Venskab efter ny bog: "Vi klikkede med det samme"

Ghita Nørby åbner smilende døren til sit hjem og siger ”kom dog indenfor” med den smukke stemme, de fleste danskere kender så godt.

Hun har netop taget imod Ulla Terkelsen, som er på et kort ophold i Danmark fra sit hjem i Cannes.  

– Jeg har savnet dig, siger Ghita Nørby til TV2’s stjernereporter.

– Vi har jo heller ikke set hinanden i fem dage, lyder det lynhurtige og knastørre svar.

Ghita Nørby og Ulla Terkelsen havde kun mødt hinanden tilfældigt et par gange, før de begge straks sagde ja til at medvirke i samtalebogen ”Den eneste gyldige grund til ikke at møde op er, at du er død”.

Ulla Terkelsen: Det var en fantastisk god idé. Vi er fra hver vores fag, men vi er begge eksponerede. Det er en god konstellation. 

Hvor Ghita Nørby har haft en lang enestående karriere på teater og film, har Ulla Terkelsen viet sit liv til at fortælle sine landsmænd om vigtige begivenheder rundt om i verden, de seneste mange år som korrespondent for TV 2. 

Lysten til at rejse spirede i Ulla Terkelsen allerede, da hun var en lille pige i Aarhus. Fra lejligheden, hun boede i med sin far, der var håndværksmester, sin mor og sin storesøster, kunne familien se ud over banelegemet.  

– Når klokken nærmede sig 14.27, stod vi klar til at beundre Nordpilen. Når skiltet på perronen skiftede, og der kom til at stå ”Hamborg” – uhh, så mærkede man udlængslen.

Ulla Terkelsens forældre var interesserede i kunst og kultur og nysgerrige på verden.  

– Det var svært at rejse i årene efter anden verdenskrig, men jeg kan huske, at mine forældre var i Paris i 1953, og rejsen var længe det helt store samtaleemne, når de havde gæster. Heldigvis blev det lettere at komme til udlandet, og så snart det blev muligt, tog jeg på interrail. 

Ghita Nørby: Jeg havde meget stor angst for at rejse. Jeg turde ikke. Min far fik et legat, der indebar et ophold i Frankrig, og han og min bror fløj til Nice. Mor og jeg tog toget til Paris. Jeg var så bange, når vi skulle køre med metro, at min mor gav mig en sikkerhedsnål og sagde: ”Hvis nogen rører dig, stikker du dem”!

Drømte om balletten

Ghita Nørby blev født ind i et kunstnerisk miljø. Hendes far, Einar Nørby, var operasanger, hendes mor, Guldborg Laursen, pianist, og hendes bror blev også operasanger. Ghita Nørby er opkaldt efter L.A. Rings datter. Den berømte kunstmaler var en af forældrenes venner. Da Ghita Nørby var lille, boede familien i Nyhavn, tæt på det Det Kongelige Teater. Hun drømte om at blive balletbarn. 

– Men min far sagde nej, for det var alt for hårdt, syntes han. Jeg ville også gerne være kok. Eller dyrepasser, for jeg ville så gerne kende en elefant. 

– Det kan jeg godt forstå, siger Ulla Terkelsen begejstret.

Inderst inde vidste Ghita Nørby dog godt, at hun ville blive kunstner.

– Men jeg kunne ikke sige, hvad det hed. Det var for stort!

Både Ghita Nørby og Ulla Terkelsen har givet sig selv hundrede procent i deres arbejdsliv.

– Ja, hvad skulle man ellers give, spørger Ghita Nørby.

– Tredive procent? griner Ulla Terkelsen.

– Eller tres, foreslår Ghita Nørby og griner med.

Når arbejdet har kaldt, har begge kvinder altid stillet op, også når det har haft omkostninger for dem selv og deres nærmeste. De har ikke altid været der for deres sønner og heller ikke for ægtemænd og kærester.

Ghita Nørby husker, hvordan hun gik fra sin lille influenzaramte dreng, fordi hun var ved at indspille en film.

– Han blev passet. Men mor var gået. Det er en livspris, jeg har betalt, ganske enkelt. 

Ulla Terkelsen rejste fra sin mangeårige kæreste, der kom på besøg langvejs fra, fordi hun blev bedt om at dække en konflikt i et andet land.

– Han havde kun lige nået at stille kufferten i entreen, men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle tage af sted. 

Både med hensyn til forhold og venskaber er Ulla Terkelsen mange gange gået videre og har efterladt folk bag sig.

– Ofte, hvis jeg har mødt dem igen senere, har jeg gennemskuet, at de ikke var, hvad jeg troede. Og jeg vil hellere bryde end forstille mig. Ligesom dengang, jeg var kæreste med en græsk dykker.

Ghita Nørby: Kæreste med en græsk dykker? Det har jeg aldrig været. Øv.

Ulla Terkelsen: På et tidspunkt kom han for at besøge mig i Danmark. Men da jeg så ham stå i kulden pakket ind i en dynejakke, var det slet ikke det samme.

Ghita Nørby kender udmærket de flygtige følelser.

– Når man spiller et stykke, hvor man er i et kærlighedsforhold, kan der godt opstå kærlighedsfornemmelser over for medspilleren. Men efter stykket er de følelser væk. På holdet kan man føle sig som en stor familie, men kun til man går ud ad døren for sidste gang. Derfor er jeg altid så øm om barnestjerner. For når det sidste klaptræ lyder, har de ingen interesse mere.

I baren eller hjem i seng

En medspiller, Ghita Nørby har været særlig glad for at arbejde sammen med, er afdøde Frits Helmuth.

– Vi har ikke været kærester og var ikke engang venner. Alligevel havde vi et fantastisk samspil. 

– Engang, hvor vi spillede ”Hvem er bange for Virginia Woolf”, faldt en dame om. Frits og jeg talte om, at det jo også var et barsk stykke. Der er noget med et dødt barn, og måske havde damen oplevet noget ulykkeligt. Vi spurgte regissøren bagefter, hvad der dog var sket. ”Hun gled ned på gulvet, fordi hun var faldet i søvn”. Der gik vi og var så selvhøjtidelige. Det var en episode, man kunne lære af, siger Ghita Nørby.

– Det har du ikke fortalt før. Det var en god historie. Når jeg har været på en opgave med en fotograf, får man et tæt samarbejde, og så mødes vi altid til en drink om aftenen og taler dagen igennem. Gør skuespillere ikke det? spørger Ulla Terkelsen.

– Jo, måske kortvarigt. Jeg er aldrig gået i baren eller med på det, man kalder dødsruten, for jeg skulle altid op næste morgen klokken 5 og indspille film. Så jeg gik hjem og sov.

– Nu til dags går jeg også hjem, når jeg har været i baren. Tidligere gik jeg videre, siger Ulla Terkelsen. 

I samtalebogen er både Ghita Nørby og Ulla Terkelsen hudløst ærlige om sorg og savn.

– Vi har begge slået os blodigt på livet, siger Ulla Terkelsen. 

– Ja, det har vi, siger Ghita Nørby. 

Alligevel fortryder ingen af dem noget. 

– Nej, det er spild af tid. Skulle man sætte sig i en krog og fortryde? Det kan jo ikke nytte noget. Man lærer undervejs i livet, og erkendelsen er en vigtig del af det, siger Ghita Nørby.

Ulla Terkelsen: Jeg har ikke bagt kage eller strikket bamser med min søn, og der er nogle kærlighedsforhold, der er gået i stykker. Men jeg har haft et eventyrligt liv, selvom der også har været dyk. Jeg er bare glad for, at jeg er kommet op igen, for det er ikke alle forundt.  

Det samvær mellem de to kvinder, der begyndte som et bogprojekt, er vokset til et venskab.

– Der var en gnist imellem os, en intuition, der gjorde, at vi ikke spildte tiden med at tale os ind på hinanden. Vi gik direkte ind i det interessante. Vi kan tale helt åbent sammen, der er ingen underliggende dagsorden, siger Ulla Terkelsen.

Ghita Nørby: Vi klikkede med det samme. Det kan man ikke forklare. Vi kan bare lide hinanden. 

Hvem er Ulla Terkelsen og Ghita Nørby

• Ulla Terkelsen (tv) har været gift med Svend Terkelsen og Guy Hawtin, som hun fik sønnen Nicholas med i 1968. I mere end 25 år var hun i et forhold med Jørgen Grunnet til hans død i 2009. 
• Ghita Nørby (th) har været gift med Mogens Garth-Grüner, Dario Campeotto, som hun fik sønnen Giacomo med i 1964, Jørgen Reenberg og Svenn Skipper.

To eventyrlige liv

Samtalebogen med Ghita Nørby og Ulla Terkelsen, ”Den eneste gyldige grund til ikke at møde op er, at du er død”, er redigeret af Andreas Fugl Thøgersen og er udkommet på Forlaget 28B.