► Inden du går i gang Kagen hækles frem og tilbage øverst, videre hækles der rundt ned over kanten, før der igen hækles frem og tilbage på bunden. |
Mål:
6 cm i højden/14 cm i længden.
Garn:
Muskat, 50 g vaniljegul (fv 30), rosa (fv 29), fersken (fv 10) og lysebrun (fv 09) fra Garnstudio.
Kvalitet:
100 % mercericeret egyptisk bomuld. 50 g = ca. 100 meter.
Hæklenål:
Nr. 3 eller den
nål, du skal bruge, for at de 4 første omg skal blive ca. 6 cm i diam.
Tilbehør:
Vat til fyld.
Bemærk:
Første fm på en rk/omg erstattes med 1 lm. Omg med fm afsluttes med 1 km i lm i beg af omg. Første stgm på en rk/omg erstattes med 3 lm. Omg med stgm afsluttes med 1 km i 3. lm i beg af omg.
Indtagningstips:
Hækl 1 stgm, men vent med sidste gennemtræk = 2 m på nålen, hækl derefter næste stgm, men når sidste gennemtræk gøres, trækkes tråden gennem alle m på nålen – der er nu taget 1 stgm ind.
Bær:
Hækl 1 stgm, men vent med sidste gennemtræk = 2 m på nålen, hækl 1 stgm til i samme m, men vent med sidste gennemtræk = 3 m på nålen. Gør dette i alt 4 gange = 5 m på nålen. Hækl 1 stgm til i samme m, men når der trækkes igennem sidste gang, trækkes tråden gennem alle m på nålen. 1 bær = 1 stgm på næste rk/omg.
Buer:
Alle buer hækles i samme farve som forrige omg. *Hækl 3 lm, spring 1 m over, og hækl 1 fm i næste m*, gent fra *til* omg ud, og afslut med 1 km i første lm på omg.
Flødebuen:
1. omg: *Hækl 4 lm, 2 stgm i 1. lm, spring 2 m over, og hækl 1 fm i næste m*, gent fra *til* omg ud, og afslut med 1 km i første lm i beg af omg.
2. omg: Buk buerne fra forrige omg mod dig, og hækl på bagsiden: *5 lm, 2 dbstgm i 1. lm, spring 2 m over, og hækl 1 fm om fm fra forrige omg*, gent fra *til* omg ud, og afslut med 1 km i 1. lm.
Toppen:
1. rk: Hækl 4 lm.
2. rk: Start i 2. lm fra nålen, og hækl 1 fm i hver af de 3 næste lm, vend arb.
3. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i næste fm, 2 stgm i sidste fm = 5 stgm, vend arb.
4. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
5. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i næste fm, 1 bær (se bær) i næste fm, 1 stgm i næste fm og 2 stgm i sidste fm = 7 stgm, hvoraf 1 er bær, vend arb.
6. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
7. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i hver fm frem til sidste fm, 2 stgm i sidste fm = 9 stgm, vend arb.
8. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb. 9. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 3 næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i næste fm og 2 stgm i sidste fm = 11 stgm, hvoraf 2 er bær, vend arb.
10. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
11. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i hver fm frem til sidste fm, 2 stgm i sidste fm = 13 stgm, vend arb.
12. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
13. rk: Hækl 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 3 næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 3 næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i næste fm og 2 stgm i sidste fm = 15 stgm, hvoraf 3 er bær, vend arb.
14. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
15. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i hver fm frem til sidste fm, 2 stgm i sidste fm = 17 stgm, vend arb.
16. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
17. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 3 næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 3 næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 3 næste fm, 1 bær i næste fm, 1 stgm i næste fm og 2 stgm i sidste fm = 19 stgm, hvoraf 4 er bær, vend arb.
18. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
19. rk: 2 stgm i 1. fm, 1 stgm i hver af de næste 8 fm, 2 stgm i næste fm, 1 stgm i hver af de 8 næste fm og 2 stgm i sidste fm = 22 stgm. Klip, og hæft tråden. Vend arb.
20. rk (= vrangen): Skift til fersken, hold arb med kortsiden op, og start med 1 km i den sidste række med fm på højre side af arb. Hækl 4 lm, 2 stgm i første lm, spring frem, og hækl 1 fm i den første stgm på forrige række (= kortsiden af arb), *4 lm, 2 stgm i 1. lm, spring over 2 stgm, og hækl 1 fm i næste stgm*, gent fra *til* 7 gange til, men afslut sidste gang med 1 fm i den yderste m på den sidste rk med fm på venstre side af arb = 9 buer, vend arb.
21. rk: Buk rækken med buer mod dig, og hækl på bagsiden: *5 lm, 2 dbstgm i første lm, 1 fm om næste fm fra forrige række*, gent fra *til* 8 gange til, men afslut med 1 km i 1. lm fra forrige række = 9 buer. Klip, og hæft tråden.
Kanten:
Videre hækles der rundt om toppen ned langs siderne i vaniljegul således:
22. omg (= retsiden): Start i højre side af kortsiden i første ledige stgm fra rk 19. Hækl 1 fm i hver ledige stgm og 1 lm over hver fm fra forrige rk med buer på kortsiden. På langsiden hækles der 1 lm over fm fra rk med buer, og der hækles 2 fm om yderste m på hver rk med stgm og 1 fm om yderste m på hver rk med fm. Øverst hækles der i undersiden af fm på rk 2 således: 1 fm i 1. fm, 2 fm i næste fm, 1 fm i den sidste fm. Videre hækles der langs den anden langside som på den forrige, og afslut omg med 1 lm og 1 km i 1. fm = totalt 78 m.
23. omg: 1 stgm i hver fm og 1 stgm om hver lm fra forrige omg = 78 stgm.
24. omg: Hækl buer (se buer).
25. omg: Skift til lysebrun, og hækl 2 stgm i hver ledige stgm fra omg 23 = 78 stgm.
26. omg: 1 stgm i hver stgm.
27. omg: Hækl buer.
28. omg: Skift til vaniljegul, og hækl 2 fm i hver ledige stgm fra omg 26 = 78 fm.
29. omg: 1 stgm i hver af de 2 første fm, *1 bær i næste fm, 1 stgm i hver af de 5 næste fm*, gent fra *til* rundt om det hele, til der er 4 fm tilbage, hækl 1 bær i næste fm og 1 stgm i hver af de 3 næste fm = 78 stgm, hvoraf 13 er bær.
30. omg: 1 fm i hver stgm = 78 fm.
31. omg: Hækl buer.
32. omg: Skift til lysebrun, og hækl 2 stgm i hver ledige fm fra omg 30.
33. omg: Hækl buer.
34. omg: Skift til fersken, og hækl 2 fm i hver ledige stgm fra omg 32 = 78 fm.
35.-36. omg: Hækl flødebuen (se flødebuen), rundt om hele kagen = 26 buer på hver omg. Klip, og hæft tråden.
Bund:
Fra retsiden, buk flødebuen mod dig. Start i det højre hjørne af kortsiden i den 1. fm på omg 34. (Se indtagningstips!)
37. rk: Med fersken hækles 1 km og 3 lm i 1. fm, 1 stgm i hver af de 2 næste ledige fm, 2 stgm i hver af de 8 næste ledige fm, 1 stgm i hver af de 3 sidste ledige fm = 22 stgm, vend arb.
38. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
39. rk: Hækl 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver af de 7 næste fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver af de 7 næste fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 19 stgm, vend arb.
40. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
41. rk: Hækl 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver fm frem til sidste 3 fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 17 stgm, vend arb.
42. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
43. rk: 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver fm frem til sidste 3 fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 15 stgm, vend arb.
44. rk: Hækl 1 fm i hver stgm, vend arb.
45. rk: 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver fm frem til sidste 3 fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 13 stgm, vend arb.
46. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
47. rk: 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver fm frem til sidste 3 fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 11 stgm, vend arb.
48. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
49. rk: 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver fm frem til sidste 3 fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 9 stgm, vend arb.
50. rk: Hækl 1 fm i hver stgm, vend arb.
51. rk: 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i hver fm frem til sidste 3 fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 7 stgm, vend arb.
52. rk: 1 fm i hver stgm, vend arb.
53. rk: 1 stgm i 1. fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i næste fm, tag 1 stgm ind, 1 stgm i sidste fm = 5 stgm, vend arb.
54. rk: 1 fm i hver stgm. Klip tråden, og træk den gennem den sidste m, og sy alle tråde på indersiden.
Montering:
Sy bunden fast til den ene langside med små sting, fyld kagen med vat, og sy videre rundt om toppen og ned langs den anden langside.
| Hvis du hellere vil lave et hæklet stykke chokoladelagkage: Brug samme opskrift, men brug i stedet farverne vin (fv 79), rød (fv 12), hvid (fv 18) og brun (fv 22). |
Opskriften er fra Hjemmet nr. 23/2014
SE OGSÅ: Sød hæklet tevarmer
SE OGSÅ: Hækl selv: Dukke Pernille og Peter
SE OGSÅ: Hæklet dækkeserviet med jordbærmotiv