Janni afslører detaljer om mødet med Jeppe: Jeg blev våd, så det drev

Der bliver ikke sparet på detaljerne i Janni Rees nye bog "Evig Diva", når det kommer til mødet med kæresten Jeppe Stokholm

logo herognu HER&NU HN

Janni Ree har tidligere fortalt historien om, hvordan hun mødte sin nye store kærlighed Jeppe Stokholm, mens hun stadig var gift med Karsten Ree. Men i sin bog "Evig Diva" går hun i detaljer med mødet og forklarer, hvorfor det ændrede alt for hende.

LÆ OGSÅ:  CHOK: Janni Ree afslører graviditet

I løbet af det 11 år lange forhold med Karsten Ree var Janni gået fra 43 til 54 år, hun var i overgangsalderen og med egne ord tørret ud. Parret stoppede med at have sex kort inde i forholdet, og Janni lukkede stille og roligt af for den del af sig selv. Men den blev i den grad åbnet, da hun mødte Jeppe.

Efter mange telefonsamtaler, der startede med nogle skattespørgsmål fra Janni i forbindelse med hendes virksomhed, men som hurtigt udviklede sig, fløj Janni til Schweiz i juni sidste år. 

- Da vi kom hjem til Jeppe, satte vi os i hans sofa og talte i mange timer. Samtalen flød bare ubesværet, og alting føltes så nemt - vi endte selvfølgelig med at have sex. Virkelig meget sex. Og ikke kun den aften, men i al den tid jeg var der. Det var så befriende, og min krop kunne sagtens huske det hele - og meget mere til. Den var fuldstændig i live igen, skriver Janni i bogen og fortsætter:

- Og fra at have følt mig tørret ud, være gået i overgangsalderen og midt i et liv på vej ned ad bakke oplevede jeg, at jeg blev våd, så det drev, og jeg kunne pludselig mærke mig selv. Og da jeg tog hjem, kunne jeg seriøst ikke stave til Ib. Jeg var så tilfredsstillet.

LÆS OGSÅ: Her er historien, Karsten Ree går rettens vej for at standse

Mødet med Jeppe fik Janni ud af overgangsalder

Til at starte med troede Janni kun, det var den ene weekend, men telefonsamtalerne fortsatte, og hun kunne ikke slippe Jeppe, som havde det på samme måde. Så i juli sidste år meddelte hun Karsten, at hun ville skilles, og i august flyttede hun til Schweiz med Jeppe.

LÆS OGSÅ: Reagerer på bogstriden: - Jeg må sige, hvad jeg vil

Begyndelsen på det nye forhold vækkede ikke kun Jannis følelser til live, det endte ifølge bogen også med helt fysisk at vække hendes krop til live.

- Og så skete det forunderlige. Jeg begyndte at menstruere igen, jeg fik ægløsning - og menstruationssmerterne kom sandelig også tilbage. Jeg kunne ligefrem mærke min ægløsning. Jeg var tilbage, skriver Janni Ree, som altså fylder 55 år den 11. marts.