Hotel Story, SIGNALFABRIKKEN

Hotel Story, SIGNALFABRIKKEN

Hotel Story, SIGNALFABRIKKEN

Måske kender du allerede til det Stockholm-baserede hotelkoncept Hotel Story, der for nylig har udvidet med endnu et fint hotel, som du også kan vælge, hvis du skal besøge den smukke, svenske hovedstad. Det nye sted hedder Signalfabrikken og ligger i området Sundbyberg, som er et af byens nye upcoming områder i stærk udvikling, hvor nye barer, butikker og restauranter hele tiden kommer til.

Hele 3.000 kvadratmeter kan du boltre dig på. Og der er 83 værelser i smukke industriromantiske rammer, der førhen var bydelens rådhus. Bygningen er opført i 30erne og er moderniseret og indrettet med smukke møbler, tekstiler og cool accessories. Mange af stedets oprindelige detaljer er dog bevaret.

Fx er den tidligere rådssal omdannet til to store loftværelser med navnet The Loft og The Duplex. I forbindelse med åbningen har hotellet også indledt et samarbejde med kunstnerne Therese og Oscar Merner, der har stået for alt fra tegninger, malerier og skulpturer til stedsspecifikke værker til hotellet. Tjek det ud! (Pssst … der går allerede rygter om, at der planlægges endnu et hotel i Malmø og måske endda i København).

Hotel Story – Signalfabrikken, Torget 1, Sundbyberg, www.storyhotels.com