Udnyt pladsen: Skab praktisk plads

Hvem: Lingvist Katja Rehfeldt, møbelsnedker Kresten Palm og deres to børn Astrid på 8 og Vilbert på 5 år.

Hvad: Lejlighed på 96 kvadratmeter.

Hvor: Vesterbro i København.

Mens de fleste unge familier flytter til noget større, valgte Katja Rehfeldt og Kresten Palm det stik modsatte. Efter tre år i Odense, hvor Katja læste p.hd. i lingvistik på Odense Universitet, flyttede parret fra et stort hus med have til en lejlighed, der var 154 kvadratmeter mindre, i København. Andelslejligheden ligger i Skydebanegade tæt ved Hovedbanegården i et af byens tætteste boligområder, nemlig Vesterbro. Bag de høje blokke ligger et stor fællesareal med grønne plæner, frugttræer, drivhuse – og en gartner, der passer det meste. Derudover har hver andelsforening sin egen gårdhave, hvor børnene kan lege i fred og ro. Ingen af lejlighederne er virkelig store. – De grønne fællesarealer og den centrale beliggende betød meget for os, forklarer Katja om, hvorfor familien valgte at bo der alligevel. Heldigvis havde lejligheden helt regulære rum.  – Her var ingen skrå vægge, kringlede hjørner eller vægge, der skulle rives ned, for at vi kunne indrette os praktisk og hyggeligt, siger Katja.

Væg til væg-seng

At Kresten Palm er møbelsnedker har været alfa og omega for indretningen. Mens Katja pakkede huset i Odense ned, tog han til København og rev det gamle køkken ned. Det var uformet og tog al gulvpladsen. I stedet satte han et nyt op, der gav plads til et stort spisebord midt i rummet. De samme skabe og skuffer fra Ikea går igen både i soveværelset og børneværelserne, om end i forskellige størrelser. I soveværelset er de brugt til at bygge en væg til væg-seng med skuffer langs hele fronten til tøj m.m. – I mit barndomshjem havde vi en lignende seng, så jeg altid havde plads til, at mine kammerater kunne overnatte, fortæller Katja. Denne udgave er dog udnyttet endnu bedre, da pladsen under sengen er inddelt i rum med adgang gennem låger. Her er plads til vasketøj, julepynt og papirer. – Sengen er lidt hippie-agtig, men den fungerer godt, og børnene elsker at komme herind, siger Katja. Astrid på otte og Vilbert på fem år har hver sit værelse på 10 kvadratmeter, da Kresten har sat en skillevæg op i lejlighedens største værelse. Begge børn sover på en hjemmebygget hems – så der er masser af gulvplads.

Solgte møblerne

Hele ombygningen og de mange praktiske løsninger har parret skabt i fællesskab. Katja har fundet på, og Kresten har været i gang med sav, søm og skruer. At gå fra 250 til 96 kvadratmeter krævede også lidt nytænkning i selve møbleringen. Efter i mange år at have samlet på danske møbelklassikere bor parret nu med næsten ene nye møbler. To gamle skabe, en Wegner-stol og nogle lamper har dog overlevet flytningen. – Vi solgte rigtig mange møbler, da vi flyttede fra Odense. Ellers havde vi ikke kunnet være her. Men det er vi nu ikke så kede af. Efterhånden var vi kommet til at bo med mange forskellige træsorter og måske lidt gammeldags. I dag er vi blevet ‘fast’ kunde hos bl.a. Hay, griner Katja.

Levende lys i vindueskarmen skal der også være plads til. Stager og glaskasse er i privateje, men lignende glaskasseeffekt kan opnås med en rektangulær glasvase, f.eks. fra Ikea.

Det oprindelige køkken var u-formet og tog derfor en masse gulvplads. Kresten rev det ned og satte køkkenskabe fra Ikea på kun to af væggene, så der blev plads til et stort spisebord i midten af rummet og en indbygget slagbænk under det ene af køkkenets vinduer. Fra slagbænken kan Katja holde øje med børnene, når de leger nede i gården. Lamperne er gamle søværnspendler af Jørn Utzon. I vindueskarmen står en lampe fra Kartell. Spisebord og stole er fra Hay, barnestolene er Tripp Trappstole fra Stokke.

Lejlighedens mindste rum er stuen. Det høje teak-skab er tegnet af Katjas far, Per Rehfeldt, der foruden at være keramiker også designer møbler. Sofaen er fra Bolia og sofabordet fra Hay. Puderne er bl.a. fra NowakCph.

I stuen er der også blevet plads til et bord, hvor man kan sidde og tegne eller arbejde, hvis der ikke lige er plads i køkkenet. Bordet er fra Bolia, stolene fra Hay, puderne er fra NowakCph, og lampen er en gammel søværnspendel.

I soveværelset har Kresten bygget en væg til væg seng med masser af opbevaringsplads under. Forrest er en række små Malm kommoder fra Ikea stillet på række til alt det, familien nemt skal kunne få fat i. Bag dem har Kresten bygget selve sengen med låger ned til opbevaringsrum i flere størrelser.

Opbevaringstavlen Uten Silo fra Vitra hjælper Katja med at holde orden i kontorsagerne. Fås bl.a. hos Designdelicatessen.

I hjørnet af soveværelset har Katja et hjemmekontor, som Kresten har snedkereret efter mål. Skrivebordet er en mdf-plade med bordplade af linoleum, mens hylderne er hvidmalede. Begge dele er gjort for rimelige penge, til gengæld har parret ofret penge på Eames’ flotte kontorstol EA – fås hos Paustian.

Astrids hems er bygget midt i værelset, fordi Katja og Kresten var bange for, at den ville tage for meget lys fra værelset, hvis den lå helt op til vinduet. Til gengæld er der blevet plads til en rigtig veninde-lounge ved vinduet og til et skrivebord under hemsen.

På Astrids værelse fører en gammel fyrretræsstige op til hemsen. Kresten har bygget hylderne under stigen efter mål. Også under Astrids hems fungerer køkkenskabe fra Ikea som garderobeskabe.

Alting har sin plads i hjemmet i Skydebanegade. Astrid opbevarer sine blyanter, tusser m.m. i og oven på en plexiglaskasse på væggen. Lignende fås hos Hay.

Vilbert på fem år har fået hems på sit værelse. Trappen består af små og store reol-kasser, som Kresten har lavet. Under hemsen står nogle køkkenskabe fra Ikea, de fungerer som Vilberts garderobeskab

Overalt på væggene hænger der kunst, selv for enden af køkkenskabet. Her er også plads til lidt opbevaring i form af en sættekasse. Lignende føres af Neon Living.

Katjas tips:

• Hold orden ved at give hver ting sin egen plads: “Hvis jeg har siddet og arbejdet ved bordet i stuen, lægger jeg altid tingene ind på mit arbejdsbord straks efter. Det samme gør børnene. De har hylder

til bøger og skuffer og kurve til legetøj, så de ved, hvor tingene skal være.”

• “Vi har en toårs regel, der gælder for tøj, bøger, nips osv. Hvis vi ikke har brugt en ting i to år, ryger den ud. Hvert år er der loppemarked i gaden, og så sælger vi det kasserede, og vi husker hinanden på ikke at købe for meget nyt.”

► SE OGSÅ: Plads til det hele: Arkitektens funktionelle ideer

► SE OGSÅ: Luftigt rækkehus: Farverig oase

► SE OGSÅ: Ideer til små hjem: Singlekvindens 64 kvadratmeter