Afskeden sker i form af to tjanser som gæstedommer - i aftenens show og til finalen i november.
- Jeg har tænkt på den her aften hele ugen, og jeg har tænkt over, hvordan jeg gør det så godt som muligt. Hvis jeg sammenlagt får seks minutters taletid, så skal jeg gøre det ordentligt. Jeg skal være på toppen, så alle bliver underholdt, siger Jens Werner til tv2.dk forud for aftenens program.
Her tager han sin vante plads, der de sidste fem uger er gået på skift blandt tidligere værter, dansere og vindere.
- Jeg vil gerne komme ind som det friske pust og sige det, jeg mener. Det bliver i en glad og positiv tone, det er klart, men jeg vil gerne være hudløst ærlig. Det er opgaven for en gæstedommer, forklarer Jens Werner, der kun har set to af programmerne.