Filt efterårets frugter
Nålefiltning er sjovt for både børn og voksne, og I vil i løbet af en god dag kunne lave jer en helt lille grøntbutik.
Filt efterårets frugter
Grundteknik til nålefiltning af frugt
Kartefloret rulles i en rund bold, og du filter med nålen tæt hele vejen rundt, til du har en bold, som er i den ønskede størrelse. Jo mere du filter, jo tættere bliver ulden, og jo mindre bliver bolden. Husk, at du skal bruge lette stik. Nu lægger du grundfarven på. Sørg for, at ulden er i fine tynde lag (du kan altid filte flere lag på, hvis du synes, det virker for gennemsigtigt), og filt det fast med nålen. Vil du have flere nuancer på, lægges disse på i tynde, næsten transparente lag og filtes fast. I den ene ende nålefiltes en lille kugle fast som ”blomst”. Tril en lille tot brunt karteflor som en lille pølse, og filt den tæt. Dette er nu stilken, som sættes fast i den modsatte ende af ”blomsten”. Bladene fladfiltes i en oval form på filtemåtten. Nålefilt dem med dybe stik på frugten.
Du skal bruge:
- Filtenål nr 1
- • Karteflor i flere farver (der går ca. 15 g karteflor til en figur, hvis ikke andet er nævnt)
- • Rester af uldgarn
- • Filtemåtte (som kan være et stykke skumgummi)
Græskar
Der går en del karteflor til et græskar, så du skal regne med ca. 55 g til det store og 25 g til det lille. Form det meste af kartefloret i en rund bold, og filt med nålen hele vejen rundt, til du har en grundform i den ønskede facon og størrelse. Husk at filte tæt med lette stik. Begynd nu at nålefilte farver på (først grundfarven og herefter de forskellige nuancer i flere tynde lag). Sy med uldgarn igennem bolden flere gange, og stram lidt til, så græskarret får sine ”buler”.
Appelsin
Følg grundteknikken, men for at få appelsinens udseende prikker du dybe huller med filtenålen. Du kan også vælge at trille små kugler i en anden nuance og prikke dem ned i hullerne – det vil give appelsinen et finere udtryk.
Pære
Når bolden er filtet efter grundteknikken, tager du ca. 10 gram karteflor, filter det i en pølse, hvor du i den ene ende runder det af med filtenålen, så toppen er afrundet. ”Pølsen” påmonteres bolden med dybe stik. Grundfarven nålefiltes på, og herefter andre nuancer.
Jordbær
Ca. 10 gram karteflor, enten i den oprindelige farve eller i hvid, filtes til en bold, hvor den ene ende er en smule spids. En rød farve nålefiltes på, hvis du har valgt at lave inderformen i hvid. Husk kun lette stik. Blade monteres på med dybe nålestik. Huller i selve jordbærret laves ved at lave dybe stik samme sted.
Blomme
Tilføj en lille detalje, der giver grundformen den helt rigtige blommefacon. Sy noget uldgarn igennem midten af blommen, og bind det hele vejen rundt. Afslut med at filte ”blomsten” på nederst på blommen.
Vandmelon
Til vandmelonen skal du bruge ca. 30 g hvidt karteflor, 5 g rød, 5 g grøn, rester i andre nuancer af grøn og en lille rest enten sort eller brun til kernerne. Filt på filtemåtten en ”melonskive” i det hvide karteflor. Når du er tilfreds med formen, begynder du at filte de andre farver på. Du nålefilter i rød på begge sider – husk, der skal være en hvid stribe langs den buede kant. Filt små kugler af den mørke karteflor fast som kerner (se placeringen på billedet), og filt den grønne karteflor i bunden som skal. Her kan du nålefilte andre nuancer af grøn, hvis du gerne vil have, at der skal være lidt mere spil i farven.
TIP
Hører du til de utålmodige, kan du bruge en styroporform til at filte på – så slipper du for at lave grundformen.
Godt at vide
Nålefiltning er en måde, hvor du får ulden til at samle sig til et tæt og filtet resultat. Du bruger en filtenål til at prikke lag efter lag af kartet uld (karteflor) sammen og på den måde modellere en figur sammen. Ved store flader kan du evt. bruge et nålehåndtag, som kan holde 4 nåle på en gang. Ved nålefiltning skal du ikke stikke nålen særligt dybt, men ved montering af forskellige dele er det derimod vigtigt, at du får arbejdet ulden godt sammen.
Hendes Verden nr. 42/2013
DIY til Halloween
-
Fin invitation til Halloween
-
Trick or treat slikposer
-
Søde græskar-lanterner til Halloween
-
Fine græskarlygter i papir til Halloween
-
Sådan udhuler du græskar og skærer fine mønstre
-
Pynt op til Halloween
-
Gratis skabeloner til græskarlygte
-
Halloween: 10 nemme ideer
-
Uhyggelige Halloween-græskar: 12 sjove ideer til græskarudskæring
-
Lav små græskar af papirstrimler
-
Lav dit eget græskarpynt til halloween
-
DIY: Fine fyrfadslygter til halloween
-
Klip sjove spøgelser på rad og række til halloween
-
Sjove papirklip til halloween
-
Klip selv: Hekse til halloweenfesten