Hun blev kun 1,5 måned gammel, og Dennis Knudsen kender ikke årsagen til dødsfaldet.
- Det var en vuggedød. Det sker 10-20 gange om året, og der er ingen forklaring på det. Jeg fik en obducering med henblik på, hvis der var noget, man kunne forebygge på Aura, Naomis tvillingesøster. Men der var ikke noget, fortæller han og fortsætter:
- Det er så sørgeligt og smertefuldt, som noget kan være. Det er svært at være i. Det er uforståeligt. Jeg troede, det var en drøm mange timer efter, siger han med en grådkvalt stemme.
Storebror fik et chok
Også Dennis' ældste søn, Lucas, er meget påvirket af tabet af sin søster, fortæller Dennis.
- Han fik et chok den nat, det hele sker. Så han er påvirket, og Noah (Dennis' anden søn, red.) forstår det ikke.
HER&NU er efter aftale med Dennis Knudsen tilstede ved Naomis bisættelse i Skt. Povls Kirke i Korsør, som man kan se et billede fra herunder.