Strik selv: Top med blomster
Flot strikket sommertop med flot krave og hæklede blomster.
**
Strikket top med krave og hæklede blomster
Str.: 38/40 (42/44).
Brystvidde: ca. 84 (92) cm.
Hel længde: 52 (54) cm.
Garn: Tiago (Gedifra), 400 (450) g lys sand (fv 6804) fra Onion.
Kvalitet: 50 % silke/50 % viskose. 50 g = ca. 85 meter.
Pinde: nr. 5-5,5.
Hæklenål: nr. 3,5-4.
Strikkefasthed: 18 m og 22 p i rib på p nr. 5-5,5, let strakt i bredden = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Ryg: Slå 78 (86) m op og strik rib (2 r, 2 vr), idet man begynder første vrside p med 1 km, 1 vr, 2 r og slutter på samme måde. Når arb måler 36 cm, lukkes til ærmegab i begge sider, på hver 2. p, for 2 x 2 m. Derefter tages på hver 2. p (= fra retsiden) 1 m ind i begge sider 4 gange på flg. måde: Strik 1 km, 1 oti (= 1 m løs af, 1 ret, træk den løse m over), strik til 3 m før slutn af p og strik 2 r sm, 1 km (= 62 (70) m på p). Når arb måler 49 (51) cm, lukkes de midterste 44 m af til halsudskæring, og derefter lukkes yderligere i halssiden, på hver 2. p, for 1 x 2 og 1 x 1 m. Når arb måler 52 (54) cm, lukkes de resterende 6 (10) skuldermasker af.
Forstykke: Strikkes som ryggen, til arb måler 42 (44) cm (husk ærmegabsaflukning). Luk de midterste 36 m af, og strik hver side færdig for sig. Luk yderligere af i halssiden, på hver 2. p, for 1 x 2 og 5 x 1 m. Når arb måler 52 (54) cm, lukkes de resterende 6 (10) m af.
Krave: Sy skuldersømmene. Fastgør garnet, hækl 1 lm, og hækl derefter 98 fm rundt i halsudskæringen. Slut med 1 km i lm. Hækl derefter lmbuer således: 1. omg: 5 lm, spring 2 fm over og hækl 1 fm i næste fm , gentag fra til 31 gange mere. Sidste lm-bue består af 2 lm og 1 stgm i km på forrige omg. Hækl videre som 1. omg, og i spiral med 5 lm og 1 fm om næste bue. Når arb måler 25 cm (efter 20 omg), hækles 1 omg med kun 4 lm i buerne, og til sidst hækles 1 omg km.
BLOMSTER
Hækl det ønskede antal af de forskellige blomster.
Blomst I: Hækl 5 lm, der samles til en ring med 1 km.
1. omg: Hækl 1 lm (erstatter 1 fm), 15 fm om ringen, og slut med 1 km i lm i omg’s beg.
2. omg: Hækl 5 lm, 1 fm i den 1. fm på 1. omg, * 5 lm, spring 1 fm over, 1 fm i næste fm * , gentag fra * til * omg rundt (= 8 buer i alt).
3. omg: I hver lm-bue hækles (2 stgm, 1 dobb stgm, 2 stgm), og i hver fm hækles 1 km. De næste 2 omg hækles bagved 1. og 2. omg.
4. omg: Hækl (8 lm, 1 fm om fm på 2. omg) omg rundt.
5. omg: I hver lm-bue hækles (1 hv stgm, 3 stgm, 3 dobb stgm, 3 stgm, 1 hv stgm), og i hver fm hækles 1 km.
Blomst II: Hækl 6 lm, der samles til en ring med 1 km.
1. omg: Hækl 1 lm (erstatter 1 fm), 6 fm i lm i ringen, 1 km i 1. lm på omg.
2. omg: Hækl * 5 lm, 1 fm i næste fm *, gentag fra * til * endnu 6 gange, idet den sidste fm hækles i km på første omg (= 7 buer i alt).
Vend arb og hækl de næste omg i modsat retning, idet fm hækles i lm fra opslaget.
3. omg: Hækl 4 lm, 1 fm i første lm, 4 lm, spring 1 lm over, 1 fm i næste lm, 4 lm, 1 fm i næste lm, 4 lm, spring 1 lm over, 1 fm i den næste lm (= 4 buer i alt).
4. omg: I hver bue hækles (1 hv stgm, 2 stgm, 1 dobb stgm, 2 stgm, 1 hv stgm), og i hver fm hækles 1 km.
Blomst III: Hækl 6 lm, der samles til en ring med 1 km.
1. omg: Hækl 3 lm (erstatter 1 stgm), 13 stgm om ringen, og slut med 1 km i den 3. lm i omg’s beg.
2. omg: Hækl (10 lm, 1 km i hver 2. stgm) omg rundt (= 7 buer i alt).
3. omg: Hækl 7 buer forskudt fra buerne i 2. omg, dvs. der hækles 12 lm og 1 fm i stgm fra 1. omg, der ikke er brugt.
4. omg: Hækl (14 lm, 1 fm i fm på 2. omg) omg rundt.
5. omg: Hækl (16 lm, 1 fm i fm på 3. omg) omg rundt.
Montering: Spænd arb ud i de angivne mål, dæk det med fugtige stykker, og lad det tørre. Sy sidesømmene. Bøj kraven udad. Sy blomsterne på, idet man lader nogle tråde hænge løse (se foto).
Hendes Verden nr. 17/2006
► SE OGSÅ: Strik selv: Flot zigzagtop
► SE OGSÅ: Strik selv: Vid top med rundt bærestykke
► SE OGSÅ: Strik selv: Sommertop med snoninger