Han har filmet med bl.a. Tom Cruise, Peter Sarsgaard og Natalie Portman, og denne gang har ligheden med den amerikanske præsident John F. Kennedy fået Caspar Philipson med i Angelina Jolies nye film.
Få mennesker kan siges at være dobbeltgænger som den danske skuespiller
Caspar Philipson er til den afdøde amerikanske præsident John F. Kennedy. Det
betyder, at Caspar for sjette gang i karrieren har trukket i jakkesættet som USA's
35. præsident i filmen ”Maria”, som handler om operasangeren Maria Callas, og
hun spilles af ingen ringere end Hollywoodstjernen Angelina Jolie.
- Det er gaven, som bliver ved med at give. Det var fedt, og
vi har en rigtig god scene sammen. Det var en stor oplevelse. Angelina Jolie
var meget, meget sød at spille sammen med. En god kollega, som var dejlig at
arbejde med, fortalte Caspar Philipson, 53, til premieren på ”Wicked” i Tivolis
koncertsal.
”Maria” blev optaget i Budapest, og filmen har lige haft
verdenspremiere.
Angelina Jolie med instruktøren Pablo Larraín til premieren på "Maria" i New YorkFoto: Dimitrios Kambouris/Getty Images
Gør det gerne igen
For Caspar Philipson, som spillede John F. Kennedy første
gang i 2016 i filmen ”Jackie” overfor Natalie Portman, er den amerikanske
præsident blevet en følgesvend. John F. Kennedy blev skudt i Dallas, Texas i
1963 og døde kun 46 år gammel.
- Jeg gør det med glæde igen. Nu er jeg jo blevet lidt
ældre, end han nåede at blive. Men så længe de ringer, så er jeg på. Det er jo
den samme rolle, men i helt nye versioner hver gang. Indtil videre har det jo
været seks helt forskellige sider af hver gang en ”fiktiv” præsident, men han er jo så sindssygt spædende. Og for min egen forfængelighed skyld, så er det jo
dejligt at møde så spændende kollegaer som Angelina Jolie