Smukt lyserødt hæklet tørklæde fra Hendes Verden

Smukt lyserødt hæklet tørklæde

Nu er efteråret for alvor ved at være over os, og det bliver tid til at pakke os lidt mere ind.

** 

 

Lyserødt hæklet tørklæde

Str.: Onesize (ca. 21 x 195 cm).

Garn: Anisia Lamé, 2 ngl lyserød (fv 01) fra Cewec.

Kvalitet: 69 % mohair/22 % polyamid/ 9 % polyester. 25 g = 222 meter.

Hæklenål: Nr. 3½ og 4½.

Mønster: Bladmønsteret består af stangmasker (stgm) og luftmasker (lm). Kanten omkring tørklædet består af to rækker fastmasker (fm) og en række krebsemasker (krebse-m).

Bemærk: Når der i opskriften står, at der f.eks. hækles i den 3. af de 6 lm, så er det i lm nr. 3, fra da de 6 lm blev hæklet på forrige rk (altså talt nedefra og op).

Tørklæde: Beg med at hækle 52 lm med hæklenål nr. 4½. Nu hækles bladmønsteret:

1. rk: Hækl 2 stgm i 4. lm fra nålen. 3 lm, spring 4 lm over, *1 stgm i næste m, 3 lm, spring 5 lm over, 5 stgm i næste m, 3 lm, spring 5 lm over*, gent fra *til* yderligere 2 gange, 1 stgm i næste m, 3 lm, spring 5 lm over, 3 stgm i den sidste lm. Vend.

2. rk: 3 lm, 1 stgm i den midterste stgm, 2 stgm i den næste stgm, 2 lm, 1 stgm i stgm, *2 lm, 2 stgm i den første stgm, 1 stgm i hver af de midterste 3 stgm, 2 stgm i den sidste stgm, 2 lm, 1 stgm i stgm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, 2 lm, 2 stgm i den første af de sidste stgm, 1 stgm i den næste stgm, 1 stgm i den øverste lm. Vend.

3. rk: 3 lm, 2 stgm, 3 lm, spring 1 stgm over, *1 stgm i stgm, 3 lm, 1 stgm i hver af de midterste 5 stgm, 3 lm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, 1 stgm i stgm, 3 lm, spring 1 stgm over, 1 stgm i hver af de sidste 2 stgm, 1 stgm i den øverste af de 3 lm. Vend.

4. rk: 3 lm, 1 stgm i den midterste af de 3 stgm, 4 lm, 1 stgm i stgm, *4 lm, 1 stgm i hver af de midterste 3 stgm, 4 lm, 1 stgm i stgm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, 4 lm, spring 1 stgm over, 1 stgm i den sidste stgm, 1 stgm i den øverste af de 3 lm. Vend.

5. rk: 6 lm, spring 1 stgm over, *5 stgm i den enlige stgm, 3 lm, 1 stgm i den midterste af de 3 stgm, 3 lm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, afslut med 5 stgm i den enlige stgm, 3 lm, 1 stgm i den øverste af de 3 lm. Vend.

6. rk: 5 lm, 2 stgm i den første af de 5 stgm, 1 stgm i hver af de næste 3 stgm, 2 stgm i den sidste af de 5 stgm, *2 lm, 1 stgm i stgm, 2 lm, 2 stgm i den første af de 5 stgm, 1 stgm i hver af de næste 3 stgm, 2 stgm i den sidste af de 5 stgm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, afslut med 2 lm, 1 stgm i den 3. af de 6 lm (se Bemærk). Vend.  

7. rk: 6 lm, *spring 1 stgm over, 1 stgm i hver af de midterste 5 stgm, spring 1 stgm over, 3 lm, 1 stgm i stgm, 3 lm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, spring 1 stgm over, 1 stgm i hver af de midterste 5 stgm, spring 1 stgm over, 3 lm, 1 stgm i den 3. af de 5 lm. Vend.

8. rk: 7 lm, *spring 1 stgm over, 1 stgm i hver af de 3 midterste stgm, spring 1 stgm over, 4 lm, 1 stgm i stgm, 4 lm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, spring 1 stgm over, 1 stgm i hver af de 3 midterste stgm, spring 1 stgm over, 4 lm, 1 stgm i den 3. af de 6 lm. Vend.

9. rk: 3 lm, 2 stgm i den første af de 4 lm, *3 lm, spring 1 stgm over, 1 stgm i den midterste af de 3 stgm, 3 lm, spring 1 stgm over, 5 stgm i den enlige stgm*, gent fra *til* yderligere 2 gange, og afslut med 3 lm, spring 1 stgm over, 1 stgm i den midterste af de 3 stgm, 3 lm, spring 1 stgm over, 3 stgm i den 3. af de 7 lm. Vend.

Gent rk 2-9 i alt 8½ gange (= 17 rk med ”forskudte blade”), slut med 1 rk fm. Bryd garnet, og sæt det til i den anden korte, dvs. modsatte ende af stolaen, dvs. i den første m i lm-rk ved begyndelsen af arb (fra r-siden af arb). Hækl således den modsatte vej (igen fra midten af arb/lmrk), til den anden del har samme længde som den første del af stolaen. Slut med 1 rk fm.

Kant: Hækles med hæklenål nr. 3½. 1. omg: Hækl fm i ”hullerne”: Langs de lange sider på stolaen hækles ca. 3 fm i hvert af de store huller og 1 fm i hvert af de små, i hjørnerne hækles 3 fm, og langs de korte sider hækles 1 fm i hver fm. 2. omg: Hækl fm: 1 fm i hver fm langs siderne, og 3 fm i hvert af de 4 hjørner. 3. omg: Hækl en omg krebse-m (= fm hæklet fra venstre mod højre) rundt om hele stolaen.

Montering: Hæft ender. Fugt arb let, spænd det ud, og lad det tørre i de rigtige mål.

Hendes Verden nr. 39/2013

► SE OGSÅ: Hæklet tørklæde af cirkler 

► SE OGSÅ: Flæsetørklæde

► SE OGSÅ: Hæklet tørklæde - striber på kryds og tværs