Nanna Elkjær blev kendt i datingprogrammet 'Alene sammen', hvor hun og 'Bachelorette'-fyren Morten Damstoft datede på en øde ø i Sverige. Efter programmet måtte de sande, at de ikke så en fremtid sammen som par, selvom de forlod øen sammen.
- Vi var klar til at arrangere den største kærlighedsfest af et bryllup at være, men vi finder så ud af i maj måned, at jeg er gravid, fortæller Nanna til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:
- Hvilket jo var og er fantastisk, men også en omvæltning, fordi vi havde lidt andre planer for resten af året. Men den lille bule på maven er et produkt af vores kærlighed, og vi glæder os meget til januar 2024.
Men et bryllup blev det til alligevel. I weekenden stadfæstede parret nemlig deres kærlighed og blev viet på Aarhus Rådhus.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nanna og Kristoffer på deres bryllupsdag.Foto: Privat
- Der var pludselig lange udsigter til at få afholdt vores ellers drømmebryllup, så valgte vi at gøre det mere intimt på rådhuset, så de formelle papirer er på plads i forhold til vores snart egen nyskabte familie, forklarer Nanna.