Som barn blev Jimmy Jørgensen mobbet i skolen og kaldt
”rødhudet” på grund af sit store modermærke i ansigtet. Men
heller ikke i barndomshjemmet kunne den nu 59-årige sanger
og skuespiller være i fred.
– Min mor tævede mig. Hun stoppede først den dag, jeg var
stor nok til at slå igen, og fra den dag stoppede volden. Jeg
ved også, at jeg havde været en abort, hvis min mor havde
haft magt, som hun havde agt, fortæller han i et interview
med Ud&Se.
Jimmy har fået fortalt, hvordan hans mor, der som 17-årig blev
gravid med en engelsk sømand, som hun havde mødt på
bodegaerne på Islands Brygge, desperat forsøgte at abortere.
LÆS OGSÅ: Kasper og Helena giver gode råd til nye 'Bachelorette'-deltagere
– Der var jo ikke fri abort dengang, den kom først engang i
70'erne.
Hun tog luften ud af cykelhjulene og kørte ned ad
trapper, kastede sig ned af trapper og prøvede alt muligt.
Men jeg sad fast. Hvis der havde været fri abort, så havde jeg
nok ikke været her, har Jimmy, der blev født i 1964, sagt i et
interview med Radio4.
Først i 2008 lykkedes det ham at få kontakt til sin far, der efter
eventyret i København var rejst hjem til York, hvor han havde
kone og tre børn.
LÆS OGSÅ: Janni Ree mindes drama i 'Forsidefruer': Produktionen græd