”Det bedste, jeg ved, er at sætte mig med en god kop te og beregne en opskrift”

Kan man strikke en sang? Strikdesigner Annette Danielsen kan – i hvert fald har hun netop udgivet strikkebogen Strik så det synger.

– Jeg kan blive inspireret af hvad som helst, og denne gang har jeg valgt 16 danske sange, der har en betydning for mig, som den røde tråd i min bog, siger Annette.

Som det vil være strikkende læsere bekendt, står Annette bag utallige strikkebøger. Hun mener, det er 32 i alt. Den første udkom i 2007, og i en tid, hvor strikkeverdenen bobler af liv og nye designere, der sælger deres opskrifter på nettet og flittigt kommunikerer med deres følgere på sociale medier, holder hun fast i at udgive langt de fleste af sine design i bogform.

– For mig er det en kæmpe tilfredsstillelse at designe en hel kollektion med et fælles omdrejningspunkt, siger hun.

– Inspirationen kan komme fra en rejse, Axel Saltos vaser eller som nu danske sange. Jeg vil gerne fortælle en historie med mine strikkebøger, og det ville ikke give mening at udgive opskrifterne enkeltvis.

Job hos Isager

Annette har strikket så længe, at hun ikke kan huske, hvem der lærte hende det. Da hun voksede op i Skjern, strikkede hun dukketøj, som hun selv fandt på, og først da hun fik håndgerning i skolen, lærte hun at bruge en opskrift. Men selv om Annette strikkede løs hele sin opvækst, gik hun ikke den vej uddannelsesmæssigt.

– Jeg så strik som en fed og sjov hobby og tænkte ikke på, at det kunne blive en levevej, forklarer hun.

I stedet uddannede hun sig til socialpædagog, og i fritiden strikkede hun videre, blandt andet til sine to sønner, og solgte også lidt børnestrik til andre forældre.

Hun boede i Aarhus, hvor strikdesigner og garnproducent Marianne Isager havde åbnet en butik, og gennem Marianne kom Annette alligevel til at leve af at strikke. I 2000 designede hun nemlig en bluse, som Marianne Isager sagde ja til at udgive som opskrift. Næste gang Annette viste Marianne en model, blev hun tilbudt job i hendes butik og slog til.

– Sådan en chance får man kun én gang, siger Annette.

– Jeg fik en masse dygtige kolleger, vi inspirerede hinanden, og jeg lærte en masse af dem og Marianne, fortsætter hun og tilføjer:

– Marianne kunne godt have tænkt, at vi ikke skulle gå hende i bedene, men hun valgte i stedet at hjælpe os i gang, så der opstod en synergi, vi alle fik noget ud af.

Mor tester

Syv år efter, i 2007, sendte Annette sin første strikkebog på gaden.

– Det tog lang tid at få den fotograferet og gjort klar, for jeg havde jo ikke prøvet det før, men det var var vildt, da den udkom, husker Annette. Dengang var strikmodellerne ofte mere enkle, mener hun. De fleste trøjer var designet med tilsatte ærmer, og man kendte endnu ikke til for eksempel vendestrik, italiensk opslagning, højre/venstre-udtagning.

– Det var noget med at starte med de teknikker, jeg kendte, og heldigvis elsker jeg matematik, siger Annette.

– Stadig i dag er det bedste, jeg ved, at sætte mig med en god kop te og beregne en opskrift. Den slags beregninger har Annette lavet masser af siden. Omkring 35 trøjer kommer hun med om året, og fælles for dem er, at når hun har designet modellen, beregnet opskriften og skrevet den ned, så sender hun den til sin mor.

– Min mor laver altid den første teststrik. Hun ser hverken tegningen eller den model, jeg selv har strikket; hun får kun garn og opskrift, fortæller Annette og understreger, at inden hun når så langt i processen, ligger der et stykke arbejde, der typisk strækker sig over halvandet år.

Sebastians malkeko

Ideen om at strikke danske sange havde ligget og ulmet endnu længere, inden Annette besluttede at virkeliggøre den. Da hun havde valgt de sange, hun ville bruge, og som skulle trykkes i bogen sammen med strikkeopskrifterne, fulgte en lang proces med at kontakte rettighedshaverne. En Kim Larsen-sang måtte Annette opgive, da ingen kunne give hende lov at trykke den, før boet efter Kim Larsen var gjort op.

– Men det var sjovt at ringe rundt til kunstnere og spørge om lov, og Peter A.G. fra Gnags syntes for eksempel, at det var en skæg idé, og sagde ja med det samme, fortæller Annette. Sangskriveren Sebastian var også positiv, men at bruge hans værker var mere kompliceret, da han har solgt rettighederne til sine sange. Men tilladelsen gik igennem, og Annette gav Sebastian og hans kone lov til at vælge, hvilken sang hun skulle strikke. Valget faldt på Den lille malkeko.

– Det tog lidt tid at finde ud af, hvad jeg skulle gøre med den, siger Annette og finder trøjen frem.

– Jeg endte med at strikke en flok røde køer på en mark. Det kan I godt se, ikke? I trøjen indgår rødbrune prikker i mønstret, og jo, når man ved det, kan man godt se det. Flot er den i hvert fald.

Lyst og begejstring

Meget af den strik, der bobler frem på onlinemarkedet i disse år, er også smuk, og selv om det betyder øget konkurrence, hilser Annette det hele velkomment.

– Vi er mange om buddet i dag, men jeg synes, det er fantastisk med alle de nye designere, der kommer frem – de når nogle yngre strikkere end jeg og er dygtige til at få fat i helt nye strikkere, siger hun og fortsætter:

– Selv arbejder jeg lystbetonet og laver udelukkende design, jeg selv bliver begejstret for. Det betyder, at jeg når en mere moden målgruppe. Men tilsammen sætter alle vi, der i dag arbejder med strik, endnu mere fokus på det, og det genererer noget til os alle sammen.