Orkis er kendt som den oversete knytteteknik, men for Inga er den en lidenskab

Mellemlægsservietter, køleskabsmagneter, sommerfugle, fisk, hekse, halssmykker, øreringe, engle, julekugler og et hav af forskellige stjerner. I Inga Madsens verden står idéerne nærmest i kø, når hun skal finde på noget nyt at orkere, og hun tager sjældent nogen steder uden at have en lille pose med skytte og garn med sig. Skytten er det lille værktøj, der bruges til orkis, og der kræves ikke andet end det.

"Det er så praktisk, overskueligt og nemt at sidde med f.eks. i toget eller bussen, og det var præcis derfor, jeg gik i gang med det for mange år siden, da jeg gik på Sy- og Tilskærerskolen på Falster. Som en del af uddannelsen skulle vi enten lære at kniple eller orkere, og da jeg havde en del transporttid hver dag, gav det god mening at vælge orkis, som jeg kunne øve mig på undervejs.

I modsætning til knipling, som krævede meget mere udstyr. Vi var i øvrigt kun fire piger, der valgte orkis, og de to hoppede fra, for det er en svær teknik, indtil man får lært at vende knuden rigtigt. Jeg øvede, til jeg knækkede koden, og så var jeg i den grad grebet. Så grebet at jeg ved en af de store opgaver, hvor vi skulle kreere en dåbskjole, lavede en blonde i orkis, som gik hele vejen ned. Den var jeg godt nok stolt af", siger Inga.

Mormors spådom

At hun har et helt særligt talent for håndarbejde, så hendes mormor allerede, da hun var ganske lille.

"Hun kiggede på mine små hænder og sagde til min mor: ”Hende her bliver sypige.” Hvordan hun kunne se det, ved jeg ikke, men det gik i opfyldelse på den måde, at jeg altid har syet, strikket, hæklet, foldet æsker, lavet teposekort og alt muligt andet. Både i mit faglige liv som beskæftigelsesvejleder på et plejehjem og privat. Jeg har blandt andet været medlem af en husflidsforening i over 40 år, og ja, nu er jeg så også formand for Dansk Orkisforening", siger Inga.

I foreningen afholdes hvert år en række arrangementer rundt om i landet, og der er god opbakning fra de cirka 250 medlemmer. Gennemsnitsalderen er omkring 60 år, men det bekymrer ikke Inga.

"Der er generelt en stigende interesse for håndarbejde blandt de yngre. Måske som en modvægt til alt det digitale, de sidder med. Ved vores arrangementer oplever vi, at børn og børnebørn dukker op sammen med ældre medlemmer og viser lyst til at lære teknikken.

Ofte lærer de det langt hurtigere end de ældre, og selvom de måske ikke ser nogen mening i at lave mellemlægsservietter, så er f.eks. smykker et hit. Eller de kan lave små elementer, der kan bruges sammen med stof eller strik til en taske eller andet. Orkis kan sagtens være moderne, og det er kun fantasien, der sætter grænser."

Læs også: Designer Emilie Schram skaber unikke broderier: "Det er så gennemført, men sådan er haute couture jo”

Hvor mange unge der dukker op, når Dansk Orkisforening fejrer sit 25-års jubilæum i år, er endnu uvist, men det er helt sikkert, at der kommer flere udlændinge.

"Selvom det er en dansk forening, så har vi medlemmer fra hele Skandinavien og andre steder i Europa. Ja, der er endda flere fra Australien og Canada. Orkis er internationalt udbredt, og jeg tager til møder, udstillinger og workshops flere forskellige steder i verden. Blandt andet Japan, hvor jeg har undervist flere gange. Derovre er der en virkelig stor interesse, og det kan man også se på deres skytteproduktion. Man kan købe så mange forskellige, mens der her i Danmark kun er få modeller i broderi- og garnbutikkerne", siger Inga.

Det sparsomme hjemlige udvalg til trods er det lykkedes hende selv at samle mere end 200 skytter i forskellige materialer; træ, ben, metal, plastik etc. Skytterne er blandt andet købt på forskellige rejser, og de er foræringer fra søde mennesker, der kender hendes samlerglæde.

"Jeg kan aldrig få for mange skytter, for de er så smukke, og så er det spændende at se, hvor mange varianter der findes. Når man tænker på, at jeg egentlig begyndte med orkis, fordi det ikke krævede noget særligt udstyr, er det lidt skørt, men man må se det som en bekræftelse på, at orkis er en hobby, der virkelig bliver en lidenskab", smiler Inga