1. Følg dit (barndoms)hjerte.
Dybest set bør hjertet fylde en vigtig rolle i dit liv, så det ikke kun handler om at skabe resultater og om at skulle præstere. Her kan det være en hjælp at tænke tilbage på sin barndom: Hvad drømte man om dengang, inden man vidste, at der skulle mad på bordet og betales husleje?
2. Du kan kun finde mening hos dig selv.
Du finder ikke meningen i religion eller andre udefrakommende faktorer, hvis du ikke selv er i balance. Du skal finde meningen i dig selv i stedet for konstant at vente på, at den kommer dumpende fra andre mennesker, eller at den automatisk dukker op, hvis bare du gør som alle dem, du ser op til eller spejler dig i på sociale medier.
3. Søg roen og restituér.
Det er vigtigt at dyrke mindfulness og rolige stunder i en hektisk hverdag, for det er ofte her, at åbenbaringerne kommer. Det er noget, man skal planlægge bevidst og værne om – ligesom at man prioriterer træning og andre ting. Det er vigtigt at lade sine batterier op, for man kan se på lykkepille- og stressniveauet, at vi mennesker ikke bare kan blive ved og ved og ved med at skulle præstere.
4. Find ud af hvad dit talent er og søg mod det.
Hvad er du god til, og hvordan sørger du for, at du bruger det bedst, og at du undgår at misbruge det? Den grænse skal du kende, så det ikke bliver et hamsterhjul, hvor mere avler mere uden refleksion. Lav en plan for, hvordan du vil bruge dit talent bedst og søg væk fra de ting, du allerede har gjort og det, som minder om, for det fungerer ikke i længden.
5. Gør det klart: Hvad er mine værdier?
Det kan lyde voldsomt, men gør dig klart: Hvad vil du gerne have prioriteret i livet, når du ligger på dit dødsleje? Hold fast i det, der betyder noget for dig – ikke for andre.