I
november var skuespiller
og instruktør Flemming
Jensen i 'Go’ Aften Live' på TV 2 for at diskutere teaterforestillingen 'Nissebanden i Julemandens land'.
Billedet, som fik
Flemming Jensen beskyldt for racisme. Problemet var, at de danske børneskuespillere var
klædt ud som julemandens hjælpere i kamikker,
anorakker og med sorte parykker på hovedet.Foto: Klaus Bo Christensen
I studiet var blandt andre
en ung grønlænder, Michael
Bro, studerende i grønlandske
og arktiske studier, som var
blevet stødt over et billede
fra forestillingen af danske
børn i grønlandsk tøj og med
parykker på. Det var rendyrket racisme, mente han.
– Det er så forfærdeligt med
alt det krænkelseslort, der
er så oppe i tiden. I dag må
man jo ikke være skuespiller og forestille en anden,
end den man er. Det mest
vanvittige ved de mennesker,
der klagede over teaterforestillingen, var jo, at de IKKE
havde set forestillingen.
I 'Go’
Aften Live' talte jeg med syv
mennesker, og ingen havde
set den, siger Flemming
Jensen, 75, som stadig er
berørt over episoden.
Michael Bro erkendte
overført Berlingske Tidende,
at han ikke har set forestillingen, men kun et billede.
Da 'Nissebanden i Grønland' blev optaget i
1989 var det den grønlandske dreng Malik, der
spillede Inuk her sammen med Finn Nielsen
(Skipper), Ann Hjort (Puk), Arne Hansen (Hr. Mortensen, Kirsten Peüliche (Gemyse) og Flemming
Jensen som Lunte.Foto: DR
– Jeg synes, at det er nok, at
man har set de her billeder.
Jeg har ikke brug for at se det
for at ytre mig om det her,
fortæller han til mediet.
Kan ikke rejse til Grønland
Flemming Jensen havde fra
1973 to års ophold i bygden
Ikerasak i Nordgrønland som
skolelærer, hvor han kom til
at holde af landet og fik gode
venner. Mange af dem så forestillingen, og Flemming bad
om deres ærlige mening.
– Alle svarede, at det var
fuldstændig absurd. Men det
kunne dem, der brokkede sig,
jo ikke vide, for de havde ikke
set forestillingen.
Flemming Jensen har
skrevet flere bøger og lavet
film om Grønland, og han
holder meget af landet.
– Jeg skulle have været
deroppe i marts, og det har
jeg aflyst. Jeg kunne ikke
holde det ud. Jeg skulle have
været oppe i Uummannaq og
Ikerasak og besøge Ann, som
bestyrer et fantastisk børnehjem i Uummannaq. Hun
havde arrangeret en tur for
mig, for det er længe siden,
at Birthe og jeg har været
deroppe, fortæller Jensen.
Flemming
Jensen og hustruen
Birthe i Grønland i 1996 på hundeslædetur i Illulisat.Foto: Lars K. Mikkelsen/Ritzau Scanpix
Han lægger ikke fingre
imellem, når han skal
beskrive, hvad Grønland
fylder i hans hjerte.
– Noget af det, der har
betydet allermest for mig i
hele mit liv, det er Grønland
og den lille bygd. Jeg skriver
stadig hver uge sammen med
mange af dem og ser dem.
De er mine venner.
Oplevelsen med beskyldningerne om racisme beskriver Flemming Jensen som det
mest vanvittige, han nogensinde har oplevet.
– Jeg gik i sort. Jeg tør slet
ikke tænke på dem, der har
en reel shitstorm, hvordan
fanden de må have det. Men
det er jo fordi, de ramte lige
ned i noget, som betyder ALT
for mig, siger han.
Flemming Jensen er ved at
komme ovenpå igen, og han
er af venner og fremmede i
Grønland blevet opfordret til
at vende tilbage til landet.
Annonse
– Flere grønlandske
folketingsmedlemmer har
henvendt sig uopfordret og
sagt: ”Hvad fanden er du ked
af, fordi der går nogle nødder
rundt?”. Det hjælper.