Ersoy fik nej fra sundhedsplejersken: ”Pludselig følte jeg mig helt alene”

At blive forælder er livsomvæltende. Pludselig ændrer din hverdag, dine følelser, ja hele dit livssyn sig på et øjeblik. Og med det lille nye barn kommer der også en masse nye spørgsmål: hvorfor sover baby ikke? Og har baby overhovedet fået nok at spise? Heldigvis dukker der flere kommunale tilbud og møder op i indbakken, som kan klæde dig endnu mere på til din nye rolle.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ét af de mange tilbud er mødregruppen. I 40 år har den været en fast tradition i Danmark: Du føder et barn, og derefter får du et tilbud fra kommunen om at komme med i en gruppe, hvor du sammen med andre nybagte mødre kan dele ud af både glæder og bekymringer.

Men er du nybagt far, får du ikke samme tilbud.

Det har en gruppe borgere i Københavns Kommune sat spørgsmålstegn ved.

Én af dem er 33-årige Ersoy Wiedemann. Da han bliver far til Anton den 31. oktober 2022, mangler han et tilbud, som kan give ham et netværk af nybagte forældre – uanset køn – som han kan dele oplevelsen af at være blevet forælder med.

”Jeg spørger vores sundhedsplejerske, hvilke muligheder jeg har for at komme med i en ”mødregruppe”. Hun taler med sin chef om det, og svaret er, at der ikke rigtigt er nogen muligheder. Kommunen har ingen tilbud til fædre – først efter seks måneder. Det er ret chokerende. Pludselig føler jeg mig helt alene. Der er ingen ligesindede, jeg kan tale med, udveksle oplevelser og erfaringer med,” fortæller Ersoy til alt.dk.

Mødregruppen i opbrud

Siden 1970’erne har mødregrupper fungeret som et åndehul for nyslåede mødre, hvor de sammen med ligesindede har kunnet tale om stort og småt – fra den livsomvæltende oplevelse, de netop har gennemgået og stadig befinder sig i til bleskift og amning, søvnmangel og de små poders udvikling generelt.

De seneste år har mødregruppen dog været i opbrud. Den på én gang elskede og udskældte institution er flere steder i landet blevet suppleret af forældregrupper, hvor familier med nyfødte har kunnet mødes og udveksle oplevelser, mens nybagte fædre har etableret fædregrupper på eget initiativ.

Nu ændres der også på den gamle tradition i Københavns Kommune. I løbet af foråret 2023 vil ’mødregrupperne’, som vi kender dem, blive ændret. Nu skal de i stedet hedde ’barselsgrupper’ og ikke kun være forbeholdt nybagte mødre.

Læs også

Fædre: Vi er ikke blevet mødt af nok hjælp og støtte

Det er Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune, der har vedtaget et forslag, som betyder, at sundhedsplejersker fremadrettet så vidt muligt skal sammensætte grupper ud fra de nybagte forældres præferencer.

”På papiret har Anton ingen forældre”

Glæden over navneændringen er ikke til at tage fejl af, da alt.dk taler med Ersoy Wiedemann. For ham er det et vigtigt skridt mod mere inklusion – og det er tiltrængt, hvis der kan blive rusket op i systemet. For der mangler generelt et større fokus på faren, mener han.

Ifølge ham har en far mindst lige så meget brug for at vide, hvad der sker med det lille, nye familiemedlem, føle sig forbundet og set, som moren har. Det gælder alle fædre – også de enlige og familier med to fædre – de er ganske enkelt ikke tænkt ind i systemet, mener han.

Noget, hans lille familie har oplevet på egen krop.

For seks år siden flytter Ersoy Wiedemann til Danmark fra Tyrkiet, hvor han er født og opvokset, helt uvidende om, at han et år senere vil møde manden i sit liv, Kristoffer.

”Allerede på vores første date fortæller jeg ham, at mit største ønske er at få børn, så hvis han vil date mig, skal han være indstillet på dét.”

Det viser sig heldigvis ikke at være noget problem. Da parret flytter sammen i deres nye lejlighed i starten af 2021, begynder de at undersøge, hvilke muligheder de har for at få drømmen om et barn til at gå i opfyldelse.

En ven anbefaler dem en rugemor som en mulighed, og i oktober 2022 henter de deres nyfødte søn, Anton, som 10 dage efter hjemkomsten til Danmark bliver registreret i det danske CPR-register.

Alt forløber egentlig planmæssigt, indtil det nybagte forældrepar lander i Danmark. For problemet med mødregrupperne viser sig kun at være en lille del af det store problem, der ifølge Ersoy, er med det danske retssystem, når man er far.

Nu tre måneder efter, deres søn kom til verden, står hverken han eller Kristoffer som forældre til Anton i det danske system.

”Selvom jeg er biologisk far til Anton, er jeg stadig ikke registreret som far til ham nogen steder. Det betyder, at Anton ingen forældre har i CPR-registret. Det er Familieretshuset, der skal sørge for, at vi bliver registreret og får forældremyndigheden over vores søn, men der er ingen tidshorisont, og du får ikke rigtigt nogen informationer, andet end man er nødt til at vente. Og det er virkelig hårdt at være i,” fortæller den nybagte far.

Selvom drømmen om at blive far er gået i opfyldelse for Ersoy og hans mand, Kristoffer, føler de sig stadig hverken set eller anerkendt i systemet som fædre, og det er et problem, fastslår han. Det er både frustrerende, svært at acceptere og har også givet skår i glæden.

Uden en juridisk ret til at kalde sig far til sit eget barn, følger også en manglende ret til børnepenge og barsel, fortæller Ersoy.

”Jeg er stadig ikke berettiget til at få børnepenge, fordi jeg ikke er registreret som far til Anton, mens Kristoffers søster, som fik en baby på samme tid, fik dem tildelt fra første kvartal. Jeg ved ikke, hvordan det ville have været, hvis jeg havde været offentligt ansat, men nu er jeg så heldig at arbejde hos Novo Nordisk, hvor de er ligeglade med, hvordan man har fået sit barn. Hos dem har jeg de samme vilkår som en alenemor. Og Kristoffer har ikke en eneste dags barsel, som det er nu.”

Læs også

Størstedelen af mændene vil tage den øremærkede barsel

Det kommer bag på Ersoy, at et moderne land som Danmark er så langt bagud, når det kommer til homoseksuelles rettigheder, men også fædres generelt.

”Vi har et vennepar i Sverige, som er i nøjagtig samme situation som os. De blev begge to hurtigt registreret som fædre til deres barn, og de har hver seks måneders barsel. Det gør mig ked af det at se, hvordan Sverige tager sig bedre af dem, end Danmark gør af os.”

Den lyksalige barselsboble

Efter den nedslående besked fra sundhedsplejersken om, at der ingen tilbud findes til nybagte fædre, tager han skeen i egen hånd og ringer til Københavns Kommune.

Efter et par ihærdige forsøg får han fat på én, som hjælper ham. Hun ringer til en nyligt etableret mødregruppe og spørger, om de vil lade Ersoy være en del af gruppen, og de giver deres samtykke til at han kan deltage.

Ugen efter møder Ersoy de andre mødre i barselsgruppen for første gang, og den har siden vist sig at være meget mere, end han havde turde håbe på.

”Mit håb var at lære nogle nye mennesker at kende, og at vi kunne drikke en kop kaffe sammen et par gange om måneden. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at vi ville blive så tætte i gruppen."

For Ersoy har en barselsgruppe vist sig at være et helt vidunderligt og uundværligt fællesskab for vidensdeling og omsorg, som han i dag ikke vil være foruden. Samtidig er han overbevist om, at der også vil være modstandere af det nye forslag.

”Jeg tror, det kræver tilvænning, og der vil uden tvivl være modstandere. Der er kvinder – inklusive en af mine veninder – som mener, at mænd ikke hører til i en mødregruppe, fordi det kan have indflydelse på de ting, der bliver talt om.”

Han forstår godt, at nogen måske føler sig utilpasse ved, at en barselsgruppe ikke nødvendigvis kun er forbeholdt kvinder, men han tror også, det for nogen vil skabe værdi at få nogle andre perspektiver på tingene, da mange fædre sidder tilbage med mange af de samme følelser, som nybagte mødre gør.

Desuden er det Ersoys vurdering, at man i en barselsgruppe godt kan tale om mange af de samme emner, som man gør i en mødregruppe, fordi det ikke nødvendigvis er alle i en barselsgruppe, som deltager i de samme samtaler hele tiden.

”Jeg forstår godt ubehaget, men samtidig håber jeg, at man kan se udviklingen i det større billede. Desuden er mit indtryk, at der også vil blive lavet grupper udelukkende bestående af mænd og andre kun med kvinder,” siger Ersoy og afslutter:

”Jeg håber personligt, at det breder sig til hele landet – og ikke kun er noget, der ændrer sig i København. Forhåbentligt kan folk se, hvorfor det betyder så meget. Ikke kun for homoseksuelle mænd, men for alle fædre.”