Sy en nem og hurtig solhat fra Hendes Verden

Sy en nem og hurtig solhat

En sød solhat med bred skygge og blomster.

Solhat

Str.: Onesize.

Materialer: 2 slags mønstret bomuldsstof el. babyfløjl samt foerstof fra Malika og Rosa. Til skyggen bruges 50 cm, til puld bruges 15 cm og til foer i puld ligeledes 15 cm.

Vejledning: Klip 4 x skygge, og klip de 3 pulddele 1 gang i mønstret stof og 1 gang i foer. Sy en puld i både mønstret stof og foer. Dette gøres ved at sy det lange stykke til puldens 2 sidestykker på rundingerne og bruge mange nåle til at holde på arbejdet. De 4 skyggedele sys sammen 2 og 2 i sidesømmene. Læg de 2 skygger ret mod ret, og sy dem sammen i yderkanten. Vend skyggen med retsiden ud, og giv den 3-4 synlige stikninger jævnt fordelt på skyggens bredde. Sy puld og skygge sammen ret mod ret. Herefter sys foer i samme sammensyning, efterlad en lille åbning, så solhatten kan vendes med retsiden ud. Luk den lille åbning med håndsting.

Se mønstret til solhatten her

Hendes Verden nr. 20/2010