I
en branche fyldt med kulørte kulisser og komiske koryfæer er der én
begivenhed inden for revyen, der lyser stærkere end et spotlys – Årets Dirch.¨
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe ramt af blodprop
Prisen blev uddelt i anledningen af
Revyernes Revy i teltet på Bakken. Og i år var det ingen ringere end
Bodil Jørgensen, 62, fra Cirkusrevyen,
der tog den fornemme pris – og 20.000
kroner – med hjem.
HER&NU mødte hele Danmarks Bodil
Jørgensen efter showet, hvor hun satte
ord på oplevelsen:
– Jeg troede ikke, at jeg ville vinde i
aften. Det er fantastisk. Jeg kiggede på et
billede af Dirch Passer, lige inden jeg gik
på scenen tidligere i aftes. Han hang i en
hoppegynge og spillede en stor baby på
billedet. Og det blik han havde i øjnene,
og den tone, jeg forestillede, der kom ud,
det fik mig til at tænkte, ”Ja, det er præcis
sådan, man skal være til stede, når man
laver revy,” fortalte Bodil Jørgensen og
fortsatte:
LÆS OGSÅ: Valgte Signe fra i 'Landmand søger kærlighed': Nu ses de igen
– Man skal være fuldstændig til stede
og give slip. Man kan ikke kontrollere
alt. Hvis ikke man kommer ud over
scenekanten, så er revy ligegyldigt. Det
skal virkelig sparkes ud.
Skuespilleren vandt også den flotte
pris tilbage i 2014, da hun medvirkede i
revyen Tivoli Tam Tam.
I denne omgang gav hun en stor del
af æren til sine kolleger i Cirkusrevyen.
LÆS OGSÅ: CHOK! Frederik Haun afslører: Det er slut
– Det er sådan et familiært forhold,
man får. Og først vil jeg give en omgang
til både mine mednominerede, men
også hele banden, da det er lige så meget
deres skyld med det hele. Revyen har
været en fornøjelse, sagde Bodil Jørgensen og så frem til aftenens eskapader,
velvidende at hun skulle op klokken
05.35 den næste morgen til optagelserne
på den sidste sæson af TV 2-serien 'Badehotellet'.
LÆS OGSÅ: Derfor vil 'Grænseløst forelsket'-deltager ikke hjælpe til i hjemmet