Sy selv: Grydelapper i lyse og lette farver
Bring de lyse og letter farver ind i køkkenet med disse fine grydelapper.
Færdigt mål:
22 x 36 cm.
Materialer til 2 grydelapper:
23 x 110 cm grønt stof (inkl. bag-stykke), 23 x 75 cm isoleringsvat, patchworkkarton og rester af lyse bomuldsstoffer.
Vejledning:
Klip 82 firkanter og 40 trekanter i patchworkkarton og klip i stof, som beskrevet under vejledning til ophæng (se opskriften på ophæng her). Hver grydelap består af 9 rækker.
Række 1:
5 firkanter a 3 x 3 cm.
Række 2:
4 firkanter osv. Fyld ud med trekanter, så patchworkstykket bliver til en firkant. Klip 2 stk. i grønt stof hver på 24 x 9 cm og sy dem på foroven og forneden på patch-workstykket. Skær det grønne stykke i facon med skrå sidestykker og lige top på 6 cm (se diagram).
Klip i grønt 2 stropper hver på 4 x 11,5 cm. Fold sømrummet ind på de 2 lange sider, fold stoffet på langs og sy siderne sammen i hånden eller på maskine.
Montering:
Klip for og isoleringsvat i samme størrelse som grydelappen. Læg for- og bagstykke vrang mod vrang med isoleringsvat imellem. Ri de 3 dele sammen. Quilt langs med sømmene på patch-workstykket og samme mønster (en del af det) som på ophænget på det grønne stof. Klip en monteringsstrimmel i grønt, der måler 3,5 cm x grydelappens omkreds. Læg den ret mod ret med grydelappen med stroppen imellem lagene foroven. Sy hele vejen rundt. Buk om mod vrangen, så der dannes en ¾ cm bred kant på forsiden, buk sømrummet ind og sy det fast med små sting i hånden.
Sy en grydelap mere på samme måde.
DIAGRAM - KLIK HER
QUILTEMØNSTER - KLIK HER
Her får du opskrifterne på de andre fine ting, du kan se på billedet: