Hjerte-nålepude fra Hendes Verden

Hjerte-nålepude

Brug dine stofrester til at sy en skøn hjerteformet nålepude.

Materialer

Restestoffer i rødlige farver

Ensfarvet bagsidestof, ca. 12 x 15 cm

Tyndt karton til skabeloner

Fiberfyld

Knapper og perler til pynt.

Klippevejledning

Klip 17 sekskanter ud i tyndt karton (se skabelon). Klip 17 stykker

stof ud efter ønske (klip med 1 cm’s sømrum).

Syvejledning

Ri stof omkring sekskanterne – stik ned i hvert hjørne. Sy sekskanterne

sammen med små kastesting til et stykke, der passer til hjertets form.

Pres stykket let, og fjern skabelonerne. Klip hjerteskabelonen ud, og tegn

hjertet på vrangsiden af bagsidestoffet. Læg patchworkstykket og

bagsidestoffet ret mod ret, og sy sammen i stregen hele vejen

rundt – husk åbningen efter markeringerne. Klip sømrummet ned

(undtagen ved åbningen), og vend hjertet ud gennem åbningen.

Pres kanten let, stop ud med fiberfyld, og sy åbningen til i hånden.

Pynt nålepuden med perler og knapper.

Se skabelonen til hjerte-nålepuden her

Hendes Verden nr. 6/2008