Charlotte kunne ikke få børn: ”Min læge overbeviste mig om, at jeg nok skulle blive gravid”
For Charlotte Mustonen Nielsen lykkedes det aldrig at få de børn, hu så brændende ønskede sig. I dag forsøger hun at få det bedste ud af livet, selvom det ikke helt er blevet, som hun forestillede sig det.
Jeg bliver forundret, hvis jeg oplever, at forældre svigter deres børn. Forstår de ikke, at et barn er en kæmpe gave? Det, synes jeg, er uret- færdigt, især når jeg ikke selv fik chancen for at blive mor.
Min læge overbeviste mig om, at jeg nok skulle blive gravid. Han havde hjulpet sin egen datter til graviditet ved at “skubbe” til ægget under ægløsning kombineret med fertilitetsbehandling. Men det skete bare aldrig. Efter to års fertilitetsbehandlinger døde forholdet til min ekskæreste, men lykken ville, at jeg fandt en ny mand, som jeg vidste, jeg gerne ville have børn med. Vi blev ret hurtigt gravide, men jeg mistede desværre barnet. Vi havde ikke kendt hinanden længe nok til, at vi ville gå igennem et opslidende fertilitetsforløb, som kunne koste vores forhold. Vi besluttede derfor at lægge projekt baby i graven.
Jeg føler, at jeg er blevet uretfærdigt behandlet af livet. At jeg er gået glip af noget. Det gør ondt, når venner, familie og kolleger fortæller om livet med børn og børnebørn. Hvorfor skulle jeg ikke have lov til at opleve den glæde?
Det er svært at stå udenfor klubben ”Os med børne- børn”. Klubben dukker som oftest op, bedst som man troede, vi talte om noget andet. Den enes historie afløses af den andens – om glæder, ople- velser, bryllupper og konfirmationer. Jeg får oplevelsen af at blive usynlig. Mange gange har jeg lyst til at gå og vælger da også nogle gange at gå på toilettet under samtalerne. Indimellem kommer nogle i tanke om – eller kan se på mig – at jeg ikke er deltagende, og henvender sig til mig med spørgsmål som, hvor min mand og jeg skal rejse hen næste gang. Jeg ved jo godt, det er velment, men det kan føles som et slag i ansigtet og endnu en reminder om, at jeg har min egen klub – De børn- og børnebørnløses klub.
Der er en masse små hverdagsting, som gør ondt ikke at være en del af. Mange har holdt studentergilde eller lægger billeder op fra børns eller børnebørns bryllupper; kolleger skal gå tidligt, fordi barnet er sygt, eller har haft fødselsdagsmorgen eller været til skole-hjem-samtale. Sorgen over at være barnløs – og derved også afskåret fra at få børnebørn – dukker i perioder op flere gange om dagen.
Jeg ønsker ikke at være et offer i eget liv. Men jeg må være ærlig at sige, at jeg ville have foretrukket et liv med børn og børnebørn omkring mig frem for friheden i et liv uden børn. Når det er sagt, tror jeg ikke, man nødvendigvis bliver mere ensom som ældre, fordi man ikke har børn og børnebørn. Det kræver som alt andet i livet pleje og opmærksomhed.
Jeg har affundet mig med, at jeg ikke får børn og børnebørn. Livet bliver ikke altid, som vi forestiller os det. I stedet prøver jeg at fokusere på, at jeg har en god og støttende mand, at vi har muligheden for at rejse meget – og altid har gjort det, faktisk lige fra dag et. Vi er nogle rigtige livsnydere, der elsker at spise god mad og drikke vin, vi bruger meget tid med venner, og vi rejser ud i verden i vores autocamper. Jeg er så heldig, at jeg har fundet en mand, jeg passer rigtig godt sammen med, og vi får det bedste ud af det liv, der er blevet os givet.
