En læser er bekymret over, at hendes kæreste ikke opdrager på sin datter fra et tidligere forhold, for det er noget helt andet, end hun ønsker sig for sine egne børn i fremtiden. Læs brevkassen her.
Sådan ønsker jeg bestemt ikke at opdrage mine børn
Min kæreste, der som jeg er i start 30’erne, har en datter på seks år fra et tidligere forhold. Vi har ikke børn sammen – endnu.
Hans datter er en sød pige, men hun er desværre opdraget på en måde, der er ret forskellig fra den, jeg ønsker for mine kommende børn. Hun får f.eks. lov til at sidde foran sin skærm 1-2 timer på hverdage og ofte 4-5 timer i weekenden.
Derudover bliver hun aldrig opfordret til at smage på grøntsager og spiser dem slet ikke. For at undgå konflikter får hun serveret det, hun vil ha’ – pandekager, pølser, fiskepinde osv.
Det bekymrer mig, for sådan ønsker jeg bestemt ikke at opdrage mine børn. Jeg vil lære dem at smage på alt fra en tidlig alder. Derudover ønsker jeg at begrænse skærmtid og vil aldrig bruge en skærm som "babysitter".
Min kæreste siger, at han er helt enig i mine værdier. Men han ændrer alligevel intet i forhold til sin datter, hvilket gør, at jeg frygter, at jeg bliver den, der kommer til at stå for de faste rammer herhjemme.
Hans datter vil jo nok være 7-8 år ældre end sine kommende søskende, hvilket nok kan gøre det lettere med at have forskellige regler. Men vil det alligevel ikke skabe konflikter i længden? Og kan vi skabe en harmonisk familie, når vores opdragelsesønsker er så forskellige?
- Camilla
Luk ned for bekymringerne for fremtiden
Det er fint at tænke fremad, men det er spild af tid at bruge kræfter på at spekulere over udfordringer, der endnu er ikke eksisterende. Og det er det, jeg synes, du gør her.
Annonse
For med alt respekt: Du og din kæreste har endnu ikke fået børn sammen. Du kan således have alle mulige gode intentioner om, hvordan du vil gebærde dig som mor, men du er ikke mor endnu, og før du er det, ved du ikke ret meget om det.
Derfor, luk ned for bekymringerne for fremtiden og fokuser i stedet på de ting, du kan gøre noget ved nu. Her tænker jeg især på din kærestes lille datter. Det er fint, at du overlader ansvaret for hendes opdragelse til ham, men når du er så uenig i måden, han gebærder sig på, så kunne I måske i stedet finde fælles fodslag i jeres hverdag med hende.
For jeg synes da også, at det er sørgeligt, når den lille pige sidder med sin skærm flere timer i streg og ikke aktiveres og får lov til at være en del af jeres liv og dagligdag.
Lige nu har I kun hende, så grib dog i fællesskab chancen og skab en sjovere hverdag for hende og jer selv. Lav en plan, når I har hende. Gå i haven med hende, lav en altankasse sammen, foretag jer i det hele taget noget mere børneeventyrligt end at placere hende foran en dum skærm.
Tag hende med i køkkenet og lær hende ad den vej glæden ved at forberede og smage på god mad.
Inddrag hende kort sagt i jeres liv i stedet for at spilde tiden på at gå og være irriterede på hende og hinanden. På den måde øver I jer også i at være forældre sammen, og så er både hun og I klar til at være et skønt team, den dag jeres øvrige børn og søskende melder deres ankomst – og her skal der i øvrigt gælde fælles regler for alle børn, så ingen føler sig udenfor.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
