Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig

Simone og Anders ville fjerne særlig ting – nu danner det rammen for resten af indretningen

Hjemme hos Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen danner det gamle originale fyrretræskøkken rammen for resten af indretningen, hvor rene flader, sarte nuancer og naturlige materialer skaber de bedste rammer for slow living.

Ved første øjekast syntes Simone og Anders, at det gamle fyrretræskøkken skulle udskiftes med et nyt.

Det havde formentlig mere end 25 år på bagen, og med årenes slid og lidt tunge skuffer var det fristende at sætte et nyt køkken i. Men heldigvis blev parret talt fra det.

"Vores ejendomsmægler kunne fortælle, hvor meget et lignende snedkerkøkken ville koste i dag, og min mor sagde ”det gør I bare ikke”. Jeg er selv vokset op i et hus med et lignende køkken, så min mor var en fortaler for den gode kvalitet. Så vi besluttede os for at beholde køkkenet og blot udskifte de hårde hvidevarer. Og vi blev hurtigt forelsket i udtrykket med det lyse fyrretræ, ja faktisk har køkkenet sat stilen i resten af indretningen," fortæller Simone.

Hun og Anders skiftede enkle møbler ud, for at de blendede bedre ind med køkkenets lyse og naturlige fremtoning. Væggene har de holdt hvide, for Simone elsker den ro det giver. Kun ganske få billeder har fundet vej til væggene, for det er møblerne, de forskellige materialer, og lysindfaldet i de højloftede rum, der skaber æstetikken i villa-lejligheden.

"Jeg trives bedst med hvidt i hvidt og har brug for helt rolige rammer uden for mange indtryk. Der må gerne være nogle pyntegenstande til at give lidt kontrast, og så synes jeg, det er lækkert at mikse materialer som læder, træ og hør. Tingene må gerne være i en god kvalitet, for det skal egne sig til en børnefamilie og møblerne skal kunne tåle lidt af hvert," forklarer Simone, der gerne bruger lang tid

på at finde det helt rigtige til indretningen, så hun undgår for mange unødige ting.

"Det er vigtigt for mig at omgive mig med få ting, der betyder noget, eller som har en funktion. Jeg kan lide ideen om slow living, hvor dét som ikke giver én værdi, sorteres fra," fortæller Simone og forsætter:

"Desuden har vi ikke ret meget opbevaring her, så vi har ikke plads til at gemme ting væk, som ikke bliver brugt her og nu," siger Simone.

Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig1.jpg
Simone og Anders overvejede først at fjerne det gamle fyrretræskøkken, men blev overtalt til at beholde det. Siden er køkkenet vokset på dem og har slået stilen an for hele hjemmet. Parret har dog moderniseret det ved at skifte alle de hårde hvidevarer ud samt armaturet med en Quooker. Spisebordet er fra Rosmosegaard, og stolene i kernelæder er 7’eren af Arne Jacobsen.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig12.jpg
Køkkenet har nok mange år på bagen, men er moderniseret med åbne, dekorative hylder, nye hvidevarer og indbygget køleskab. Det smalle skab bruger de til skærebrætter, viskestykker osv.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig3.jpg
Stentøj med rå overflader og i naturlige farver er parrets foretrukne keramik. Den gråblå kop og den japanske skål er fra No24, tekanden er fra Bredemeijer og den hvide kande er et loppefund.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig4.jpg
Et enkelt lille billede har fundet vej til væggen i køkkenet. Kopperne er fra Broste Copenhagen og kaffemaskinen fra Sage.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig7.jpg
Tepotten i glas er fra Hein Studio, de hvide kopper med hank er fra Åbenlys og konkyliekoppen fra Christina Iversen Studio. Skålen i glas med hvide prikker er fra Zafferano.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig8.jpg
Der er et vidunderligt kig fra stuen ud i køkkenalrummet. Børnemøblerne har parret fundet brugt, og de er designet af Kaare Klint.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig5.jpg
Stuen er indrettet hvidt i hvidt med kun enkelte farvekontraster og et møbel i læder til at give noget kant. Sofaen fra Ilva er customized med et lyst hørbetræk. Bordet i røget eg og marmor er fra &tradition og vasen fra Anissa Kermiche. Den lille hvide skål med mønster i bunden er fra Ment, og lysestagen fra Stoff Nagel.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig6.jpg
Simone Grundtworm Wiuf ejer sammen med sin søster butikken Soeurs, der både er en webshop og en fysisk butik i Gilleleje.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig2.jpg
Et miks af læder og træ kombineret med hvide flader og en smule kontrast er opskriften på indretningen hos Simone. Stolen i kernelæder er et arvestykke, den skulpturelle lampe er fra Nordlux og vasen i vinduet fra Tage Andersen.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig13.jpg
Den store musling er fundet på et loppemarked. Sort skærebræt fra Day Home, tekande i glas fra Hein Studio, japansk skål fra No24 og hvid skål fra Ment. Konkyliekruset er lavet af keramiker Christina Iversen og den hvide krukke og sorte tekande er loppefund.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig10.jpg
Soveværelset er også holdt helt enkelt og i neutrale toner. Sengetæppet er fra Ib Laursen, puder fra Aiayu og Ilva og lampe fra House Doctor.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig11.jpg
Det gamle afsyrede fyrretræskab fører stilen fra køkkenet ind i husets soveværelser. Bambusbøjlerne er fra Klein Studio.
Simone Grundtworm Wiuf og Anders Wilhelmsen bolig9.jpg
Da parret overtog lejligheden slog de et toilet, et bad og en lille gang sammen og fik ét stort lækkert badeværelse, som de indrettede med et snedkerlavet badeværelsesmøbel i røget eg, grå marmorfliser og armatur fra Toni. Spejlet er fra Københavns Møbelsnedkeri og håndklædet fra Day Home.

HVEM: Simone Grundtworm Wiuf, medejer af @butik_soeurs, der sælger tøj

og smykker med fokus på bæredygtighed og slow living, samt Anders Wilhelmsen, forsikringsrådgiver og deres søn Karl-William. Følg med på @simonewiuf.

HVAD: Villalejlighed i Rungsted på 115 kvm fra slutningen af 1800-tallet.