daværende teaterchef Klaus Pagh ude i det virkelige liv.

– Jeg var 28 år og flyttede ind i en lejlighed på Strandvejen sammen med min datter. Det gjorde det ikke nemmere at blive skilt, at jeg var kendt. Og i det hele taget skal der mod til at bryde ud, for man kan jo ikke gå tilbage igen, så det var en stor beslutning.

Samtidig var der meget arbejde for at holde karrieren kørende og indkomsten oppe.

– Vi mødte tidligt om morgenen for at lave Matador, og så gik alle skuespillerne til prøver på teatrene klokken 12 til 16 og spillede forestillinger om aftenen. Sådan er det faktisk stadig på Badehotellet. Når der er prøver på teatret, møder vi allerede ved 5-5.30-tiden og går igen klokken 11.30. Folk tror, det er champagne og østers at være skuespiller, men de tager fejl, lyder det fra Sonja Oppenhagen.

Arbejdsforholdene er også væsentligt anderledes, ligesom teknologien har flyttet sig lysår siden 1978, hvor Matador blev filmet, til i dag.

– Det var dyrere at tage scenerne om dengang, fordi råfilm var dyrt. Derfor var der ikke så mange takes, som der er i dag. Men i dag er selve produktionen dyr. Når vi filmer, står der gerne 50 teknikere i studiet, og man forstår ikke hvor stort, det er. Derfor skal vi skuespillere være godt forberedt. Det skulle vi også på Matador, men det var mest fordi, vi havde så kort tid at filme i og skulle nå så meget på den tid. Matador var faktisk en lavbudgetproduktion, men man kan vist roligt sige, at DR har fået meget glæde af den serie siden. Det er jo deres flagskib nu, siger hun med et smil.

Lydia er sød og sig selv

I modsætning til rollerne som Rikke og Vicki, måtte Sonja Oppenhagen bøje sig og gå til casting på rollen som den skrappe fru Fjeldsøes blide og spirituelle søster, Lydia Vetterstrøm. Her var nemlig tale om en større rolle, som går igen sæson efter sæson.

– Jeg ville gerne have den rolle, og jeg var så glad for at få den. Jeg kom ind i sæson 2 og havde ikke set Badehotellet fra starten. Blot et par afsnit, for at se, hvad det var. Men det, jeg så, var sommer, sol og gode skuespillere, fortæller hun om den populære TV2-serie, som i dag nemt runder halvanden million seere pr. afsnit.

For Sonja har det betydet nærmest fast sæsonarbejde, siden rollen kom i hus, for mens Matador "kun" kom op på 24 afsnit, har Badehotellet med sine otte sæsoner netop rundet 50 afsnit, og mange af dem er med Lydia Vetterstrøm i manuskriptet.

– Lydia er poetisk og sød, og hun ser det positive i alt. Derudover har de to søstre forskellige temperamenter og har levet to forskellige liv. Lydia er i modsætning til sin søster ikke blevet gift men har fået lov at være sig selv. Heldigvis gifter hun sig med Hr. Ploug, som hun møder på Badehotellet og får nogle dejlige år med, inden han dør af et hjerteslag. På skærmen kan de to søstre godt støde sammen, selvom Lydia ofte bøjer af over for den dominerende Olga, men i virkeligheden har de to skuespillerinder bag det hyggeligt med at mødes på fast basis.

– Birthe Neumann og jeg havde faktisk spillet sammen før, selv om ingen af os kunne huske det, men det kunne vores kollega Jens Jacob Tychsen (som spiller Weyse i Badehotellet, red.). Da vi begge var nyuddannede, var vi med i Huset på Christianshavn. I dag har vi det hyggeligt, for vi kender så mange af de samme mennesker, fortæller Sonja Oppenhagen.

Måske især Paul Hüttel, som Birthe Neumann i dag er gift med, og som spillede Herbert, den tyske digter, som den voksne Vicki indledte et forhold til i Matador, efter manufakturhandlerens død.

Som en øde ø

Sonja Oppenhagen er en af de få skuespillere, der har været freelancer hele sit liv. Hun har aldrig haft et andet job end skuespiller – jo, når hun tænker nærmere efter, var der vist et halvt års tid, hvor hun som helt ung pige passede et barn, men ellers har hun aldrig haft en chef eller set en ansættelseskontrakt, som er længere end tre måneder.

– Jeg ser livet som freelancer som at være på en øde ø. Nogle gange kommer der mennesker ind på din ø, men de forlader den igen. Som skuespiller er man gerne med i en familie tre måneder ad gangen, og så skilles man igen. Andre mennesker møder jo deres kolleger på samme arbejdsplads hver dag. Vi skuespillere svæver frit i universet, forklarer hun.

Sådan var det også i Matador.

– Vi mødtes i "familien" om morgenen og gik igen til frokost, så det var begrænset hvor meget, vi snakkede. De store roller var der hele dagen, men vi andre gik tidligt.

Sonja Oppenhagen elsker sine store roller på film og tv, men det vil altid ærgre hende, at teatret ikke får samme plads – eller i det mindste bare den plads, hun synes, det fortjener – i folks bevidsthed.

– Når du laver film og tv, bliver du folkeeje, og det betyder utrolig meget at komme ind i folks bevidsthed på den måde. Jeg har også spillet den ene dejlige rolle på teatret efter den anden, som "blot" 10.000 mennesker har set, men når det er tv, hedder det pludselig 1,5 million. Tv har stor magt. Men jeg er ked af den udvikling, at der for eksempel ikke engang er et pressemøde op til en forestilling på teatret mere. Teatret har det svært, men det er også magisk! Folk skulle bare vide, hvor fantastisk, det er at sidde der en aften og se, hvad der foregår på scenen.

Hvem er Sonja Oppenhagen?

• Født i 1948.
• Uddannet skuespiller.
• Har haft mange teaterroller og også danset professionelt i tv, men det er rollerne i Matador og Badehotellet, vi kender hende bedst for.
• Gift med Stig Christensen og har to børn fra tidligere forhold.