SKULPTUREN DIGITAL GROTESQUE. Denne skulptur af Michael Hansmeyer er noget af det smukkeste, jeg længe har set. Den er konstrueret digitalt og herefter printet i 3d og beklædt med guldblad.
MURANO-GLASLAMPE. Den er et af vores nyeste køb til vores lejlighed. Jeg kan lide det organiske formsprog og glassets struktur.
BORDET ZAMA. Zama Table er det smukkeste møbel. Emma Peascod arbejder med den gamle japanske teknik verre églomisé, som her med glaspladen i guld, sølv og kobber giver det fineste udtryk.
STINE GOYASTORE. Jeg bliver inspireret af at være inde i vores nye butik, hvor tanken er at overføre det univers, som man kender fra kollektionerne, til indretningen og til materiale- og farvesammensætningerne.
STIFT ADMONT-BIBLIOTEKET. Der er et eller andet over biblioteker og den atmosfære, man træder ind i. Særlig er jeg vild med det fantastiske Stift Admont-bibliotek i Østrig, som har den smukkeste arkitektur med de fineste farver og detaljer, der nærmest omfavner bøgerne.
POET TABLE. Skrivebordet fra Nordic Tales af Martin D. Christensen er så fint. Jeg kan rigtig godt lide det simple og rene udtryk i designet.
LEX POTT-VASER . Jeg er vild med sammensætningen af teksturer med forskellige overflader og synes, at disse skønne, guldbelagte vaser i forskellige farver fra Lex Pott har det fineste udtryk.
FOS. Kunstneren FOS laver de smukkeste messinglamper og nogle helt unikke saltbilleder med messingrammer.
STINE GOYA DESK. I august åbnede vi vores første butik i Gothersgade i København. Jeg har designet indretningen i tæt samarbejde med min søster, indretningsarkitekten Natalia Sánchez Echevarria. Jeg er især blevet glad for disken, som dominerer hele rummet. Den er ottekantet og udført i messing og glas. Tanken er, at den i sit udtryk skal ligne en blok, der nærmest svæver midt i rummet. Den er produceret af Bjarke A. Kvich / Woodenmind og Emil Harbo /Byggeselskabet.
SENGEBORDET SINTRA. Et af mine næste køb skal helt sikkert være sengebordene af Nicholai Wiig Hansen. Det enkle formsprog, kontrasten og sammensætningen af det hårde og det bløde med marmor og kork er så fin.
RESTAURANTEN MONSIEUR BLEU. Jeg er betaget af denne smukke restaurant Monsieur Bleu, som ligger i museet Palais de Tokyo i Paris. Indretningen er lavet af den franske designer Joseph Dirand, som også har indrettet flere hoteller og større modebutikker. Kombinationen af materialerne og sammensætningen af de forskellige grønlige toner er så smuk.
VINCENZO DE COTIIS. Italienske Vincenzo de Cotiis kalder sin design-æstetik for ’perfect imperfection’, og jeg kan virkelig godt lide kontrasten i hans værker. Kombinationen af det polerede messing og bunden af det mere rå og genbrugte træ i dette bord er så flot.
LELIEVRE-VELOURSKAMMEL. Det komplekse formsprog og den fine overflade i velour komplimenterer hinanden virkelig godt i denne skammel. Den vil passe perfekt til det univers, vi har skabt i vores butik.