Jørgen Reenberg til uddeling af Reumert-prisen 2006 på Det Kongelige Teater i København. Her vandt han Reumert for bedste mandlige hovedrolle som vekselerer Levin i 'Indenfor murene' på Det Kongelige Teater.Michael Stub
Skuespilleren underholdte danskerne i 60 år som kongelig skuespiller, men det er 15 år siden, at han trak sig fra scenen.
Jørgen Reenberg blev uddanet fra Det Kongelige Teater tilbage i 1948. Han har spillet med i både film, på tv og i teatret, hvoraf sidstnævnte var der, hvor han primært optrådte. Han har blandt andet spillet med i en del Shakespeare-forestillinger.
Interview med Ghita Nørby og Jørgen Reenberg i 2006Linda Henriksen
Mange kender ham dog fra hans utal af roller på skærmen. Han debuterede på det store lærred i ’Tre år efter’ i 1948, og siden har han spillet med i blandt andet 'Far til fire', 'Tine', 'Ingen tid til kærtegn' og 'Hærværk'. Hans sidste film var 'Jeg er Dina' fra 2002.
I 2006 blev han udnævnt til æresmedlem i Skuespillerforeningen. Samme år vandt han en Reumert for bedste mandlige hovedrolle.
Skuespilleren har sønnen Holger fra sit ægteskab med Marianne Reenberg, som han blev skilt fra i 1965. I 1970 blev han gift med skuespiller Ghita Nørby, og deres ægteskab varede i otte år. De seneste mange år har Jørgen Reenberg dannet par med skuespiller Marianne Høgsbro.