I sidste uge kunne Iben
”Ibber” Devantie fejre
udgivelsen af sin anden
kagebog 'Søde favoritter
uden tilsat sukker', og hun
havde selvfølgelig bagt et
overdådigt kagebord med
opskrifter fra bogen i dagens anledning.
LÆS OGSÅ: Silas Holst scorer værtstjans på DR
– Jeg ønskede at lave en
bog med opskrifter uden
tilsat hvidt sukker. Jeg ville
gerne bevise, at man godt
kan lave gode kager, der
smager lige så godt som kager, der indeholder hvidt sukker, forklarede det 46-årige
bagetalent i forbindelse med
sin store dag.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager viser kæresten frem
Ibens smittende latter
blev landskendt, da hun var
med i 'Den store bagedyst' i
2016. Hun røg ud af konkurrencen lige inden finalen,
men har lige siden formået
at holde liv i sin store
passion for bagning – både
privat og professionelt.
Artiklen fortsætter under billedserien fra bogreceptionen...
– Til daglig arbejder jeg
fuldtid i min egen frisørsalon, men jeg bager alligevel flere gange om ugen.
Min nye bog har været et år
undervejs, og jeg har elsket
at arbejde med den, lyder
det fra Iben, der sammen
med sin mand, Kaspar, og
parrets otteårige søn, Sigurd,
bor i Hillerød.
LÆS OGSÅ: Irina fik tvangstanker: Derfor undgik jeg at købe graviditetstests
Til den festlige bogreception mødte et hav af Ibens
Bagedyst-kollegaer op fra
nær og fjern.
– Jeg har stadig en masse
at gøre med mange af de
andre bagedyst-deltagere. Vi
mingler på kryds og tværs,
og det er vildt dejligt. Derudover mødes vi til forskellige events i løbet af året,
hvor det bare er smadder
hyggeligt, slog Iben fast.
LÆS OGSÅ: Malte Ebert om svær tid: Kæresten blev gravid