I Stines hjem er dansk design blandet med gamle loppefund: ”Jeg elsker kontrasterne”
Stine Back Olsen har en særlig forkærlighed for dansk design, og det kan ses i hendes indretning, hvor hun leger med farver og forskellige udtryk. Kom indenfor i Ugens Instagram-bolig, som tilhører @stine_back.
Stine Back Olsen elsker at eksperimentere i sin boligindretning, når hun
leger med farver, forskellige stilarter og loppefund. Hendes lejlighed bliver
aldrig helt færdigindrettet, mener hun, for hurtigt kan hun få en idé til noget,
hun skal afprøve i hjemmet.
Én ting, der dog altid skinner igennem i boligindretningen, er hendes kærlighed til dansk
design.
Og hvis hun selv skal beskrive sin indretningsstil, vil hun kalde den moderne, skandinavisk og minimalistisk, blandet med en personlig vintage-charme, fordi hun elsker kontrasterne mellem det nye og gamle.
”Jeg bliver inspireret af kunst, farver, former, magasiner og mennesker,
jeg møder på min vej. Men det er ingen hemmelighed, at jeg også går meget op i
mode – så farver og teksturer i modeverdenen smitter også ofte af på, hvordan jeg
indretter mit hjem,” siger hun til alt.dk.
Kom med indenfor hos @stine_back, som er denne uges Instagram-bolig.
Foto: Privat
Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?
Det startede helt tilbage, da jeg var 12 år gammel. Der begyndte jeg at gå
i genbrugsbutikker for at finde unikke ting til mit værelse. Da jeg kom i
gymnasiet og flyttede hjemmefra, kunne jeg for alvor sætte et præg på hele mit
hjem, og det elskede jeg! Dansk design har altid betydet noget særligt for mig,
og jeg skrev endda min SRP i gymnasiet om Arne Jacobsen.
Annonse
Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?
Det er et marokkansk tæppe til stuen. Det
ligger under mit sofabord for at tilføje lidt liv og varme til rummet.
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?
Mine billeder af farverige detaljer og hyggelige hjørner i mit hjem – men
især de billeder, hvor jeg blander mode og boligindretning.
Stine Back Olsen
28 år gammel.
Bor i hjertet af Odense med sin kæreste.
Arbejder som freelance SoMe-koordinator, hvor hun hjælper influencere med at optimere og style deres profil.
Hvilken ting har overlevet
længst i dit hjem?
Annonse
Min kubus-lysestage i sort med fire stager.
Hvilken ting holder du mest af i din bolig?
Jeg kan simpelthen ikke vælge én ting, så
her er flere: Mine to Snoopy-lamper, som jeg har i farverne grøn og orange, min
store magasinholder, mine vintage-stole fra Charles Eames og så min kunst.
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?
Det må nok være mine Drip-lysestager fra
Pols Potten. På den ene side er de mega pop og voldsomme – men alligevel
er de også sjove og ret seje i min indretning.
Hvad er den mest overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?
Mine kunstplakater af Michael
Kvium. Hans værker kan godt være meget provokerende, og mange siger, når de besøger
mig, at det er meget specielt, at jeg vil have dem hængende.
Foto: Privat
Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?
Ting fra Ilva, Ikea og Jysk. Altså, i bund og grund
bare det, som er i alle andres hjem.
Hvad er dit yndlingsrum i boligen?
Det må helt klart være stuen. Det er det
største rum i lejligheden med et smukt lysindfald og der, hvor vi spiser og
sidder i vores sofa, når vi har gæster.
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?
Jeg har fire virkelig nice ting på min ønskeliste, som har stået derpå i
et stykke tid nu. Når der skal ske noget nyt i mit hjem, er det helt sikkert én
af de ting, der skal flytte ind. Det er:
1. En Verpan Wire Gulvlampe i farven krom og orange.
Annonse
2. En Michel Ducaroy Togo nypolstret tre-personers sofa i Cognac Classic læder.
3. En Vitra Akari 10A Gulvlampe.
4. Et Vitra Noguchi Sofabord i farven valnød.
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvem er dine favorit-Instagrammere, når det kommer til bolig?
Invester i gode basismøbler og pynt op med detaljer, der afspejler DIN stil.
Indret efter, hvad der gør DIG glad. Farver, materialer og møbler skal spille sammen, men også overraske.
Vælg farver, der passer til dig og dit hjem – ikke bare tidens trends. Den rigtige nuance af orange, blå eller rød kan give en personlig og varig glæde.