Artiklen fortsætter under videoen med Dronning Margrethe...
Forrige torsdag kunne Erna, 91,
og Jørn Hjorting, 92, fejre
diamantbryllup, og der kom
både en lykønskning fra
dronning Margrethe og besøg
af borgmesteren hjemme i
rækkehuset i Nærum.
– Hvis man ikke er glad,
så siger jeg altid, at man kan
synge en sang. For ingen kan
synge og være sure samtidig,
lød det med et smil fra den
evigt optimistiske radiolegende, da han sammen med
fru Erna inviterede HER&NU
indenfor på den store dag.
Parret er heldigvis ved at
være ovenpå igen efter en
grusom tid. Året startede
med, at de begge fik corona,
og Jørn måtte indlægges.
Siden brækkede de begge
lårbenet i løbet af sommeren.
Erna måtte vente to timer
på ambulancen, da hun faldt.
Da Jørn tre uger senere kom
galt afsted på husets førstesal, var han alene, fordi Erna
midlertidligt var flyttet på
genoptræningscenter.
Annonse
– Vi har
fået to
oldebørn i år,
fortalte
Erna begejstret.
Her er
hun med
Nikoline
Marie på
fire måneder.Foto: Anthon Unger
Han troede, han satte sig i
stolen på sit kontor, men i stedet røg han bagover med fuld
kraft. Hjorting havde ikke fået
sin telefon med sig, og ingen
kunne høre hans desperate
råb om hjælp.
Først 14 timer senere ved
10-tiden næste formiddag blev han, dehydreret og
udmattet af smerter, fundet
af hjemmehjælpen efter det,
han kalder ”sit livs værste nat”.
Ligesom Erna blev Jørn
opereret på Herlev
Hospital, og ifølge lægerne
var bruddene på deres lårben nærmest identiske.
– Erna bliver nok udskrevet
lidt før mig. Hun er flyveklar.
Det er jeg knap nok. Jeg er
stadig lidt usikker på benene.
Men jeg håber, at jeg kommer
til at kunne gå omkring igen,
sagde Jørn, og fik et kærligt
smil af Erna.
– Jørn er jo tre uger bagud
med genoptræningen i forhold til mig. Men det skal han
nok indhente, mente hans
hustru gennem 60 år.
Vejret var med dem på
deres diamantbryllupsdag.
– Det er en fantastisk dejlig
dag. Den 28. september var
godt valgt. Ikke at jeg havde forudset det for 60 år
siden. Men det sjove er, at
da var vi også her, fortalte
han om rækkehuset, der
har været familien Hjortings hjem i 67 år. – Så det
er da på tide, vi får flyttet
os lidt, sagde han og lo.Foto: Anthon Unger
Utroligt heldige
Den bedste gave fik de i
dagene inden diamantbrylluppet. Deres store ønske om
en ældrebolig blev efter flere
måneders ventetid opfyldt.
– Vi har været utroligt heldige. Vi har fået bevilliget en
ældrebolig, og det er endda
lige her i nærheden. Den får
vi til oktober. Så vi skal kun
flytte et par hundrede meter.
Det er godt nok på første sal,
men der er elevator, fortalte
han med sin velkendte, entusiastiske stemme.
Selvom det er på en
vemodig baggrund, så ser
parret frem til at tage hul på
det nye kapitel af deres lange
liv sammen.
– Vi glæder os. Vi er vokset
fra det her med haven og
gården. Det kan ikke nytte
noget mere. Nu er der en ny
familie, der skal have glæde af
det her sted, sådan som vi har
haft det, slog Erna Hjorting
fast.