Engelsk, russisk eller irsk – hvilken strikkestil skal du vælge?
Vidste du at der er mange måder at strikke de samme masker på? Her har vi samlet 6 forskellige strikkestile.
Alles strikkestil er forskellige. Der findes 6 gundlæggende strikkestile baseret på den måde, hvordan garnet holdes og vikles rundt om strikkepinden.
I Danmark er de fleste opskrifter skrevet til den kontinentale strikkestil, men der findes flere strikkestile.
Læs om de forskellige strikkestile lige her.
Kontinental strikkestil
Den strikkestil, de fleste af os bruger, med variationer. Nogle strikker vrang med garnet foran arbejdet, mens andre har garnet bagved (også kaldet norsk strikkestil). I kontinental strikkestil holder du garnet i venstre hånd, og stilen kaldes derfor også venstrehåndsstrikkestil (ikke at forveksle med kontinental strik for venstrehåndede).
Russisk strikkestil
En variant af den kontinentale strikkestil, som adskiller sig ved, at du strikker retmasker bag den venstre pind. Spidsen af højre pind stikkes ned i masken bag venstre pind og strikkes bag højre pind, tættere på arbejdet.
Engelsk strikkestil
Minder på mange måder om den kontinentale, men du holder garnhalen i højre hånd og ”kaster” garnet omkring højre pind. Det er altså højre hånd, der gør det hårde arbejde, og engelsk strikkestil kaldes derfor også højrehåndsstrikkestil.
Shetlandsk strikkestil
Er karakteriseret ved, at du holder højre strikkepind ind mod kroppen, ofte fæstnet til et bælte.
Portugisisk strikkestil
Her har du garnet bag halsen (eller gennem en nål hæftet øverst på tøjet), hvilket giver en jævn spænding af garnet. Din venstre tommelfinger vipper garnet over spidsen af venstre pind, og de øvrige fingre skal ikke meget andet end at holde om pindene.
Irsk hytte strikkesil
Her har du arbejdet på den højre pind, som du holder under armhulen (den skal derfor være af en vis længde), så du har højre hånd fri til at kaste maskerne omkring pinden. Kombinationsstrikning En kombination af den vestlige og østlige strikkemetode.
I videoen herunder kan du se 3 forskellige strikkestile: