Rikke og Daniel kunne ikke få børn: "Det føltes virkelig grimt, og jeg kunne slet ikke kende mig selv"

Det er en simpel sms, der vælter Rikke omkuld en forårsdag sidste år.

Egentlig er det en glædelig nyhed, veninden skriver med: Hun er gravid med sit andet barn. Men tidligere på dagen har Rikke fået den modsatte besked. I princippet er hun også gravid – efter at være blevet insemineret – men en blodprøve viser, at niveauet af graviditetshormon er for lavt – hvilket tyder på, at graviditeten sidder forkert eller er ved at gå i sig selv.

Venindens lykke får Rikkes egen ulykke til at stå brutalt frem.

"Det føltes så uretfærdigt. Hun skulle have nummer to, og vi kunne slet ikke få det til at lykkes. Jeg satte mig bare ned på badeværelsesgulvet og græd", husker hun.

Forbudte følelser

I løbet af de fem år som ufrivilligt barnløse, som Rikke Hector Degner og hendes mand, Daniel Boysen, har været igennem, er de gang på gang blevet overrumplede af ”forbudte” følelser som dem, der ramte den dag på badeværelset.

Frustrationerne har Daniel beskrevet i sin nyudkomne roman, Gå til grunde. I dag virker den uforløste længsel efter et barn dog langt væk, for Rikke er otte måneder henne, maven buler ud, og små spark under maveskinnet viser sig jævnligt.

Men det er kommet bag på dem, hvor meget ønsket om et barn har fyldt i deres liv.

"Det er noget grundlæggende biologi; vi havde bare så meget lyst til, at kærligheden mellem os blev til en lille, ny krop", siger Daniel og erkender, at den opslidende rejse mod forældreskabet har sat sine spor, og Rikke er enig.

"Vi er taknemmelige og lykkelige, men vi har ikke rigtig turdet fejre det og kan stadig være bange for, at noget går galt."

Mor-klubben

I 2016 er Rikke 25 år og dermed en del yngre end den gennemsnitlige førstegangsmor, mens Daniel er i starten af 30’erne. Alt, hvad de indtil nu har fået fortalt om graviditet, handler om, hvordan man undgår den. Så tanken om, at det kan blive svært at få et barn, falder dem ikke ind. Men efter et års tid udebliver de to streger på testen stadig, og parret beslutter sig for en udredning.

Fertilitetsklinikken konstaterer dog, at de begge er sunde og raske, og de går hjem med beskeden om, at med deres unge alder skal graviditeten nok komme.

"Jeg tænkte ”nåh, ja, vi skal bare lade være med at stresse”. Men så begyndte mine veninder at få børn, og jeg følte en stærk trang til at være med", fortæller Rikke.

"Vi er jo flokdyr, og vi ville også være med i morklubben og i farklubben."

Sitrende stress

Parret tager tilløb til egentlig fertilitetsbehandling. Fra omverden bliver de ofte mødt af holdningen ”I kan bare få noget hjælp”. Men for dem er det ikke så simpelt, fortæller Daniel.

"Som om vi lige kunne gå til lægen, og vupti, så var den der," siger han.

"Men fertilitetsbehandling er ikke en mirakelkur; det er et kæmpe apparat med indsprøjtninger på bestemte tider hver dag, masser af ventetid og skuffelser. Så det var grænseoverskridende for os."

LÆS OGSÅ: Josephine Kuhn: ”Jeg har været panisk angst for, at graviditeten skulle forsvinde”

Da de endelig går i behandling, må parret sande, at deres hverdag bliver påvirket.

"Det var, som om vores liv blev et skema, hvor alt handlede om at få et barn," fortæller Daniel.

"Det blev sådan en sitrende stress, der lå under alt, vi foretog os. Pludselig var vi sådan nogle mennesker, der ikke kunne få børn. Alt det andet, vi er, forvandt."

Livstruende tilstand

Især Rikke oplever at blive ramt af følelser, hun slet ikke forbinder med den person, hun ellers er. Omkring sig kan hun betragte sine veninder blive mødre, tilsyneladende let og ubesværet, hvilket gør hendes egen situation endnu sværere at acceptere.

"Jeg gik fra at være glad på deres vegne til at blive ked af det på egne vegne," fortæller hun.

"Jeg fik mange jalousifølelser. Det føltes virkelig grimt, og jeg kunne slet ikke kende mig selv. Jeg vidste godt rationelt, at mine chancer for at blive gravid ikke blev mindre af, at andre blev det, men det føltes sådan. Som om de på en måde tog noget fra mig."

To gange bliver Rikke gravid uden for livmoren. En livstruende tilstand, hvis den ikke opdages, og den ene gang må hun opereres for at få fjernet fostret. Tabet af det, parret for en kort stund troede skulle være et barn, bliver ikke rigtig anerkendt.

"Alt var i skred i os, vi havde mistet et liv, men bagefter skulle vi bare fortsætte, som om intet var sket. Jeg skulle på arbejde dagen efter, på en børnelitteraturfestival af alle steder. I dag ved jeg, at jeg skulle have sagt fra, men når man står i det, kan man ikke," siger Daniel.

Ville aflyse bryllup

På et tidspunkt siger Daniel til Rikke, at han tvivler på, at han kan holde til at se hende have det så svært længere, og også Rikke får tanker om at opgive drømmen.

"Jeg sad med følelsen af, at vi muligvis aldrig ville få et barn. Alt føltes meningsløst, og jeg begyndte at læse historier om par, det ikke var lykkedes for, bare for at forberede mig," husker hun.

For at være tættere på Rikkes familie flytter parret til København, og på grund af flytningen må de holde pause i behandlingen. De beslutter at nyde sommeren, gå ud, drikke drinks og bare være unge. Og pludselig – uden hormonbehandlinger og sprøjter – sker det: Rikke bliver gravid.

"Jeg græd, da testen viste positiv – for jeg tænkte, at graviditeten nok sad uden for livmoren," fortæller hun. 

LÆS OGSÅ: ”Det var det hårdeste øjeblik i mit liv. At skulle sige både hej og farvel på samme tid til mit barn”

"Vi skulle giftes en måned senere, og jeg begyndte at regne mig frem til, at vi nok blev nødt til at aflyse, for jeg skulle jo opereres."

Men denne gang sidder fostret, præcis hvor det skal – og barnet vokser i maven. De fem års kamp for et barn har dog stadig et greb om Rikke og Daniel. De kan blive ramt af uro, en følelse af at være blevet snydt for ”hollywoodøjeblikket”, hvor de glædestrålende annoncerer familieforøgelsen, og for drømmen om at følges ind i forældreskabet med vennekredsen.

"Gå til grunde" af Daniel Boysen

Gå til grunde af Daniel Boysen, forlaget Jensen og Dalgaard I/S, 240 kr.

Men der kommer masser at fejre i fremtiden: Fødslen, de første skridt, det første ord, børnefødselsdage.

"Mest af alt glæder vi os bare så meget over det barn, vi endelig får lov at skabe sammen. Det føles helt rigtigt," siger Rikke.