Thyra Frank: Jeg blev kaldt "dum", "doven" og "tyk"

På Henne Mølleå Badehotel ved Vesterhavet er der ikke tv på værelset. Her vågnede Thyra Frank i sommer nogle gange pludseligt op med følelsen af at være bagud med nyhedsstrømmen. Men så beroligede hun sig selv:

– Søde Thyra, der foregår ikke noget, du skal tage dig af. Livet og Danmark går videre uden dig. Og det er faktisk vidunderligt.

Efter et langt, mangfoldigt og travlt arbejdsliv gik den tidligere ældreminister på pension i juni måned, da den nye socialdemokratiske regering trådte til.

– Nogen sagde til mig, at jeg skulle være forberedt på, at der ville komme et vakuum, når jeg gik på pension. Det har jeg overhovedet ikke kunnet få øje på. Jeg er lykkelig hver eneste morgen, når jeg vågner med en tom kalender, ser min elskede Peter ved siden af mig og kan sige: Hvad skal vi i dag? Åh, den frihed er helt berusende. Som minister arbejdede jeg ofte til klokken 22, og i mine år på plejehjemmet Lotte kunne man altid få fat på mig. Derfor er det så uvant for mig med al den tid. Men den gør mig godt, kan jeg mærke. Vi var seks uger i Jylland på sommerferie, og det var fantastisk at være sammen med familie og venner – og opleve lyngen blomstre i Rebild Bakker.

Formet af kærlighed

Thyra fik livsglæden og gå-på-modet i vuggegave. Hun voksede op i en kernefamilie i den nordjyske landsby Gl. Skørping med to storebrødre, som var 11 og 15 år ældre. Hendes far var førstelærer på den lokale skole og moren husmor.

– Jeg var en ønsket efternøler og fars lille prinsesse, opkaldt efter ingen mindre end dronning Thyra, der var gift med Gorm den Gamle. Det var et hjem, der ikke var rigt på penge, men på gavmildhed og gæstfrihed. Hvor vi lærte at hjælpe andre og tage os af dem, der ikke kunne selv. Sammenholdet var stærkt, og kærligheden flød i vores familie, og det gør den stadig mellem mine brødre og mig.

– Jeg har ikke lært at være hård og skrap, for i min barndom har jeg ikke skullet kæmpe for noget. Fra jeg var helt lille, har jeg fået at vide, at jeg var elsket, og at jeg var noget enestående. Det har givet mig en uvurderlig ballast og tro på, at jeg godt kan. Som da jeg kastede mig ud i at blive leder af plejehjemmet Lotte uden nogen form for ledererfaring. Det var da en kæmpe mundfuld, især fordi jeg blev mødt af modstand fra nogle ansatte. Men der trådte min retfærdighedssans til, og jeg begyndte at indføre de ændringer, jeg syntes, der skulle til, for at de gamle fik et bedre liv. Jeg kan sagtens blive vred, selvom jeg som udgangspunkt ser det gode i mennesker.

– Min trygge opvækst og mine forældres opmuntring til at få mest muligt ud af livet har gjort mig til en ja-siger af natur. Ordet ja har givet mig de allerstørste oplevelser her i livet: uddannelse, rejser, mænd, job.

– Hvis jeg havde sagt nej til at gå ind i politik i 2011 og til at blive minister i 2016, så havde jeg måske resten af livet spekuleret over, hvad jeg kunne have udrettet, hvis jeg havde sagt ja. Hellere fortryde noget, jeg gjorde, end noget jeg ikke gjorde. For når du er ja-siger som mig, så træder du også ud på den tynde is, selvom der står et skilt med ”Pas på. Isen er usikker.” For hvem ved? Måske kan den bære alligevel. Måske får du dyppet tæerne i det iskolde vand, måske ryger du helt under. Men du kommer op igen. Og så vokser du som menneske.

Udskældt minister

De to et halvt år som ældreminister blev hårde for Thyra på grund af vedvarende og massiv kritik. De 100 dages arbejdsro, det er kutyme at give en ny minister til at lande i stolen, kom ikke til at gælde for hende.

– Allerede to dage efter, jeg var tiltrådt, viste TV2 News en dokumentar om en mand, der ikke fik skiftet ble. Jeg blev bedt om at stille op til interview, som efterfølgende blev til en overskrift på skærmen: Thyra Frank: De ældre er ikke mit ansvar. Det var noget forfærdeligt sludder, og det havde jeg aldrig sagt, men det blev den fortælling, der blev hæftet på mig. Siden kom ord som ”dum” og ”doven” og ”tyk” til. Det er lidt specielt at blive kaldt doven af mennesker, der end ikke var født, da jeg begyndte at arbejde som køkkenhjælp på et plejehjem i 1975.

– Set her på afstand af begivenhederne tror jeg, at der var flere grunde til, at jeg blev så kritiseret af medier og andre politikere. Dels var jeg fra Liberal Alliance, og en kritik af mig var jo også en måde at ramme partiet på. I årene inden var jeg ofte i medierne på grund af mine resultater med mindre bureaukrati og mere omsorg på plejehjemmet Lotte. Jeg var blevet bygget op som en hverdagens heltinde – nu skulle jeg pilles ned igen. Og så var jeg jo anderledes end mange af de andre folketingspolitikere, jeg er hverken akademiker eller skolet i et ungdomsparti.

– Jeg er skolet af et helt arbejdsliv ude i virkeligheden – ikke til det parlamentariske spil. Jeg blev kritiseret for ikke at komme med lovforslag, men ældreområdet er et lovtyndt område. Fra 2011-15 blev der lavet to love på ældreområdet, og i min tid som minister blev der lavet fire. Jeg forstår slet ikke, hvordan lovforslag og flere regler kunne været et succeskriterium.

Thyras lyse sind blev formørket i perioden med den voldsomme og ofte personlige kritik.

– Det hårdeste var, at det også ramte min familie, som blev ked af de grimme ting, der blev skrevet om mig. Og selvfølgelig blev jeg også selv ked af det. Alt skulle nedgøres, også min tid på Lotte. Jeg tænkte i mine sværeste stunder, om det var det værd. Men jeg sagde til mig selv: ”Dem, der kender dig, ved hvor hårdt du arbejder for de ældre.” Og der hjalp min stædighed mig og ikke mindst styrken ved at være elsket og støttet. Det betød alverden. Peter og jeg blev faktisk knyttet endnu tættere sammen i den tid.

Det er én af grundene til, at Thyra bestemt ikke fortryder, at hun sagde ja til at blive minister. En anden er de resultater, hun opnåede med flere penge til ældreområdet end tidligere og øget fokus på en værdig død, pårørende og ensomhed blandt ældre.

– Og så lærte jeg mange gode mennesker at kende i den periode. I samtlige partier på Christiansborg har jeg mødt mennesker, jeg kom til at holde af, og jeg havde det fantastisk med de ansatte i Ældreministeriet. Og det var gengældt, sagde departementschefen i sin afskedstale; ingen af dem havde før været på en arbejdsplads, hvor der blev indført mandagsknus.

Min store sorg

Ensomhed og isolation var noget af det, Thyra kæmpede for at få de gamle ud af på plejehjemmet Lotte. Med samvær på kryds og tværs, fester, ture og et personale, der var sammen med beboerne frem for alt.

– Vi mennesker er flokdyr, og det er jeg i høj grad selv. Jeg håber jo, at jeg bliver gammel sammen med Peter. Bekymringer om fremtiden er normalt ikke noget, jeg bruger min tid på, men hvis det en sjælden gang rammer mig, så frygter jeg at miste Peter, der er 12 år ældre end mig. Hvis jeg skulle blive alene, ville jeg skynde mig at flytte et sted hen, hvor der er andre mennesker. Jeg sover faktisk allerbedst, hvis jeg kan ligge med en åben dør ud til nogen, der griner og snakker – det er tryghed for mig.

Mere om Thyra

1952: Født i Gl. Skørping i Himmerland

1978: Gift med Palle. De bliver skilt tre år efter

1982: Uddanner sig til sygeplejerske fra Frederiksberg Sygeplejeskole

1985: Gift med Peter

1988: Forstander på plejehjemmet Lotte

2008: Udnævnt til Ridder af Dannebrog

2011-15: Medlem af Folketinget for Liberal Alliance

2016-19: Ældreminister

Nu: Pensionist og livsnyder

Thyra har altid elsket fest og gang i den. Som ung havde hun det som en fisk i vandet, når der var bal på kroen. Hun fulgte sin fars råd om ikke at sidde ved øltønden og vente på, at blive valgt af mændene. ”Vælg selv,” sagde han. Og det gjorde hun, da hun flyttede til København og levede det søde studieliv med byture, kærester og veninder. Hun havde flere forhold og et forlist ægteskab bag sig, da hun mødte Peter en aften i byen. De blev stormende forelskede, og Thyra var overbevist om, at det var ham, hun skulle have børn med, mindst fire. Men sådan skulle det ikke gå.

– Det var som en knytnæve i maven, da vi fik at vide, at vi ikke kunne få børn sammen. Jeg græd hver morgen og hver aften det meste af 1987. Sorgen over aldrig at have fået mine egne børn fylder stadig hos mig, og jeg er gået glip af noget afgørende ved ikke at blive mor. Men samtidig har jeg jo haft mulighed for at tage mig af andre og sprede min kærlighed til mange mennesker. Ikke mindst Peters to børn og børnebørn, mine niecer og nevøer og deres børn. Og alle de andre kære, kære mennesker i mit liv.

Det gode liv og overvægten

Selvom Thyra aldrig har rørt kaffe, te, øl og cigaretter, har hun et udpræget livsnyder-gen.

– Jeg elsker god mad og vine, og især at nyde det i selskab med andre. På Ruths Hotel i Skagen sammen med gode venner, i sommerhus i Jylland med hele familien eller derhjemme på Frederiksberg med Peter. Det er stjernestunder for mig. Desværre har det gode liv sat sig på sidebenene, og jeg har i mange år kæmpet med overvægten, som går ud over mit helbred. Jeg knuselsker livet og vil gerne beholde det i mange år endnu. Derfor går jeg nu i gang med at lægge kosten om og dyrke motion. For to år siden tabte jeg 26 kilo, men tog dem på igen. Så jeg ved, hvad der skal til. Heldigvis støtter Peter mig, og nu har vi tid og overskud til at gøre det sammen.

LÆS OGSÅ: Anne Hjernøe: "Da jeg var 20 kilo tungere, havde jeg ondt alle vegne"

En af de sidste officielle ture, Thyra var på som ældreminister, gik til Grønland, hvor hun besøgte flere plejehjem.

– Jeg blev i den grad ramt af skønheden i naturen, det helt særlige landskab med sne, vand og isbjerge. Da jeg var inde på et plejehjem tænkte jeg, at det må være fantastisk at arbejde her. Tanken begyndte at spire i mig: Tænk at kunne kombinere den smukke natur med at arbejde som sygeplejerske. Det drømmer jeg om nu. Jeg har faktisk undersøgt, at de mangler personale og også stiller en lejlighed til rådighed. Hvor kunne det være fantastisk at få et par år som sygeplejerske igen, for jeg elsker mit fag. Lige nu er jeg glad for pensionistlivet, men eventyret trækker også i mig. Og så siger jeg jo: JA!