”Min kæreste får ikke lov til at se sin lille søn”

Spørgsmål om ekskæreste der ikke vil lade far se sin søn

Min kæreste er far til tre børn. To drenge med sin første kone og så en lille søn på fire år med sin anden. Han gik fra sin anden kone, da sønnen var ganske lille. Grundet sønnens alder foregik alt samvær i starten hos moren, hvilket var problematisk, da forholdet til hende var anstrengt.

Da sønnen var tre år, blev det muligt med samvær hjemme hos min kæreste. Moren ønskede dog ikke, at samværet skulle ligge i samme weekend, hvor de to andre børn var hos min kæreste. Samværet blev derfor lagt modsat, og det gik faktisk fint.

Læs også

Ulykkelig farmor: Jeg savner mit lille barnebarn

I 2021 byttede hans første kone så weekend, således at de to ældre drenge nu var hos deres far i samme weekend som deres mindre bror. Omkring samme tid begyndte moren så at modarbejde samværet. Hun skrev f.eks. at sønnen ikke ønskede at komme hjem til sin far, hvorefter faren ville hente sønnen, men denne blev bange og ville ikke med. Min kæreste brugte derfor fremover lang tid i morens hjem for at få et godt forhold til sin søn, men sønnen åbnede sig kun sparsomt.

Dette har nu forløbet over seks måneder, og min kæreste ønsker fortsat at få samværet tilbage i en fast rutine, så alle tre børn får en relation og sønnen kan få et tæt forhold til sin far. Min kæreste prøver også at skabe de rammer for sønnen, som han gennem moren får at vide er nødvendige. Hun kræver f.eks., at der ikke må komme gæster, når drengen er hos sin far. Der skal være helt faste rutiner og ingen overnattende gæster - det gælder også mig, hans kæreste.

Læs også

Brevkasse: Mit barnebarns far har valgt hende fra - hvad skal jeg gøre?

Sønnen er normalt tryg ved sin far og glad for sine søskende. Han er også velfungerende, men meget tæt knyttet til sin mor. Min kæreste føler sig nu afmægtig, fordi sønnens mor laver alle aftalerne om og konstant aflyser samvær.

Moren vil også fortsat helst have, at al samvær foregår hos hende, mens min kæreste ønsker, at hans søn skal føle sig som en del af familien og således også se sine søskende hos ham. Kan du komme med et råd?  

J.M.

Vibeke Dorph råder til ikke at give op

Ud fra din beskrivelse virker det til, at moren til din kærestes fireårige søn ikke er interesseret i, at drengen får et tæt forhold til hverken sine søskende eller til sin far. Det er jo ganske forfærdeligt, mest af alt for sønnen, der i den grad har brug for en nær kontakt til sin far og også kun vil have glæde af at få et tæt forhold til sine to søskende.

I stedet for at støtte det projekt, så har moren travlt med at kaste grus i maskineriet. For det er jo det, hun gør, når hun blander sig i, hvem der må være og komme hjemme hos din kæreste, når drengen er der, og så ellers gør sit for, at han slet ikke skal være der. Det er rendyrket egoisme, og var moren en ordentlig en af slagsen, så ville hun kun kunne se det positive i, at hendes søn er sammen med sin øvrige familie og ad den vej lære at indgå i større sociale relationer, noget det godt kunne tyde på, at hun selv har svært ved.

Læs også

Fantastiske farmænd: ”Det er virkelig vigtigt, at far ved, hvor betydningsfuld han er”

Hendes adfærd tyder i det hele taget på, at hun nok i sidste ende håber på, at din kæreste vil opgive kampen, så hun kan have sin søn for sig selv. Det må ikke ske, og derfor er det vigtigt, at din kæreste ikke honorerer den barnlige adfærd ved at gå ind i en konflikt med hende, men i stedet bliver ved med at holde hovedet koldt og samtidig holder fast relationen til sin søn. For optrapper din kæreste konflikten, så vil hun benytte det som endnu et argument for, at sønnen ikke har godt af at se sin far.

Derfor hold fast, og hold ud. Ja, det er hårdt og uretfærdigt, men på den lange bane fortæller din kæreste sin søn, at han er der for ham, og det siger al erfaring, at han nok skal blive belønnet for, når sønnen bliver lidt ældre og er knap så påvirket af sin mors manipulerende adfærd.