Caroline Bjørn Design lamper i papir

Carolines smukke lamper hitter på Instagram: ”Der er kærlighed i hvert enkelt fold”

Caroline Bjørn er studerende på Designskolen i Kolding, hvor hun har svært ved at sidde stille ved computeren, fordi det kribler i hende efter at lave noget med hænderne. Det har – sammen med hendes store passion for både lys og papir – resulteret i, at hun har startet sin egen designvirksomhed, Caroline Bjørn Design, der (indtil videre) udelukkende sælger lamper.

Fortæl os lidt om dig selv?

Mit navn er Caroline Bjørn, og jeg er studerende på Designskolen Kolding, hvor jeg studerer til designer. Ved siden af studiet har jeg startet min egen virksomhed. Jeg har altid arbejdet kreativt og brændt for kreativiteten. Jeg kan lide at bruge mine hænder og er ikke god til at sidde stille og arbejde ved en computer.

Hvordan opstod idéen til Caroline Bjørn Design?

Jeg har faktisk altid lidt svært ved at svare på det spørgsmål. For jeg ved egentlig ikke, hvornår det startede. Jeg har altid været fascineret af arbejdet med papir og kan tydeligt huske første gang, jeg fik lov til at købe et origamisæt - der har jeg kun været 7-8 år gammel. Jeg var så glad for det sæt, at jeg faktisk næsten ikke har nænnet at bruge af det, så det har jeg stadig liggende derhjemme. Jeg er typen, der ser noget på Instagram, Pinterest eller på et marked og får lyst til selv at prøve det. Derfor har jeg også prøvet at lave rigtig mange forskellige ting. Men jeg har altid haft en fascination af papir og af lys. Og på et tidspunkt hen ad vejen er de ting blevet koblet sammen. Min første papirfoldede lampeskærm fik min søster i julegave for 4-5 år siden.

På Carolines arbejdsbord ligger model nr. 10000, som er et af de første mønstre, hun skrev ned.
Carolines arbejdsbord.
På Carolines arbejdsbord ligger model nr. 10000, som er et af de første mønstre, hun skrev ned.

Hvor kommer navnet Caroline Bjørn Design fra?

Navnet er jo mit eget navn, og grunden til det er, at jeg håber på en dag at kunne arbejde med flere ting end kun lamper. Og fordi jeg – udover at være en lampevirksomhed - også gerne vil lægge et fokus på mig som designer og på den måde også gøre min virksomhed mere personlig.

Lampe_1.jpg

Hvad gør du dig af tanker, når du laver et nyt produkt?

Når jeg designer en ny lampe, prøver jeg altid at opfylde et behov hos mine kunder. Samtidig med at jeg prøver at opfylde de huller, jeg selv synes, at der mangler i mit sortiment. F.eks. følte jeg, at der var efterspørgsel på større spisebordslamper, der ikke havde et for stort hul i bunden. Derfor udviklede jeg den nye model 10010, som er bred, men ikke så høj, for at den netop ikke fylder så meget nedad mod bordet, men spreder lyset bedre. Udover selve lampeskærmen er en stor del af designet også det stativ, som samler lampen, og som er det, som man sætter til fatningen. Mit stativ er skåret i birkekrydsfiner og er designet på en måde, så man nemt selv kan udskifte delene. I mange gamle bord- og standerlamper er der et hav af forskellige størrelser, og derfor har jeg designet stativet, så det kan passe til alle størrelser.

Det smukke stativ er skåret i birkekrydsfiner og er designet, så man nemt selv kan udskifte delene.
Det smukke stativ er skåret i birkekrydsfiner og er designet, så man nemt selv kan udskifte delene.
Det smukke stativ er skåret i birkekrydsfiner og er designet, så man nemt selv kan udskifte delene.

Hvad er Caroline Bjørn Designs særlige signatur?

Det særlige ved mine lamper er jo, at de er håndfoldede og designet i Danmark af mig selv. Det er ægte dansk kunsthåndværk, og derfor er hvert produkt også på sin vis unikt! Der er kærlighed i hvert enkelt fold på papiret.

Hvad inspirerer dig?

Jeg bliver inspireret af folder og mønstre i papiret. Min inspiration udvikles som regel af et mønster, jeg har foldet i papiret, eller en måde som en fold udvikler sig på og former sig. Det kan være svært at se, hvordan helheden af folderne vil udvikle sig, når man sidder ved tegnebrættet. Derfor laver jeg mange foldeprøver og tester nye mønstre, og det er som regel her, at jeg bliver inspireret til at sammensætte det til en bestemt form og eksperimentere med lysets bevægelse i folderne.

Lampe_3.jpg

Hvad er dit mest solgte produkt?

Det skifter faktisk ret meget, hvilken lampe jeg sælger mest. Men umiddelbart er den lampe, jeg indtil videre har størst succes med, nr. 10003 eller nr. 10008. Men derudover så var der også stor interesse for min signaturlampe, da jeg startede ud for et år siden, som er model 10000, og som er et af de første mønstre, jeg skrev ned.

Carolines mest solgte lamper er model nr. 10003 og nr. 10008.
Carolines mest solgte lamper er model nr. 10003 og nr. 10008.
Carolines mest solgte lamper er model nr. 10003 og nr. 10008.

Har du nye ideer på tegnebrættet?

Jeg har en idé til en ny lampe i mellemstørrelsen, som, jeg håber, kan blive en succes. Jeg har endnu ikke foldet den endeligt eller udviklet på den, men den kom af nogle foldeprøver til en anden lampe, som jeg synes var virkelig interessant. I mit hoved har den lidt et retro look. Derudover har jeg startet et samarbejde med Mulgeo, hvor jeg har designet en lampe, som de skal sælge igennem deres brand.

Lamperne fås i 6 forskellige farver - hvid, grå, blå, rosa, gul og lilla.
Lamperne laves i 5 forskellige farver.
Lamperne fås i 6 forskellige farver - hvid, grå, blå, rosa, gul og lilla.

Hvilke designere inden for samme fag følger du på instagram?

Jeg følger rigtig mange dygtige designere inden for alle grene af branchen! En af dem, jeg er størst fan af og meget inspireret af, er min veninde Klara Bloch, som driver smykke virksomheden Klara Bloch. Hun er virkelig en ildsjæl, som brænder for sine smykker. En anden kvinde, som jeg for nyligt har fået øjnene op, er Desiré North, som laver mega smukke ting i nogle virkelig flotte genbrugelige materialer, og så er det hele lavet i hånden!

Her kan du se en video af selve processen:

Følg selv Caroline Bjørn på Instagram her her: